Hønsefjer må man ikke komme i dyner, for så kan man ikke slippe. Th. J.
Hele Kregome-egnen kaldtes af andre fordum Tyrkeriet, og denne kjendsgjerning viser, at denne egns befolkning har mere vedholdende end andre egne holdt fast på overtroen og senere sluppet den end nabosognene. Resen 1, 58.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
Der fortælles, at man ikke kunde enes om, hvor Borbjærg Kirke skulde bygges, og der blev så en Aften sluppet fire røde Kvier løse ved Hvam Gård, idet man var blevet enige om, at hvor de lagde sig, skulde Kirken bygges. Om Morgenen lå de på Borbjærg Bakke, og så blev den bygget der. Efter Husm. Kr. Lavrsen, Ravnshøj. Opt. af Lærer H. C. Hansen, Trabjærg,...
Hos en Mand i Øster-Bording var en Nisse til Huse. Så skete det en Vinter, at der var knapt med Foder, og snart var Mandens sluppet op. Men nu viste det sig, hvilken god Husven, Nissen var, for en Morgen stod der en stor Kornstak ved Gården. Nissen havde om Natten flyttet den fra en Gård ved Balle Kirke til Øster-Bording. J. Jensen, Refshale.
En gammel kone i Benstrup, Sofie, fortalte, at hun oppe ved Wonnishøje, som ligger nordvest for byen ved landevejen, måtte en aften kjøre for en plovmand der, og hun var nødsaget til at kjøre med. Men da hun var kommen ageren rundt den tredje gang, kunde hun slippe tommen og var fri. METTE marie nielsdatter, bendstrup.
Imellem Tranbjærg og Brundby gik en kone fra Biundby igjen; hun havde druknet sig. En nat mødte en mand, der hed Mikael, hende, og hun vilde ikke lade ham slippe forbi sig. Så måtte han følge hende tilbage til kirkegårdsporten, hvorfra han skyndte sig ind til præsten og fortalte ham det, og han gik op og manede hende ned. efter knuds ane. a. ped.
da.etk.DS_05_0_00374
Man kan slippe sine vorter ved, at en anden tæller dem, ti da får den dem. P. O.
Birkerød kirke skulde have ligget midt i sognet. Strid ... To hvide stude blev slupne løs og lagde sig til hvile på den lille bakke, hvor kirken nu er, imellem Ravnsnæs og Høsterkjøb i et hjørne af sognet. h. begtrup, askov.
Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
Forhen havde de ingen høkere at kjøbe tilmad ved sådan som nu. Når det blev forår, var det jo sluppet op for mange småfolk både med det ene og det andet, og tilmad havde de ikke af. Så kom de gående hen til dem, der havde noget, og klagede dem i en elendig tid. "Nu har det aldrig været så galt som i år," sagde de, "med at få tilbrød, vi har ikke det...
Der fortælles, at man, da Holsted kirke skulde bygges, ikke vidste, hvor man skulde lægge den. Man lod da et par kalve slippe løs. De fandtes da om morgenen på det sted, hvor den nuværende kirke star. custav banc, bækbølling. Holsted kirke ligger omtrent en halv f]erdingvej fra byen.
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
Min moder fortalte om nogle kjæltringer, hun så en dag komme henne på Oårdbovasen. Der var en 6, 7 i folge, og én af dem kom hen til huset, det var det, der er her lige sonden for, og gik bag ind. Min moder havde lige baget og fået brødet af ovnen, og så gik han straks hen og tog en kage og rejste af med. Hun var bange for ham og var glad ved at slippe...
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Når en pige spinder hørren af hendes rok løverdag aften, så skal hun have den første ungkarl, der kommer. Mors.
Min kone er fodt i den største gård i Alstrup, og hun har endda stået i laden og torsken. Nu er hun 74 år og er en rask kone endnu. Nu om stunder bliver de for kjælent opdragede. Kristen Jensen, Føvlum.
Klemme Kandes Moder, Ane Marie Holt, var berygtet for at være en Hegs. Hun opholdt sig ved Sønnen, som boede i et lille Hus ved den gamle Landevej mellem Ikast og Gjellerup. Da hun blev dødssyg, måtte de til at have Ild ind under Sengen, for at Ånden kunde slippe af hende. Marie Hus, Vejle. Gjellerup S., Hammerum H.
En rig Bondekone fra Rørkjær ved Tønder kastede i sin Overmod sin Vielsesring ud i Åen med de Ord, at lige så lidt som denne Ring kunde komme igjen, skulde hendes Penge slippe op. Efter hvad Sagnet fortæller, kom Ringen igjen, da Pigerne var ved at rense Fisk, for der var den inden i en af dem.
En Mand, der hed Frands og boede tæt ved Maglebjærg, han var en Aften kommen i Kast med en Lygtemand, og den fulgte ham både over Marker og Gjærder lige til hans Hjem. Så forsvandt den ned i Bjærget, og nu troede han, at Lygtemanden skulde derind i og boede der, for det var en Trold, han var kommen i Kast med. Den blev ved at følge ham, og han kunde ikke...
