Det skal være synd at stå og græde over et dødt barn, te tårerne kommer til at falde ned på det. Tise.
Havne skal det være Synd at gjøre Fortræd. Somme mener, at der kun er et Par Ravne i hvert Sogn. J. Madsen.
Storken er et Menneske i sine Egne. Det er stor Synd at skyde den, netop fordi den somme Tider er et Menneske. E. T. K.
En heks skal gjøre en synd hver dag. Når hun ikke kan komme af sted med andet, tager hun en nævefuld korn og kaster i ilden. C. Sørensen.
Der er ingen større synd end at spilde salt, fuldet vil ikke en gang hønsene have.
Præsten i Kristrup, der gik gjennem Randers med krave om halsen, var så meget slem efter kvindfolk, og når han var af kirken, var det det samme, hvad gammel hæffel han fik fat på. Han var en villede prædikant og sagde, at de skulde tage efter hans ord . . . Han sagde også i kirken, at han var så stor en synder, at han aldrig kunde få tilgivelse, lars...
da.etk.DS_05_0_00644
Da Vorherre var en lille dreng og lob om her nede som andre born, kun uden synd, vilde han en gang ind i et hus, men var for lille til at lukke doren op. Han råbte da : «Luk op!> men folkene, der nok hørte ham råbe, var for dovne til at ulejlige sig selv og sendte en lille spæd dreng hen at lukke op o. s. v. Jorgen Hansen.
En dreng havde skrevet på omslaget om sin bibelhistorie: Om nogen nu vil vide, hvem denne bog tilhører, så kan han se her oven til, hvad navn den med sig fører; rig er jeg ikke, men en synder er jeg vist. ingen véd min lykke uden hr. Jesu Krist. J. M. Jensen, Stenum.
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
Da jeg boede i Visby ved Trcjborg, fortalte man mig, at en kone der i byen, som kaldtes for en heks, havde lært bendes sønner at lave mus af ler, som under deres hænder blev levende og kunde løbe. Fortælleren havde selv flere gange set dette kunststykke, men var bange for at lære det, da han troede, det var synd. A. L.
Fanden havde givet en mand valget imellem tre synder: Hor, mord og drukkenskab. Han valgte det sidste, der i hans tanker var den mindste. Men i fuldskab kom han en gift kone for nær, og da manden vilde hindre det, slog han ham ihjel. H. Brøchner.
Emeld Synder-Owle å Sorrerup ned ad æ mark der K en lille lvk, dæ hed Pugholm. De navn har en fået a to puger, den jenn kom fra Synder-Lvle mæ et las halm, som lian haj hindt dær, den ån kom fra Sorrerup. han vild ha æ halm m:e tebåg te Owle. Di kam te å slås å sprat i æ jord, te dæ bldw et lille bjærre, hvor æ vej gær over indno. Æ vuen mæ æ halm vældt...
En pige tjente ovre i Randrup. Så brændte hendes husbonds gård, og så vilde de skylde hende for det. Hun nægtede imidlertid bestemt at have gjort det; hun havde synder nok på sig for det, for hun havde for 20 år siden sat ild på Hem præstegård. Sådan blev den misgjerning opdaget, og hun blev henrettet på Stejlebakkerne her vesten for byen i det sydøstre...
Det regnes for en meget stor Synd at dræbe Storke, fordi de giver Tiende: Første År en Fjer, andet År et Æg og tredje År en Unge. Alle Storke har en Gang været Mennesker, og ikke nok med det, de har været Præster. D. Johansen.
Peder Andersen tjente i en Gård i Stensby, og der kunde han høre, når han lå i Herberget, hvordan Nissen kunde ride Hestene om Natten, og de gjorde sådant Spektakkel. Så stod Peder Andersen op og tarsk Hestene sådan for at drive Nissen af dem. Men det var jo Synd af ham at lade Hestene lide under det. Nissen gik og stjal Havre til de hvide Heste, dem...
Der var tre frøkener på Torup (yard) de var forlovede med tre junkere på Hovgården i Fredbjærg. Så slog de dem fejl og vilde have nogle andre. De gav dem fulde og fik dem så al med livet snakken var, at de fik gift. Det angrede dem al lige vel, da gjerningen var gjort, og så gav de deres gård hen til en præstegård til en forsoning for deres synder. Den...
Det såkaldte Adamsæble (luftsrørshovedet) kom frem på den måde, at da Eva gav Adam af den forbudne frugt, spiste han jo også deraf, men kom for sent i tanker om, at det var synd. Han greb sig vel med hånden om halsen for at standse en mundfuld, og den blev også siddende som en fremstående knude, og efter ham arvede så alle mænd Adamsæblet. P. Jensen,...
Da pastoi Svejstrup i Nørup en gang holdt eksamen i Rygbjærg skele, kom der en dreng og blev overhørt, som ikke havde gået i skole, og moderen mødte selv med ham. Hun syntes, at ban kom godt fra det, og sagde til sidst: Han kan også sige, hvor længe Adam og Eva var i paradis, inden de syndede. Det véd jeg ikke en gang, sagde præsten. Hun spørger så...
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
Hr. Åby i Særslev var bekjendt for sine synderligheder både i og uden for kirken. Fra Bogense gik man tit til Særslev for at høre ham præke, men den opmærksomhed stod ham ikke an. Da han en dag kommer på prædikestolen og så nogle af disse fremmede fugle, lagde han efter skik sin flade hånd som en skjærm over sine plirende øjne. Se, se, hvad er det? jeg...
