Peder Moller i Flintinge molle han slog kors over kræet hver aften. Som ældre mand vilde han have hans voksne søn til at gjore det, Søn, har du nu velsignet kræet? sagde ban. Ja, svarede sønnen, men han havde ikke gjort det alligevel. Når hestene om foråret blev slupne ud på græsmarken j skulde de løbe gjennem tommen. Han lagde den ene halvdel af den...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Ved tidens uretfærdighed var natmændenes forsorgelse kommen til at hvile alene på Dejbjærg som en trykkende byrde, men en nidkjær præst sammesteds rippede op i sagen, det bevistes, at Kvembjærghuset havde stået med 19 alen på Skjern sogns grund, kun med to på Dejbjærg grund, og således blev Skjern sogn tvunget til at bidrage halvt med Dejbjærg til deres...
Christensen, der ejede Avnsbjærg, var en gang taget hen til Marsvinslund for at fa en 4 tønder rug, da hans eget var næsten sluppet op. Der sad han og Hansen og drak gammeløl så længe, til synet blev noget omtåget, og på hjemvejen kjørte han helt Avnsbjærg forbi. Da ban kom ud til Avnsbjærg huse, der ligger ind efter Donsborg og syd for gården, klaredes...
I gamle dage var der folk så stærke, at de kunde stå inde i smedjen og smide ambolten oven over smedehuset uden at slå taget i stykker. Søren Hansen, Skjold. ridende til dem der i skoven og pante dem for træet, altså lige godt passe skoven der hjemme. Han skal have sagt til et par mænd, der var nogle stærke nogle: "I dag skal I fanges". De svarede: "Nej,...
Ulvene vilde komme til folk, men de var især værst efter kvindfolk. Det kunde hjælpe, at man hujede og talte til dem. Når hjorderne drev med kreaturer ovre i Timring i Bjærggard kjær, kunde de få dem fra dem og bjærge dem ved at huje. Der var en, der kom ridende med heste, og så kunde han ikke ride for ulve. Han måtte slippe den ene af dem og vilde så...
I Kappelhaveskovcn, der lå mellem Dallund og Vester-Lunde, kom der en Kone og satte sig stadig på de Folk, som færdedes der forbi ved Nattetid, og kom hun op på dem, så kunde de ikke slippe hende, hun hængte godt ved og var så tung at bære. Hun kaldtes Kappelhaves-Konen og har redet mange Mennesker. Hun kom altid til dem lige ved Skoven, og jeg var svært...
En Viking var en Gang i Havsnød uden for Stevns Klint, og det så ud, som han skulde forlise med sit Skib. Men så bad han til Gud og lovede, at hvis han kunde slippe i Land, så vilde han bygge ham en Kirke på det Sted, hvor han kom i Land. Han blev så kastet ind under Klinten og kom der i Land. Da han ser det, så udbryder han: »Men Gud, her kan jeg jo...
Der ligger et stort Gravkammer imellem Martofte og Snabe. Flere Folk har set det stå på Pæle ved Nattetid og set Lys der inde. En Gang gik de unge Folk fra Martofte til Snabe for at lege Jul, og da de nu kom forbi Højen, hørte de en Stemme, der råbte: »Per Mose, tag mig mine røde Hoser, jeg skal med de Martofte Folk til Snabe at lege Jul.« De løb nu det...
Til Birkelse hører nogle enge, som kaldes Søengene. Her gik en gang en mand og slog hø. Medens han var beskjæftiget dermed, kom der en vogn kjørende hen til ham. Det var en Nørbo, som havde været ovre på Øland, og han bad om at få ild på sin pibe. Manden svarede, at nu var leen så godt i drift, og han vilde nødig slippe den. Manden pinte ham dog så...
Én, der sad fangen i Kjøge arrest, gjorde sig så lang og smal, at han kunde slippe gjennem et lille hul underneden døren, der ikke var større, end at et læssetræ kunde gå igjennem. Det kneb hårdt, men han slap dog ud, og så viste han dem, hvordan han var kommen ud, og på det blev han fri, fordi han kunde gjøre den kunst. Sjælland. Hans Nielsen, Todbjærg.
Vi havde en svær præst, de kaldte Ingerslev. Han kom ned til hans kusk om natten ved midnatstid og vilde have ham til at stå op og spænde for. »Hvor skal a kjøre hen?» siger han. »Ud ad Vildmosen.« Der havde præsten torveskifte ude. Det tykte han så sært om, men han gjorde det jo da. Da de kom der, holdt en mand og læssede af præstens torv. A vil ikke...
Klemmen i Sorte - mose kunde vise igjen. Mine bedsteforældre havde nogle penge, der blev stjålne, og så gik bedstefader over til ham. Han spurgte om, hvad tid de var bleven;borte, og det fik han at vide. Ja, han kunde måske vise dem igjen, men var der nogle givet ud, kunde de ikke skaffes igjen. En 3, 4 dage efter skulde de en fredag aften se efter ved...
Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...
Midt imellem Hbjbjærg og Tange byer er på Søren Peter Revls mark en bakke. Om denne siges: Når man om natten klokken tolv kommer på denne bakke, er der en mand, der pløjer med et par hovedløse heste, og man er da nødt til at pløje tre omgange for manden, før man kan slippe derfra. carl bjerregård.
På Korsgård mark her sønderpå har der gået én og kjørt plov om natten. Der kom en kone der forbi, og det flyede hende tommerne ved den nordre ende af marken, og så måtte hun kjøre en vending, indtil hun kom tilbage til det samme sted igjen, så kunde hun slippe. Det skal være en mand, der har boet i gården, og så har han pløjet sig nogle furer til af hans...
Vesten for Jebjærg kirke ligger en gård, som hedder Brudding, og på marken vesten for har der fra gammel tid været spøgeri. En aften silde gik en mand over denne mark, og fandt da et par læderlapper. I den tro, at det mulig var noget, han kunde bruge, tog han det op. Men da han nu havde fået det i hænderne, kunde han ikke slippe det igjen, og han måtte...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Da Hoven kirke skulde bygges, blev der strid mellem to store bønder om, hvor den skulde ligge. Den ene, nemlig Stavskjærsbonden og den anden: Kremmelihornsmanden, vilde hver for sig have den i sin nærhed. De enedes da om at lægge en bjælke over halsen på to stude og så slippe dem løs . . . Studene standsede i et morads, der hed Klokkedynd. Men da det var...
Knarkvognen flyver i nordost om natten. To kompener fra Ullits gik en aften silde fra Ojedsted, og da kom Knarkvognen. Så siger den ene : «Vend om og sk .. i navet!» for det knarkede jo så stærkt. Men så slog det ned om ørene af dem. De var nær ved at have sat livet til. Det var ude i kjæret, det kom, og blev så ved at forfølge dem ind til byen, og jo...
