En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
Da Gammel-kirke i Varde blev reven ned, fandtes en gammel begravelse, hvori en grevelig familie var bisat. Den var fra et slot på søndre side af Varde. Ligene lå der endnu med E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 9. deres guldbånd og smykker. De kom så ned på den anden kirkegård, og begravelsen blev siden benyttet af en kjøbmand Hans Trold...
Nar en mand i ældre tider skulde til marked for at sælge en hest. trak konen i sin allerbedste stads, tog alle de smykker af guld og andet metal, hun ejede, pæ sig og stillede sig i porten, nar manden kjorte. Sa kom hesten til at se meget bedre ud pa markedet, end den ellers gjorde. Folketro Ira Vindinge ved Nyborg. N. Madseu. Vorgod.
Tangågård har tidligere tilhørt Peder Okse. En senere ejer havde en gang tre sønner og tre døtre, men sønnerne blev bortført af røvere, der boede i en hule i en høj nærmere henne imod Frørup. En dag var de tre piger i Frørup kirke; men da de gik hjem, blev de overfaldne af tre rovere, der tog deres klæder og smykker fra dem. En lille tid efter kom de...
Forbien høj ved Jebjærg i Salling kom en aften en kone og så den dækket med gyldne smykker. Særlig tiltalte hende en guldring, og hun ønskede, den var hendes. Da hun senere gik vejen tilbage, lå ringen der, men det øvrige var forsvundet. Katrine Glud.
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Min Bedstemoder har fortalt, at der var to Herregårde i Arrild Sogn, Og Ejerne på dem blev uenige og fik i Sinde at brænde hinandens Gårde af. Hver af dem havde en Datter, og de vilde redde deres Smykker og lagde dem i en Jærnkiste og satte hver sin Kiste ind på samme Sted i Arrild Å. Den ene Ejer hed Movrits Podebusk, og Levningerne af Gårdene er der...
Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
Der var en brud, der blev tvungen til af hendes forældre, at hun skulde have en anden en end hendes kjæreste. Så havde hun svoret på, at hun ikke vilde have ham og ingen andre, og da de kommer til Brudepøt, så vælter vognen, og hun brækker halsen. Smykket skal forst have fløjet af hende, og så sku'de den Slemme have kommet og taget hende. Den brud var...
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
På Assistents Kirkegård i Kjøbenhavn findes et meget kostbart Monument over en ung Kone. Gamle Fru Larsen, Lavrids Larsens Moder i Esbjerg, viste mig en Gang Monumentet og fortalte mig, at den Frue havde været skindød. Hun blev begravet med stor stads og med alle sine Smykker. Men om Natten kastede Graveren hende op igjen for at plyndre hende, og da han...
En Dame af Familien Herbst blev jordet på Assistens-Kirkegård i Kjøbenhavn, og der er et vældigt Marmorminde over hende. Hun fik mange Smykker med sig i Kisten, og en af Graverkarlene graver hende da op igjen for at få fat i Smykkerne; og han plyndrer hende fuldstændig. Han gjættede sig vel til, at hun var godt forsynet dermed, eftersom hun var af rig...
Der var en frue på Kjølbygård, hun hed Anne Sø, og efter gammelt sagn skal hun have været så ualmindelig gjerrig og nærig mod hendes bønder, og have haft tankerne så gruelig henvendt på penge. Når bønderne ikke kunde udrede, hvad de skulde, plagede hun dem hårdt. Hun skulde have sagt, at var det ikke for den hårde død at gå i møde, så skulde hun have...
Der, hvor Sofie Amaliegårds teglværk ligger, var en gang en stor mose, som kaldtes Kjelds mose. Den havde ikke ord for at være god at komme over om natten mellem 11 og 1. Der stod til almindelighed et lys og brændte der, men så 1828 var der en skikkelig dreng, der stak ild på mosen, og den brændte i 3 samfulde år uden at være slukket. Så blev mosen...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Inden Biber Kanal blev gravet, havde Åen (Nips Å) sit gamle Udløb, og Skibene, der sejlende op ad den, kom sejlende forbi Ydre-Bjerrum, som den Gang var en større Gård. En Aftenstund kom et Fartoj dertil og lagde ind ved Gården, og en fin Dame steg i Land, der havde så mange Smykker og Kostbarheder på sig. Da hun var hoj frugtsommelig, forlangte hun at...
En Ejer af Kokkedal, der hed Schrøder, var i en forfærdelig Betryk for Penge. Så var der en Pjaltkræmmer, som de kaldte Søren Franskmand, og som gik omkring og handlede med Klude ligesom andre af den Slags Folk, ham gav Schrøder sig i Ledtog med, og de blev enige om at gå ind i Torslev Kirke, hvor der var mange Begravelser fra de gamle Ejere af Kokkedal,...
Der er en stor Sten i Halkevad Skov halvanden Mil syd for Slagelse, som for nogle År siden blev rejst op der til Minde for Kong Frederik den Syvende og smykket med en prægtig Stenløve. Om den Sten fortælles følgende: I Nærheden af Skjørpinge er en Høj, som har været beboet af Trolde, og tæt ved den lå Stenen den Gang. En sildig Aften kom en Karl ridende...
