Mens a var Dreng, drømte min Moder, at a faldt i Østeråen (Binderup Å) og druknede. A gik jo om Dagen der i Nærheden og var Hjorde. Men så blev a forbøjen at gå dertil og holdt mig også derfra i flere Dage. Den første Dag a senere kom til Åen, faldt a ligevel deri, idet a stod og plukkede Siv. Der var et dybt Sted med flere Alen Vand, men a var dog så...
A havde en Moster i en Gård i Grydsled, og hun lå og var syg. Vi var nu nogle Knægte og gik i Skole, og da vi kommer hjem om Eftermiddagen, var min Moder gået ned til vor Nabos med Barselmad, og hun havde et hvidt Klæde over Hovedet. Idet vi nu er komne ind, ser min Søster ud ad Vinduet, og så siger hun: »Nu kommer Moder tilbage igjen.« Den kommer ind i...
Ved Stapelholm i Sydslesvig red min Fader og en anden Mand hen ad Landevejen. Da de kom til et bestemt Sted, siger Manden: »Her vil vist nok ske noget en Gang, for a er for kort Tid siden kommen her forbi en Aften, og da kunde a ikke få min Hest frem, skjont a tumlede meget med den.« Ikke ret længe efter væltede en Mand på Vejen med et Læs Korn og kom...
da.etk.DSnr_02_H_00103
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Begen havde gjærne det råd, at de skulde slagte en sort høue og koge suppe på. En gaug sloges han med Panden i Havbro, favnede om ham og bar ham ud, men han pustede også stærkt ved det. Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
Et selskab kom til Marienborg ovre på Møen og var der om natten. To og to fik et værelse. Det ene par så en ung dame komme skridende gjennem værelset og vridende sine hænder, medens de andre to havde set en grøn jæger med kårde ved siden. De kom næste dag til at undersøge, om der ikke var noget, og fandt da en hemmelig gang fra gården ud til klinten, og...
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
I en gård i Nørholm var det ikke rigtig fat. Man vidste ikke, hvad det var, men noget galt må der jo en gang være foregået der. Når de lå i sengene, kom der en mand og satte sig ved bordenden og skrev i en stor bog. Han kunde forsvinde igjen, uden at de blev kloge på, hvor han blev af. Straks efter målte de korn op på loftet, og man hørte, de kylte...
Min moders moder fortalte : I Uslev (o: Vokslev) der uddøde folkene så nær som et spædt barn. Så var der en hund, der i samme tid havde hvalpe, og den ammede barnet op. Deraf blev byen igjen forfrisket med folk. Hans Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we...
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
Imellem Borup og Lundby er der nogle høje, der kaldes Borup høje, og dem er det ikke så redelig ved. A kom fra marked i Han herred, og havde en hest bag efter vognen. Da hører a, som et meget let kjoretøj kommer bag efter, og vil så holde til siden. Hesten snorkede, og en pige, der sad ved mig, griber om mig og siger: "Æ ,Herre Gud!" Det kom så forbi,...
En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
Da Gammel-kirke i Varde blev reven ned, fandtes en gammel begravelse, hvori en grevelig familie var bisat. Den var fra et slot på søndre side af Varde. Ligene lå der endnu med E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 9. deres guldbånd og smykker. De kom så ned på den anden kirkegård, og begravelsen blev siden benyttet af en kjøbmand Hans Trold...
Nar en mand i ældre tider skulde til marked for at sælge en hest. trak konen i sin allerbedste stads, tog alle de smykker af guld og andet metal, hun ejede, pæ sig og stillede sig i porten, nar manden kjorte. Sa kom hesten til at se meget bedre ud pa markedet, end den ellers gjorde. Folketro Ira Vindinge ved Nyborg. N. Madseu. Vorgod.
Tangågård har tidligere tilhørt Peder Okse. En senere ejer havde en gang tre sønner og tre døtre, men sønnerne blev bortført af røvere, der boede i en hule i en høj nærmere henne imod Frørup. En dag var de tre piger i Frørup kirke; men da de gik hjem, blev de overfaldne af tre rovere, der tog deres klæder og smykker fra dem. En lille tid efter kom de...
Forbien høj ved Jebjærg i Salling kom en aften en kone og så den dækket med gyldne smykker. Særlig tiltalte hende en guldring, og hun ønskede, den var hendes. Da hun senere gik vejen tilbage, lå ringen der, men det øvrige var forsvundet. Katrine Glud.
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
