En greviude på Gammel-Estrup førte proces med ejeren på Tiistrup om Hald sø, som nu er udtørret. Da huu mærkede, at hun vilde tabe sageu, lod huu store træer fra skovene omkring søeu, som også tilhørte hendo, kjøre ud på isen om vinteren, sådan at de kunde synke af sig selv, når foråret kom. Især tog huu træerne fra en skov, der hed Bøgebjærg og lå...
Der var meget spektakel i sådan en gård som Bjørnsholm. Der var nu en herre, hvad han hed, det véd a virkelig ikke, men det var sådan et uretfærdigt menneske. Han tog et stykke ejendom fra Randum, der lå i skjel med Bjørnsholm ejendom, og lagde til herregården. Der blev en proces om det, og han måtte gjore ed på det. Så fik han en gammel forvalter, der...
Per Munk til Andkjcergård nyttede markskjel og svor på, at han stod på sin egen jord og under sit eget løv. Derfor gik han igjen og blev manet af Per Ufødt, men skal have lov til at komme op igjen hvert syvende år. Når man rører ved egepælen. der er sat ned over ham, høres en stemme sige: »Rokke, rokke én gang mer, jeg op og du ner.« En vis Per Ulv havde...
Voldermiser Aften plejer Troldene at holde Dands på Smediebanken på Strynø. Da det en Aften kom på Tale i et Selskab, tilbod Smeden at ville spille til Dandsen. Der blev vædet om det, for Selskabet mente ikke, han turde, og en Karl skulde holde sig i Nærheden for at se, at det gik rigtigt til. Smeden stillede sig så op ved Smedien og begyndte at spille,...
Der ligger et lille Hus ved Landevejen fra Fjelstrup til Haderslev, som kaldes Hyldagerhus. Her boede en Skrædder, som var meget mundkåd, og han holdt meget af at fjase med Omegnens Piger. I et Selskab blev han så drillet med det, og til sidst sprang han op og svor en stærk Ed på, at han aldrig vilde gifte sig. Men før et År var omme, var det gået så...
Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
For nogle hundrede År siden har der ved Brede Å i Skjærbæk Sogn ligget en By, der hed Misthusum og bestod af 12 Gårde, hvoraf der endnu er Spor. Fra Skjærbæk gik der en Vej ud til Byen gjennem Engene, og Skjærbæk-Folkene sagde, at Vejen hørte dem til, men Folkene i Misthusum sagde, at den også hørte dem til. De trættedes meget om det, og Sagen kom for...
Der fortælles også, at Grevinden på Gram hun havde forsvoret sig til Djævelen med de Betingelser, at hun skulde leve så længe uden at høre ham til, som et bestemt Stykke Lys, hun havde, endnu var i Behold. For at sikre sig, at det kunde blive til evige Tider, lod hun så hugge et Hul ind i Muren i Kirken omme bag Alteret oppe i Koret, og det Lys lod hun...
Der var to Mænd, der trættedes om et Stykke Land, den ene boede i Brovrup og den anden i Bajstrup, og Jorden lå på Grændsen imellem deres Ejendomme. De processede i flere År, og til sidst faldt Dommen sådan, at den ene Mand tilligemed hans Kone skulde stå på Jorden og aflægge Ed på, at den tilhørte ham. Det var jo ham, der havde tilegnet sig den, men det...
Oberst Ahrenstorff på Visborggård, der havde stået i Forhold til Mademoisellen, giftede sig senere med en anden, der ikke var stort bedre. Hun var heller ikke god mod Børnene, og der fortælles, at da Obersten døde, og hun teede sig som Eneherre på Gården, vilde hun have sin Stifsøn, den da fuldvogsne Frederik v. Ahrenstorff, bort derfra, ihvorvel han var...
Det er historisk godtgjort, at der for henved tre hundrede År siden lå en Bondeby, Misthusum, ude ved Stranden, og Pladsen sees tydelig den Dag i Dag. Der er endnu en halv Snes høje Værfer til Beskyttelse mod Havets Angreb. Nu findes der kun en Hytte på Stedet, men på en af dens Egebjælker ser man indgravet Ordene: 1634 kom den store Flod og borttog alt...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
Til tingstedet i Røde kro blev der for mange år tilbage stævnet en mand fra Rugbjærg og én fra Hjarup på grund af en proces, der havde varet i flere år og angik to brune heste. Sagen var den, at disse to mænd havde været kjørende i Åbenrå td marked, og så. solgte han fra Nørre-Hjarap to heste til ham fra Rugbjærg på den betingelse, at de skulde leveres...
Herregården Haraldslund ligger i Ødum sogn. Her boede i sin tid en mand, som hed Rostborg, og han var gjerrig og samlede jord sammen på ulovlig måde, deriblandt et stykke skov, som hørte til Tåstrup. Han formåede fire bønder til at tage jord på Haraldslund mark i deres støvler, for at de kunde sværge frit på, at skovstykket tilhørte ham. Han byggede en...
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og...
På Bramstrup, en mil fra Odense, var der for mange år siden en forvalter, som hed Maes eller Markus Kalv, der bestyrede gården for en gammel enkefrue, som den gang var ejerinde af den. Denne forvalter var en grusom tyran mod fæstebønderne, han gik altid ud på at gnie og plage dem og fratage dem deres ejendom. Der er en skov, som den gang tilhørte de...
På herregården Bramstrup i nærheden af Odense tjente en forvalter, der i folkemunde går under navn af Markus Kalv. Han gik til tings for sin frue at vidne i en sag angående gårdene Lund og Langholm i Volderslev. Før han gik, tog han jord i sine sko og ris i sin hat. Da han kom på tinge, svor han: "Hvad der er over og under mig, hører Bramstrup til!" Så...
Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun...
I konsul Wellings gård har det været meget slemt med spøgeri. Her boede en fornem frue, som bolede med en skipper, mens hendes mand levede. Skipperen havde foræret hende en mængde smukt porcellæn. Manden fik det nu at vide og talte til hende derom, men hun nægtede det og svor på, at det var usandt. Så en dag skulde de til alters og vilde da kjøre i karet...
I førstningen af forrige hundredår levede der en borgmester i Tisted, som hed Herregård; han blev adlet 1726 og fik samme år Kjolbygård i Ty og Veslosgård på Hannæs, som han begge ejede, oprettet til et stamhus. Det er ikke så længe siden de kom ud af hans slægt. Hans frue, Ane Sø, går der mange sagn om i Ty; her er ét fra Hannæs. Veslosgårds jorder...
