I Drengsted, Døstrup sogn, har man det sagn, at hvert århundrede indfinder der sig i et vist hus en mand, som ved tegn gjør manden begribelig, at han skal følge med ham. Tør denne ikke, så går han sukkende bort. For 100 år tilbage havde manden det mod at følge med gjenfærdet. De gik et langt stykke osten for byen, men til sidst blev manden bange og vilde...
Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Hønsefjer må man ikke komme i dyner, for så kan man ikke slippe. Th. J.
Hele Kregome-egnen kaldtes af andre fordum Tyrkeriet, og denne kjendsgjerning viser, at denne egns befolkning har mere vedholdende end andre egne holdt fast på overtroen og senere sluppet den end nabosognene. Resen 1, 58.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
Der fortælles, at man ikke kunde enes om, hvor Borbjærg Kirke skulde bygges, og der blev så en Aften sluppet fire røde Kvier løse ved Hvam Gård, idet man var blevet enige om, at hvor de lagde sig, skulde Kirken bygges. Om Morgenen lå de på Borbjærg Bakke, og så blev den bygget der. Efter Husm. Kr. Lavrsen, Ravnshøj. Opt. af Lærer H. C. Hansen, Trabjærg,...
Hos en Mand i Øster-Bording var en Nisse til Huse. Så skete det en Vinter, at der var knapt med Foder, og snart var Mandens sluppet op. Men nu viste det sig, hvilken god Husven, Nissen var, for en Morgen stod der en stor Kornstak ved Gården. Nissen havde om Natten flyttet den fra en Gård ved Balle Kirke til Øster-Bording. J. Jensen, Refshale.
En gammel kone i Benstrup, Sofie, fortalte, at hun oppe ved Wonnishøje, som ligger nordvest for byen ved landevejen, måtte en aften kjøre for en plovmand der, og hun var nødsaget til at kjøre med. Men da hun var kommen ageren rundt den tredje gang, kunde hun slippe tommen og var fri. METTE marie nielsdatter, bendstrup.
Imellem Tranbjærg og Brundby gik en kone fra Biundby igjen; hun havde druknet sig. En nat mødte en mand, der hed Mikael, hende, og hun vilde ikke lade ham slippe forbi sig. Så måtte han følge hende tilbage til kirkegårdsporten, hvorfra han skyndte sig ind til præsten og fortalte ham det, og han gik op og manede hende ned. efter knuds ane. a. ped.
da.etk.DS_05_0_00374
Man kan slippe sine vorter ved, at en anden tæller dem, ti da får den dem. P. O.
Birkerød kirke skulde have ligget midt i sognet. Strid ... To hvide stude blev slupne løs og lagde sig til hvile på den lille bakke, hvor kirken nu er, imellem Ravnsnæs og Høsterkjøb i et hjørne af sognet. h. begtrup, askov.
Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
Forhen havde de ingen høkere at kjøbe tilmad ved sådan som nu. Når det blev forår, var det jo sluppet op for mange småfolk både med det ene og det andet, og tilmad havde de ikke af. Så kom de gående hen til dem, der havde noget, og klagede dem i en elendig tid. "Nu har det aldrig været så galt som i år," sagde de, "med at få tilbrød, vi har ikke det...
Der fortælles, at man, da Holsted kirke skulde bygges, ikke vidste, hvor man skulde lægge den. Man lod da et par kalve slippe løs. De fandtes da om morgenen på det sted, hvor den nuværende kirke star. custav banc, bækbølling. Holsted kirke ligger omtrent en halv f]erdingvej fra byen.
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
