Moder fortæller, at da hun var hjemme som barn, kom en yngre broder en dag lobende ind til hende med en kjæp med mange skurer og snirkler i og sagde: »Moe, sikken en lække kjæp, æ hå funnen.« Moderen sagde: »Dreng, vo hæ do funnen dæn, dæn æ jo smidt få nowwe.« »Dæn hæ æ funnen å e gae, moe«, svarede barnet. Kort tid efter blev drengen helt fuld i...
Et sted i Sundeved boede en kone, som hed Else Mikkels. Denne kone gik omkring og gjorde så megen fortræd, hun tog mælken fra koerne eller listede sig ind i husene og kastede noget for svinene, så de foer forstyrrede og forvildede omkring. Kom så nogen, skabte hun sig om til en hare, og når pigerne om morgenen kom ud i marken for at malke, kunde de se...
I Hier, Broager sogn, blev der for mange år siden på en høstdag hostet med 25 leer. Da de havde arbejdet en tid, kom en af karlene til at slå leen i en stor slange. Den gav sig til at skræppe forfærdelig højt, og straks hørte folkene en lignende lyd ovre fra Angel. Det var en anden slange, som svarede den. Hurtig ilede nu folkene ned til stranden, og...
Johan Jjassen er eu meget broget fugl, lidt mindre end en due. Den bygger i hule træer, og hvis man nu kan finde en sådan rede, skal man stoppe hullet i træet til. Når fuglen så kommer og ikke kan komme ind, flyver den efter en blomst, og man skal da imens brede et rødt forklæde under træet. Når fuglen kommer med blomsten, falder det, man har stoppet i...
En præst, som boede her i Nybøl, så folk ofte om natten klokken 12 gå med bogen under armen op efter kirken, som ligger et stykke fra præstegården. Nogle folk sagde det en dag til præsten, at de havde set ham gå, og spurgte, hvorfor han gik således. Præsten svarede da: "Ja, går jeg før min død, så går jeg ikke efter." marie johansen.
da.etk.DS_05_0_00801
I Tønder var en præst, som forstod den kunst at mane, og den kunst lærte han også sonnen, i.i, denne blev endogså dygtigere end faderen. Da faderen døde, blev sonnen præst efter ham, men den gamle gik igjen, og sonnen skulde så til at mane ham ned en aften oppe ved præstegården. Han var iført sin præstedragt og gik med bibelen i hånden, som han bestandig...
Man må vogte sig for, at man ikke står under en svalerede og seer op under den, ti får man noget af den udtømmelse i øjnene, bliver man blind. Marie Johanson.
En præst i Dybbøl havde en gang pådraget sig troldenes vrede, ved hvad, kunde fortælleren ikke huske. En aften, som præsten havde været ude, og nu kjørte tilbage til sit hjem, tog trolden det ene hjul af vognen, men præsten havde så megen magt over trolden, at han tvang denne til at bære vognen, hvor han havde taget hjulet af, og præsten bød da kusken at...
I Broager levede for mange år tilbage en præst, som i daglig tale kaldtes Pæe bag e lai. En dag han og hans kone kjørte ud, gav han sig, da de var kommen et stykke ud på vejen, såhjærtelig til at le. »Hvad ler du nu af?» siger konen. »Jo,« svarede han, »nu sidder pigerne hjemme ved vintønden og har måttet stikke fingeren i taphullet, da tappen er bleven...
På Dybbøl bakke ligger en meget stor sten, tidligere har den været så stor, at man har kunnet vende med en vogn oven på den; nu er den betydelig mindre. Om denne sten går sagnet, at en kjæmpepige, som boede på Als, en dag slyngede den efter sin kjæreste i sit harbånd; men den faldt temmelig tidlig og ramte ham ikke. marie johansen, bøffelkobbel.
En dag Jesu fader var ude at tømre, var der et stykke tommer, der var blevet for kort for ham. Da Jesus så det, sagde han: «Fader, tag du ved den ene ende, så skal jeg tage ved den anden.* Da de nu halede i tommeret, blev det så langt, at det lige var til pas. Marie Johansen, Bøffelkobbel.
En gammel mand har fortalt mig, at når en hest var slemt plaget af e nattnål, skulde man skjære manken af den og hænge i et træ, ti så vilde e natmål komme og flette manken der, og så blev hesten fri. Marie Johansen.
Hestene kan også få e natmål, og da bliver mankerne, somme tider kun noget af dem, men somme tider også det hele, sådan snoet og Altret sammen, at det næsten ikke er muligt at få dem rigtig redt ud igjen. Vor hest havde for kort tid siden en nat således fået en del af manken snoet og filtret sammen. Det er for resten pudsigt at se en sådan manke. Marie...
Når en har e natmål, kan man få det at se, hvis man kaster en spand vand over den, som har det. Marie J.
Hvis man vil sikre sig for ikke at få e natmål, skal man sætte træskoene, eller hvad man har haft på, med hælene ind imod sengen, og så gå baglænds op i den. Når e natmål så kommer, tror den, at man er gået ud af sengen. Man kan også sætte en spand vand foran sengen, ti e nati"mål må da drikke alt vandet, inden det kan komme op i sengen. Et andet middel...
En kone fortalte, at hun som ung pige en gang havde været i besøg et sted i flere dage. Den første nat, hun sov der, fik hun e natmål. Om morgenen, da huu fortalte det, sagde folkene, som hun var i besøg hos : «Det er da underligt, hver gang en af vore dotre har sovet i den seng, har de også al tid haft e natmål.* Sengen blev nu flyttet ned i et andet...
E natmål (maren) er i skikkelse af en sort puddelhund, og det begynder da nede ved tæerne på et menneske og strækker sig så helt op til hovedissen; men det kan kun de folk se, som er fødte i rnidnatstunden. En mand, som var slemt plaget af e natmål, sogte råd derfor og fik også et sådant, som så skulde udsees af én, der var født i midnatstunden, da den...
Nogle mænd fra Sundeved havde været til Flensborg med korn. Da de rejste hjem, var de inde i en kro i nærheden af Gråsten, og der drak de så meget, at de næsten hverken kunde gå eller stå. Da de nu kom ud, sagde den ene: <Bare æ da haj hai et gammelt asen å ri jern å.» I det samme opdagede han et sådant et, som græssede ved vejgrøften. Han satte sig...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
I en gård i Dybbol sad nissen en dag oppe i en luge (lem), stak benene ud og sagde til hunden, som stod nedenfor: «Pus mæ den fodlall, pus mæ den fodlall!» Én af karlene, som hørte det, listede sig hen ad loftet og skubbede til nissen med en fork og sagde til hunden: «Pus ham no begge forrelall!» Men næste nat, da karlen sov, tog nissen ham og lagde ham...