Klavs Madsen i Fæbæk og så en anden Mand de gjorde Akkord med hinanden om, at de gjensidig skulde lade hinanden vide, hvordan det var gået dem, når de var døde. Den anden døde først, og han kom så og stillede sig for Klavs Madsens Seng og sagde: »Klavs, Klavs, vor Gud har forladt os.« Men Klavs havde jo også Cyprianus, og den Bog er ikke god at komme af...
Fader fortalte efter gamle Folk i Daler, at de i 1807 havde en Tjæretønde stilt an oppe på Bomhøj, og så blev der sat Vagt ved Højen. Men en Nat var den Mand, der havde Vagten, bleven bange og var løben hjem, og han fortalte, at der var kommen en Hane galende ned ad Højen. Karl Adsersen, Lydersholm, Juni 1906. Daler S., Tønder Nørre A.
Kigholm konen er klog 0g kan blandt andet kurere for tandpine. Hun bor i Ål sogn. En mand ber i Billum søgte hende, men blev lige godt ræd. Da han kom ind, stod der en dings på kakkelovnen som en slange, og den løb rundt. Men da så konen stillede sig hen for ved den, holdt den stille, og så gik tandpinen væk- Mette Nielsdatter, Kjelst.
Mod slemme sar. Patienten stiller sig med ansigtet mod månen, når den tager til, stryger med hånden korsvis over ondet og siger: Det, jeg ser på, tage til, det, jeg stryger på, tage af. I navnet ... o. s. v. Th. J.
En smed i Qredsted kunde stille blod. En gang kom Per Nielsen så galt af sted, at han skar sin ene finger rent af i hakkelsekniven, og så lob de efter smeden, det var Morten Rendbjærg, der rendte. Han svarede: »Gå du kuns hjem, bindet skal nok stilles.^: Han sá ham altså slet ikke, men da Morten kom til bage, var blodet stilt. Jørgen Banan, Darum.
da.etk.DS_07_0_01534
En mand her i nærheden har fortalt mig følgende: Den gang jeg gik hjemme ved min fader, som I vel véd, så skulde jeg en dag gå ud i marken og hente hestene hjem. Jeg satte mig op at ride på den ene, og så kom jeg forbi en husmand, der havde lovet os nogle hvidkål, og dem gav han mig så med. Lidt efter blev hestene sky og satte i fuld fart hen over...
Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
En ejer på Julskov havde solgt sig til Fanden. Men så fik en præst i Kullerup det lavet sådan, at handelen skulde gå tilbage, og Fanden ikke have lov til at tage ham, så længe der var et grønt træ i haven. Så blev der plantet et taxtræ, og det er nu meget gammelt. For en del år siden brændte gården, og da blev der stillet to sprøjter i nærheden alene for...
Der var fuldt af dværge på Oland. Eu aften gik en karl forbi Hvolgårds lade, da hørte han en støj der inde og tittede ind ad døren. Da dandsede dværgene både over bjælker og hanebånd. De spurgte, om han ikke havde lyst til at dandse med. Jo. Endelig sendte folk bud efter præsten i Østerby, og han stillede dandsen. Men karlen blev aldrig menneske mere....
Gåveb kaldes en lille grå fugl, om hvilken der går det sagn, at da fuglene en gang vilde prøve, hvem der kunde flyve hojest, for den, der kunde det, skulde have kongenavnet, da satte den lille gåveb sig på ryggen af ornen. Denne floj nu et godt stykke hojere op end de andre fugle, og vendte sig da og så ned til de andre for at blive hyldet af dem som...
Pastor Kjær i Skjærbæk havde fået en apostelgruppe foræret, og den var stillet op i hans sal. Så kommer degnen ind til ham, det var nu sådan en tør hund, og præsten fører ham da ep i salen for at vise ham gruppen, og han står og ser på den. Så siger han: Hvem af dem mon der skulde være Judas? Da tager præsten degnen i nakken, vender hans ansigt ind mod...
Kapellan Engelstojt (en søn af biskoppen) spørger en dreng ved konfirmationsoverhøringen: Hvad er et menneske? Drengen tier, og han stiller nu spørgsmålet til alle konfirmanterne. Nej, ingen kunde sige det, og han må da selv: Det er en personificeret ånd. Lærer Skovbjærg, Bindeballe.
En pige tjente på en gård lidt uden for Nustrup, og hun var nær ved at sætte alting på den anden ende der. Hun gik ved nat og flyt alting i huset fra sin plads. Blandt andet dækkede hun bord inde i et værelse og bød mand og kone ind og se på, hvordan det stod opdækket. Hun kunde gå og sige: Se, nu løber den med det, og nu lober den med det, og de...
Karen Mørk rendte om kap med Pevverskrædderen over mosen. Han var meget for kommers, og så fik han det væddeløb stilt an. Hun var springhalt. og han mente let at kunne løbe fra hende. Men hun gav forst nogle småklap med den ene fod, gav så et stort spring med den anden, og så atter nogle småklap. Hun løb lige godt fra ham, og han var så Uheldig at falde...
En mand her i nabolaget tog fejl af tiden og fik ikke baget til jul inden selve juleaften. Det. er en 50 år siden, dette skete. Vi havde en fællesovn med ham nede i hakkerne. Så kom han tilfældigvis op til os, og da kom han til at sige: Har I bagt? Ja, vi har. Nå, vi skal nys til det i morgen. Da er det snart vel sent, for det er jo juledag...
St. Lucie nat (den 13. dccbr.) kan pigerne få at vide, hvem de skal giftes med, når de stiller sig foran et spejl og spørger: Hvis dug skal jeg brede, hvis seng skal jeg rede, kvis kjærest skal jeg være, kvis barn skal jeg bære, hvis arm skal jeg sove i? Den tilkommende vil da vise sig i spejlet. Mikkel Sørensen.
Når kvindfolkene havde haft tintallerkenerne nede af tiurækken og skuret dem, så blev der til sidst med skurevisken lavet et kors på hver, og ved hver af korsets ender blev der lavet en runddel. Derefter blev de så stillede op igjen. .lørgen Pedersen, FUijstrup.
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Oppe fra Felding af fortælles, at præsten gik en dag med hans hjordedreng omme bag laden og samlede fåreknævrer op for at gjøre strøpladsen ren. Hør, min dreng, bar du aldrig stjålet?" Nej. siger drengen, det havde han da ikke. Ja, tænk dig om," siger præsten, det kunde da være, tænk dig ret om, har du aldrig stjålet?" Nej, det havde han da ikke. Har...
Inden potterne skulde brændes, kom de ind i æ brååndhus for at røges. De blev satte på hylder, flæger. rundt omkring ved siderne, og midt inde var røgstedet. Når pottepigen havde stilt det hele an, skulde det passe sig selv. Her i sognet har også været en, der brændte, gamle Barbara, men i de sidste 4 år har hun ikke brændt. Hun fik leret fra Strellev....
