En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
Svangre må passe på, at der ikke er mus i sengen, hvor de sover, ti løber en mus hen over deres nøgne legeme, vil barnet få en museplet på samme sted af sit legeme. A. E. Jakobsen.
Seer den svangre et lig, skal hun straks tørre sig i sit ansigt med et rødt klæde og derefter stryge på fødderne af liget med hendes hænder. C. Schade.
En svanger må ikke sidde på kiste, skrin, kuffert eller sligt, som er beslået med jærn, da bliver barnet hudlast på rumpen og skal for at helbredes sove i kisten. A. H. S.
Bliver en svanger kone forskrækket, uden at noget berører hende, så vil det forårsage, at barnet siden, når det sover, får kipper (o: de små forskrækkede bevægelser, som man ofte seer børn gjøre i søvne). p. Jensen.
En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at...
2263 En svanger må ikke gå ind ad en dør, hvori én har stået og spændt, da bliver'barnet dørspændt og skal hjælpes ved at tage et skud (o: en fjæl) af døreu og putte barnet der igjennem. C. Schade.
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
Kører en svanger ved kirkedøren, når hun går gjennem den, får barnet bylder og hjælpes ved, at én skal gå tiende, når sol er nede, til kirken med en skjorte og gnide den på døren og så gå tiende hjem, trække barnet i skjorten og lade det sove. C. Schade.
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? 322. P. K. M.
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
Spinder edderkop ned foran én, er det en bejler til vedkommende. Spinder den op igjen, bebuder det lykke, og den kaldes da en lykkespinder. p. K. M. Til 16. Folketro om barnelivet.
da.etk.JAT_03_0_01822
Når krager og ravne flokker sig skrigende og kredser om husene, vil der ske dødsfald. P. K. M.
Når en kage vender sig i ovnen (trimler af skåddet), varsler det død i huset. P. K. M.
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.