En herremand havde svoret, at han ikke havde været over skjellet med hans jagt, og ønskede, at hvis han havde gjort det, han så måtte fare i luften, så længe verden står. Endnu kan man høre ham og hans hunde, én fløjter, og en anden gjøer. Jens Peter Smed, Lading.
Nikolaj Rasmussen var en Gang nede hos Søren Sillesthoved med en syg. Da han vilde kjore ham hjem igjen, sagde Søren: »Do æ wol wond le å køjer å do æ wol en trowend Mennisk.« »Ja,« siger Nikolaj. »Ja, de æ gåt nok,« siger Søren, »men swåer mæ åpregtig åsse æ de siisl. a spuur dæ omm.« »Ja, åsse de ær a,« siger Nikolaj. »Ja, køjer kons så.« siger...
En Mark, der hedder Aggerbjærg, og som ligger nordligst i Hejls op efter Skamling, er i sin Tid kommen fra Hejlsgård og til Bækkelund. En forhenværende Ejer af den Gård skal nemlig have svoret på, at han stod på sin egen Jord, og så havde han Jord fra sin egen Mark under Fødderne i sine Støvler. Hejls S., Norre Tyrstrup H. Maler N. Hansen, Hejls.
da.etk.DSnr_06_0_00043
I Kassø, Hjortkjær sogn, står et lys sønden for byen, og man siger, at det brænder for en mand, som bar gjort falsk ed. Han havde nemlig flyttet markskjellet, hvilket man opdagede, og han skulde nu stå på den stjålne jord og sværge på, at det var hans. Fyldte sto vierne med jord o. s. v. N. C.
Her ovre sønder på boede en Mand, som hed Lars Jensen. Han var en Aften kommen til at sidde og spille Kort om Penge med nogle andre, og så gav han sig til at spille falsk. De skyldte ham for det, men han sagde nej og svor på, at hvis han havde gjort det, så måtte Fanden komme og rykke hvert Hår af hans Hoved, På Vejen hjem kom han ned i en Dal, og der...
Der var en Skov, Herskabet vilde tage fra Bønderne, og så vilde de have tre Mænd til at gjøre Ed for dem. De skulde så tage Muld i deres Sko og Grene i deres Hat. Men den ene Mand lagde sig syg den Dag og vilde ikke med, så gik hans Kone i Steden. Så svor de på, at de stod under Herskabets Grene og på Herskabets Grund. Men efter at de var døde, så gik de...
Der må ingen blande blod sammen. Det gjorde Eleonora og Ulfeldt, de stak sig hver i en åre og podede deres blod ind i hinanden. Derfor blev hun og så rænkefuld og slem, som hun blev. Man skal heller aldrig sværge sig sammen med en anden i liv og død. Det gjorde en karl på Tryggevælde, der hed Eskild, med sin kjæreste. Så døde hun, og det var gruelig at...
Der er en eng ind imod Skive by langs med åen på den nordre side, der hedder Gal-eng. Der var en gang strid om, hvem der var ejer af den, enten Skive eller Krabbesholm, og så var der én, der skulde være tingsvidne i den sag, en forhenværende ladefoged eller ridefoged. De skulde så møde på engen, og han tog jord fra Krabbesholms mark og lagde i sine...
En tre fjerdingvej fra Frederits ligger et hus, der hedder Himmerigshus. En mand stjal noget træ i skoven, og det var i den tid, de kunde sværge dem fri. Så skulde han stå på stubben og sværge. Men han tog jord i skoene og grene i hatten og svor på, at hvis det ikke var hans egen jord og hans eget træ, han stod under og på, så vilde han ønske, at han...
Jeg har hørt fortælle, at en ejer af Gisselfeldt eller Bregentved skal have lokket et par mænd til at tage jord af vedkommende gårds have i deres sko og stå på en anden mands grund, som denne herremand havde fået lyst til, og sværge, at de stod på Gisselfeld jord. De fik heller ikke ro i graven, men går og råber: "Her er rette skjel!" og det skal de...
da.etk.DS_05_0_01484
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
I Vedsted bor en kone, som har forgjort to af sine børn, så de fik, hvad uvidende folk kalder tæring, og døde. Hun havde en datter, som hun endelig vilde have gift med en karl i Nørhalne, men han var forlovet med en pige i Vadum, som han vilde have. Han fæstede Teglladen og holdt trolovelse. Den slemme kone svor, at han aldrig skulde få hende, og lidt...
Henne på Bredsten mark skal der have stået eu torn, som folk kaldte Brudetorn om den står der endnu, véd jeg ikke og den skal være bleven til på følgende måde: Der var en pige, som svor sin kjæreste en ed på, at hun vilde være ham tro, imens han var i krigen, og hvis huu skulde tage en anden imens, måtte Panden tage hende på hendes bryllupsdag....
Sandemændene var som et tingsted i hedensk tid. Når folk gik derud og bekræftede deres ord, var det pålideligt. Ved markbytningen havde de Stjår mænd kommet løv i deres hatte og muld i deres træsko og svoret på, at hvis det ikke var deres eget jord, de stod på, så skulde de blive til grå sten. Der blev da også grå sten af dem. thomas søgård, katrup.
Hvor vejen fra Stjær til Edslev går tværs ovvr Skanderborg-Randers landevej, dannes der jo et kors, og der tæt ved ligger en høj, der kaldes Sandemændene. Der stod nemlig 18 sten i en kreds omkring højen, og det skal oprindelig være 18 mænd fra Stjær, der aflagde ed på, at de stod på deres egen jord. De havde fyldt deres træsko med jord fra deres egen...
Der er to herregårde i Velling ved Ringkjøbing, den ene hedder Rydbjærg og den anden Vennergård. Midt imellem dem lå en bondegård, der hed Holmagre, og den mente de begge at have ret til. Men det skulde jo afgjøres, hvem den skulde tilhøre. Så var der elleve mænd til stede for at domme i sagen, og de var blevne underkjøbte af manden på Rydbjærg og tog...
Tre skifter i Fløjstrup-skoven har en præst svoret sig til. Han tog nogle blade af træerne i hans hat og jord af hans skov og lagde i hans sko, og så gik han ned i skoven og stod på det skifte, der kaldes det mørke skifte og svor på, at han stod på hans egen jord. Efter døden gik han igjen. Vi hørte, at han kom ind ved enden af præstegårdshaven (i...
Der var en ung mand, som blev forelsket i en pige, der på ingen måde vilde have ham. Han svor da på, at hun skulde blive hans kone, og hvis ikke, vilde han ønske, at hans hoved aldrig måtte få ro i graven. Men da hun vedblev at vægre sig, bandt han hendes hovedhår fast til hans hestes hale og red hende således ihjel. På gården ligger et dødninghoved på...
En grevinde ved Gammel-Estrup, de kaldte hende »den gale grevinde,« tog jord i hendes højhælede sko og stod på, mens hun svor, at Kareholm var hendes. Så fik hun holmen, og den hører til Gammel-Estrup den dag i dag er. De Kare mænd kastede papirerne hen. Der er en talemåde, der siger: »De har skidt Kareholm hen ligesom de Kare mænd;« og herom er også en...
