Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
Maren Musikanter mindes, at der stod Træer spredt over Musikanterløkken, og at hendes Fader gik på Hoveri nede på Gården (Sandholt). Hun huskede også, at Hofjægermesteren (Hans Nøragger) en Morgenstund kom kj ørende så rask forbi deres Hus, der nede fra Gården og ned ad Vester-Hæsinge Vejen, at han kjørte et Får over. Sådan kjørte han, fordi han havde...
Endnu mens Justitsråd Hans N. Nørager levede, tjente der på Sandholt en ung Sypige ved Navn Ane. Hun var meget yndet, og en anden på Gården tjenende Pige fattede da Had til hende, og antog hende som Årsag i, at hun kom bort. Før denne Pige forlod sin Tjeneste, faldt hun på Knæ midt i Rorggården og udtalte en Forbandelse over den unge Ane Sypige, og det...
En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
Da Gammel-kirke i Varde blev reven ned, fandtes en gammel begravelse, hvori en grevelig familie var bisat. Den var fra et slot på søndre side af Varde. Ligene lå der endnu med E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 9. deres guldbånd og smykker. De kom så ned på den anden kirkegård, og begravelsen blev siden benyttet af en kjøbmand Hans Trold...
Nar en mand i ældre tider skulde til marked for at sælge en hest. trak konen i sin allerbedste stads, tog alle de smykker af guld og andet metal, hun ejede, pæ sig og stillede sig i porten, nar manden kjorte. Sa kom hesten til at se meget bedre ud pa markedet, end den ellers gjorde. Folketro Ira Vindinge ved Nyborg. N. Madseu. Vorgod.
Tangågård har tidligere tilhørt Peder Okse. En senere ejer havde en gang tre sønner og tre døtre, men sønnerne blev bortført af røvere, der boede i en hule i en høj nærmere henne imod Frørup. En dag var de tre piger i Frørup kirke; men da de gik hjem, blev de overfaldne af tre rovere, der tog deres klæder og smykker fra dem. En lille tid efter kom de...
Forbien høj ved Jebjærg i Salling kom en aften en kone og så den dækket med gyldne smykker. Særlig tiltalte hende en guldring, og hun ønskede, den var hendes. Da hun senere gik vejen tilbage, lå ringen der, men det øvrige var forsvundet. Katrine Glud.
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Min Bedstemoder har fortalt, at der var to Herregårde i Arrild Sogn, Og Ejerne på dem blev uenige og fik i Sinde at brænde hinandens Gårde af. Hver af dem havde en Datter, og de vilde redde deres Smykker og lagde dem i en Jærnkiste og satte hver sin Kiste ind på samme Sted i Arrild Å. Den ene Ejer hed Movrits Podebusk, og Levningerne af Gårdene er der...
Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
Der var en brud, der blev tvungen til af hendes forældre, at hun skulde have en anden en end hendes kjæreste. Så havde hun svoret på, at hun ikke vilde have ham og ingen andre, og da de kommer til Brudepøt, så vælter vognen, og hun brækker halsen. Smykket skal forst have fløjet af hende, og så sku'de den Slemme have kommet og taget hende. Den brud var...
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
På Assistents Kirkegård i Kjøbenhavn findes et meget kostbart Monument over en ung Kone. Gamle Fru Larsen, Lavrids Larsens Moder i Esbjerg, viste mig en Gang Monumentet og fortalte mig, at den Frue havde været skindød. Hun blev begravet med stor stads og med alle sine Smykker. Men om Natten kastede Graveren hende op igjen for at plyndre hende, og da han...
En Dame af Familien Herbst blev jordet på Assistens-Kirkegård i Kjøbenhavn, og der er et vældigt Marmorminde over hende. Hun fik mange Smykker med sig i Kisten, og en af Graverkarlene graver hende da op igjen for at få fat i Smykkerne; og han plyndrer hende fuldstændig. Han gjættede sig vel til, at hun var godt forsynet dermed, eftersom hun var af rig...
Der var en frue på Kjølbygård, hun hed Anne Sø, og efter gammelt sagn skal hun have været så ualmindelig gjerrig og nærig mod hendes bønder, og have haft tankerne så gruelig henvendt på penge. Når bønderne ikke kunde udrede, hvad de skulde, plagede hun dem hårdt. Hun skulde have sagt, at var det ikke for den hårde død at gå i møde, så skulde hun have...
