Tre skifter i Fløjstrup-skoven har en præst svoret sig til. Han tog nogle blade af træerne i hans hat og jord af hans skov og lagde i hans sko, og så gik han ned i skoven og stod på det skifte, der kaldes det mørke skifte og svor på, at han stod på hans egen jord. Efter døden gik han igjen. Vi hørte, at han kom ind ved enden af præstegårdshaven (i...
Der var en ung mand, som blev forelsket i en pige, der på ingen måde vilde have ham. Han svor da på, at hun skulde blive hans kone, og hvis ikke, vilde han ønske, at hans hoved aldrig måtte få ro i graven. Men da hun vedblev at vægre sig, bandt han hendes hovedhår fast til hans hestes hale og red hende således ihjel. På gården ligger et dødninghoved på...
En grevinde ved Gammel-Estrup, de kaldte hende »den gale grevinde,« tog jord i hendes højhælede sko og stod på, mens hun svor, at Kareholm var hendes. Så fik hun holmen, og den hører til Gammel-Estrup den dag i dag er. De Kare mænd kastede papirerne hen. Der er en talemåde, der siger: »De har skidt Kareholm hen ligesom de Kare mænd;« og herom er også en...
Jorgen Skade i Eriknavr fortalte tit om Skaldel-Lars. Han var en Gang ved at spille Kort, og så bebrejdede hans Medspillere ham, at han spillede falsk. Han svor da på, at hvis han havde spillet falsk, så måtte Fanden plukke ham. Da Spillet havde Ende, gik han hjemad, og Folk skal da have hørt ham skrige henne under en Bakke. Mens Jørgen var helt ung,...
Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
Der ude i Misthusum ligger endnu to små Huse, som de bruger at jage Kreaturer ind i. En af de Mænd, som i sin Tid boede der ude, vilde tilegne sig noget Jord, som ikke var hans, og så skulde han ud på Marken og aflægge Ed på, at han stod på sin egen Jord. Men han tog Jord i hans Træsko hjemme fra og svor så. Siden har der været sådant Spøgeri der ude....
Ude på Mislhusum boede tolv Bønder, som vilde have en Vej herned til Hjemsted. Hjemsted-Bønderne vilde ikke tillade dem at have Vejen. Den gamle Vej havde gjort en meget stor Vinkel, men nu skulde den gå lige ud. Den Gang var Engene jo ikke udskiftede, og de måtte til at lægge Sag an mod dem for at få Vejen, og Enden blev, at de skulde have den, når de...
Der var en Ejer på Palstrup, der lå i Trætte med ham på Døssing om et Stykke Jord. Så tog han Muld af hans egen Jord og lagde i hans Sko og gik over på det Stykke Jord, som de trættedes om, og svor på, at han stod på hans egen Jord. På den Måde vandt han Jorden. Den Gang Manden så var død, kom han hver Aften og råbte: »Det Stykke Jord er vunden fra...
Her i Gram har de meget i Tiden været Provster. Der var en Provst Brorson her, og han havde en Datter, der var så meget en stads Person. Hun var med til alting, og allerede den Gang var det lidt fint her i Gram, ligesom det er endnu. Så vilde hun have sig en Kjæreste, og hun udvalgte sig så hendes Faders Avlskarl. Men ham måtte hun jo ikke få, og...
Der var tre Søskende, der blev fordrevne fra Mejlgård. Der var Uenighed mellem deres Forældre, og hvis de ikke var taget væk, vilde de være blevne taget af med Livet. Inden de rejste, plantede Drengen en Eg, og Pigerne hver en Bøg og svor på, at så længe de Træer groede, skulde deres Stamme ikke dø ud. Derfra rejste de så hver sin Vej. Disse tre Træer...
På den søndre Side af Biersted Kirkegård groer der en stor Torn. Om den går det gamle Sagn, at en Mand havde givet en Forklaring for Øvrigheden og skulde fri sig ved en Ed. Så svor han også og udtalte i det samme Ønsket om, at hvis det var sandt, han havde sagt, så skulde der gro en Rose op på hans Grav på Kirkegården; men hvis det var Løgn, så skulde...
En Karl og en Pige havde svoret sig til hinanden; og når den ene døde, havde den anden lovet at følge. Han kom i Krig langt borte og blev skudt. En Aften, hun sad og græd i sit Kammer, kommer der én ridende, og hun så Ildgnister ... Til Vinduet,. . . troede ham levende. Han spurgte, om hun vilde følge med. Hun satte sig på Hesten, og de red et langt...
I Fhidstrup ved Kjærteminde har der også før været en heks. Det hændte sig nu, at heksens høns og hane gik ind på naboens jord, da tog naboen fat på hanen og vred halsen om på den og kastede den ind til heksen. Så svor denne højt og dyrt, at naboen skulde få det betalt, og natten efter blev der et forskrækkeligt spektakel med hans katte oppe på loftet,...
For et halvaudet hundrede år siden var der eu ung og rig pige, som havde svoret eu karl troskab. Meu hendes forældre tvang hende til at gifte sig med eu anden, nemlig en herremand, som ejede herregården Skovsborg på Fyen. Da brylluppet holdtes, kom der én med, som ingen kjeudte, men ud på aftenen var der nogle, som opdagede, at han havde en hestefod, så...
Der var et par kjærestefolk, og fæstemanden drog på udfærd. Ved afskeden svor hans mø, at hvis hun brød sit løfte, vilde hun tilhøre Fanden. Han blev længe borte, og hendes hu vendte sig til en anden, til hvem huu også blev viet, men bryllupsaftenen kom en fremmed gjæst til huse, det var Fanden, der kom for at hente bruden. Den fremmede kom til at spille...
På Hardenberg på Lolland boede i gamle dage en meget ugudelig herremand, som hed Pulle Rosenkrants. Han havde ofte samtaler med Fanden i ettårnkammer, hvor der endnu findes en seng med sorte lagener, og hvor Fanden hver nat kommer og hviler sig. Samme PR. havde lyst til en dejlig eng, der lå lige ud for slottet. Han lod da alle sine folk tage jord af...
Tælle-Anders kaldtes et fattighuslem i Asp. Denne Anders tjente i sine unge dage på en gård i Salling, som jeg ikke husker navnet på. En aften Anders havde været ude og vilde gå hjem, skulde han igjennem et dalstrøg, men da det var temmelig fugtigt i dalen, vilde han gå ind på marken oven for. Aldrig så snart havde han imidlertid gjort dette, før han fik...
Hed nede i Astrup Nørskov og Sjemskoven ligger der jo herskaber til skjel sammen nemlig greven på Lindenborg og så Juul på Villestrup. Fra ældre tid har dem fra Villestrup trækket ind og taget 15 favne i Sjemskoven. De var tre om at gjøre det stykke arbejde, og så skulde det have været gjort tilbage igjen, men så tog den ene af dem noget af Villestrup...
En gårdmand på Kværndrup mark skal have flyttet skjelpæle. Under omtale heraf svor han, at hvis han havde gjort det, vilde han ønske, at han skulde gå igjen. Han flyttede siden til Sjælland, hvor han døde. Men nu blev der ikke til at være i gården for spøgeri, det kradsede på vinduerne og meget andet. En aften, da folkene havde været ude at kjøre og var...
