Havejomfruen på Bækmark blev af pastor Øllgård i Møborg nedmanet vest for landevejen, der fører til Lemvig, i nærheden af et sted, man kalder Peder Agers, ved et dige, hvor stedet endnu antydes ved "et korstegn". Præsten måtte love, at karlen, Kristen Lykke hed han, ikke skulde være norden for åen, der løber forbi Bækmarksbro siden solnedgang. p. k. m....
Når man følger vejen fra Fårupgård vester på hen imod Norup, kommer man over den gamle landevej, der fører fra Harresø gjennem Bræsten. Den vej stikker igjennem en dal, man ser til venstre, som hedder Savsdal. Nede i dalen havde der i mange tider gået en jomfru, men så en gang fik man Balle præst til at mane hende. Han befalede kusken, da de kom der til,...
Dør en frugtsommelig, bliver hun forløst i graven til samme tid, som hun ellers vilde være bleven forløst her. En mand så en kvinde siddende i sine ligklæder og bønlig rækkende hænderne op mod ham. Han gav hende en skjorteflig og sit ene strømpebånd. p. k. m.
da.etk.DS_05_0_01141
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
En mand, hvis kone efter døden kom tilbage til ham om natten, gik op til præsten for at rådspørge ham i den sag. Han fik råd og gjorde derefter. Da konen kom næste nat, sagde manden: "Min sjæl lover Herren!" - "Min ligeså!" sagde konen, og siden den nat hørte man ikke noget til hende. p. k. m.
I en gård i Vejby, hvor der døde mange børn, kom et af dem, en lille femårs dreng, tilbage en nat, skridende stille og hvid forbi bordet og om til vinduet, hvor han pikkede ved noget. Da man siden så efter, fandt man i en revne en enesteskilling, som drengen havde skjult i levende live. p. k. m.
På Gammelmark i Hallundbæk by i S.-Omme levede i midten af forrige århundrede (1769) en aftægtskone, som hed Else Nister (Nisdatter). Denne kone var en meget ondskabsfuld kvinde. Da hun lå for døden, sendte hun bud efter præsten, hr. Bang, og han kom også straks. Da hun var bleven beredt, siger hun til ham, at der endnu lå hende noget på hjærtet, og det...
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
På Vosborg levede en herremand, som var enøjet og må have været en ugudelig krop, ti da han var død, gik han igjen i Ulfborg kirke, hvor hans kiste var hensat. Derfor kunde heller ingen komme i kirken om natten, da det spøgede så slemt. En aften, som præsten skulde hen at berette en syg, bad han en af karlene at gå op i kirken og hente ham alterbogen,...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
Det var en gang der skulde en mand begraves i Brande. Da så liget skulde bæres ud - der var otte karle til at bære det - så kunde de ikke få det af stedet med al deres magt. kisten var så tung så tung. Så blev alle folk i stuen meget forskrækkede, og de løb ud alle sammen så nær som én, han blev inde ved liget. Men han truede nok den døde med øksen og...
I S.-Omme boede en kone, som hed Ane Nister. Præsten, som den gang var der, lovede hende at skaffe hendes børn en toft, som ikke tilkom dem. Konen døde, men præsten tog selv toften. Så gik Ane Nister igjen og jog præsten ind i en ovn, hvor han lå og var nær ved at dø af angst, ti gjengangersken truede ham uophørlig. Præstens naboer fik imidlertid i...
På Galgehøj i Hanning sogn har man ofte set en galge med en benrad hængende i. Det skal være én, som en gang er bleven hængt der. p. k. m.
I Fjaltring ved en bro over Dybå har ligget en gård, Øster-mølle kaldet, hvorefter broen kaldes Østermøllebro. Mølleren, der har bost der, går igjen. mange folk er bleven vilde ved denne bro, og man fortæller almindelig, at mølleren har sin udgang 1 Dybå nede ved havet. p. k. m.
En fjerdingvej sydvest for Jelling ligger herregården Fårupgård på den nordre side af Fårup sø. Nu ligger stuehuset mod nord, men før har det ligget for sønden i gården lige ud mod søen, syd for de nuværende ladebygninger. Anledningen til, at dette blev flyttet, er denne. Sydvest for gården henne på marken er der eller har været et halvmåneformigt spor...
Det var en gang, da Kristen Grønborg gik forbi Mvgelhøj i Borris, at han ligesom hørte noget stønne bag ved sig. Da han så om, løb der en lille sort hund bag ved ham, men den kom straks om ved siden af ham, og da blev den meget større. Til sidst kom den om forved ham, og da blev den større end en hest, og han kunde ikke flytte en fod. Men så slog han...
En tyv, der sad i fængsel, sagde, at han ikke kunde lade være med at stjæle, inden han blev40 år, svarende til de 40 uger, hans moder havde gået med ham. P. K. M.
Man må ikke trille en sten tværs over gulvet, ti hvis en frugtsommelig gik over et sådant sted, da vilde barnet få et hareskår eller noget andet. p. k. m.
En frugtsommelig kvinde må ikke gå over et hareleje, ti da vil barnet få et hareskjøver, med mindre hun tre gange går baglænds over det samme sted. C. Schade, P. K. Madsen og J. M.
En svanger må ikke binde nogen ting ved sit hosebånd, især må hun vogte sig for at veje i det, da i så fald barnet ikke vil trives. Bliver man opmærksom på, at det er gjort, har man det rad at veje halvt så meget brød af, som barnet da vejer, tilden fattigste i sognet. P- K- M-
