I den tid vi havde acciseboderne i kjøbstæderne. og man skulde give sise af hver en del, der kom ind ad byporten, kom en mand fra Øen (Junghoved sogn) kjørende til Præstø med tom vogn. Bommen var trukken op som sædvanlig om dagen. Han standsede, og portbetjenten kom ud. Han kjendte alle egnens folk og siger: Du har nok ikke noget, som skal sises? ...
Der var en vanskelig kjørsel til nogle enge, der lå under Lundenæs og hed Sønder-Enge. Hovbønderne skulde kjøre visse læs om dagen; men for at slippe nemt fra det bandt de ikke læssene og kjorte uforsigtig for at spilde så meget som mulig. De enge hører nu til Adum. På Lundenæs var agre på omtrent en fjerdingvejs længde, og hovbønderne vidste, hvor mange...
På Gården Sandholt, Lyndelse Sogn, har der været sådanne slemme Herremænd, der endog plyndrede Ligene i Kirken og tog alle Smykkerne af dem. En Pige på den Gård var Kjæreste med en Karl i Nabobyen, og en Aften gik hun ud for at møde ham. Da ser hun tydelig én komme hen ad Vejen. Han gik somme Tider ned i Grøften og skjulte sig. Så råbte hun: »Jeg kan...
Der tjente en Pige på Sandholt, som bed Bodil. Hun var en Aften gået ud for at møde sin Kjæreste, og da kom der én til hende, som hun spørger: »Er det dig, Hans Forrider?« Han sagde nej og spurgte igjen, om hun vidste, hvem han var, og dermed slog han sin Kappe til Side. Så sagde hun: »Ja, du er en fordømt Ånd.« Men da hun nu havde sagt det, så kunde hun...
Der fortælles, at en Pige skal have myrdet sit Barn nede ved Nybro Bakke og så kastet det i Åen. Der kan man endnu enkelte Nætter høre Barnet klage sig. Jeg har selv hørt det. Jeg kom fra Kvissel en Aften sent i Følgeskab med en anden Mand, og da vi var komne omtrent til Gården Krogen, hørte vi Skriget. Det gj entoges to eller tre Gange, og så troede vi...
På Kristiansdal, der fordum lå i Rugsted By, boede i Begyndelsen af sidste Hundredår en Mand ved Navn Buck, der havde to Døtre, af hvilke den ene blev gift med Søren Daugård fra Rugård i Egtved Sogn, den anden blev gift til Harte. Søren Daugård var en slem Karl. Der fortælles, at han vilde forgive sin Svigerinde for at slippe fri for at udbetale hendes...
Elling Kirke ligger i en Udkant af Sognet og imellem tre Herregårde, der har alle tre lige nær til den. Da Kirken skulde bygges, havde de tre Herremænd den afgj ørende Stemme med Hensyn til, hvor den skulde ligge, men kunde ikke blive enige om det, og så blev der gjort den Aftale, at de hver især en bestemt Aften skulde slippe en Vædder løs, og hvor de...
Der var Bryllup i Gundestrup, og der var en Mand med i Selskabet, som var så forvoven, at han slog et Væddemål med de andre, at han turde gå op midt om Natten og råbe Hurra for Kirkedøren. Han udførte det også, og da kom der to store Hunde og tog i hans Kjole og klemte på ham. Men han var så stærk, te han slæbte Hundene med sig ned til en Sten, der...
Der var en Nisse i Avnslev og også en i Rejslrup. De var skrappe til at passe Heste. Det vil sige, ikke de røde, dem kunde de ikke lide, de tog Foderet fra dem, så de tit lå og vantrivedes i deres Båse. Så hvor der var en Nisse i Gården, der måtte Folkene helst se at slippe af med deres røde Heste. Se nu kunde det jo nok en Gang imellem knibe lidt med...
Jeg havde en Broder, ham red Maren hver eneste Nat. Så snart han havde lagt sig, begyndte han at klage sig, for så var den kommen. Den kom først nede ved hans Fødder som en grå Kat og marsjerede på tre Ben op ad ham, indtil den satte sin lådne Ende for Ansigtet af ham. Undertiden sad den og så på ham med sine gnistrende Øjne, og så vendte den sig og gik...
På Ferritsleogård boede en Mand, som hed Salomon, det var Stamfaderen til næsten hele den Slægt, der boede i Ferritslev. I hans Tid spøgede det slemt på Gården, men det blev manet ned ude på Marken. En af hans Folk rykkede Manepælen op, da han var bleven en gammel Mand, og op af Hullet kom en Bræmse, og om Morgenen efter går der et Føl ude blandt Kvæget,...
En Mand fra Ulkestrup red en Hellig-tre-Kongers Aften til Ondløse Kirke. På Vejen kom han om ved Lejsbjærg i Ondløse, og da kom der en Pige fra Bjærget ud til ham og rakte ham et Bæger Vin. Han turde dog ikke drikke det og smed det bag over sig og red nu alt hvad han kunde. Men da kom Troldene bag efter ham. Der var netop Uenighed imellem dem i Isbjærg...
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
I Norup var nogle unge mennesker en Voldborg aften forsamlede for at brænde blus. Karlene fik da i sinde at ville have en flaske brændevin, og én af dem blev sendt til Hadsund søndre kro for at hente den. Mens han var undervejs, kom der en heks og satte sig op at ride på ham, og han måtte bære hende gjennem luften til Trondhjem. Mens hun var inde i...
To gårde i Frørup sogn ved Nyborg lå så tæt op ad hverandre, at der kun var en ganske smal slippe mellem dem, lukket med en dør. Omtrent lige over denne dør sad på den gård, hvorom her skal fortælles, et pigekammervindue. Pigerne hørte hver evige nat døren vedblive at smække i med et bulder, så sengen rystede, og det var i det samme, som noget krøb op ad...
En aften sad fire karle på gården Bækmark i Flynder, ude på en lystbænk i haven. De sad og talte om, at nu var det nok ved tiden, at der gik en gjenganger igjennem haven. Der havde nemlig tjent en jomfru der på gården en gang, og hun havde nok født et barn i dølgsmål og så begravet det nede i haven, og nu fortaltes der, at hun hver aften ved sengetid gik...
Ved Tidselholt i Svendborg-egnen findes et led, som aldrig kan holdes lukket om natten. En af de gamle ejere kommer nemlig hver nat farende med sorte heste og sort tjener og kusk. Da nogle folk en dag sad i borgestuen på gården og talte om det, og én sagde, at leddet, om man aldrig lukkede det så godt om aftenen, dog stod på vid gab om morgenen igjen,...
En kavbo støvede langs med havet for at strænde. Så fandt han et lig, der var opskyllet, og der var ikke andet på det, han kunde bruge, end et par lange søstøvler. Han rusker og rusker i dem. Den ene gik glat nok af, men den anden var tronnet ud og vilde ikke slippe benet. Endelig slipper det af, og så tager kan både støvle og ben med hjem og slænger det...
Der, hvor Sofie Amaliegårds teglværk ligger, var en gang en stor mose, som kaldtes Kjelds mose. Den havde ikke ord for at være god at komme over om natten mellem 11 og 1. Der stod til almindelighed et lys og brændte der, men så 1828 var der en skikkelig dreng, der stak ild på mosen, og den brændte i 3 samfulde år uden at være slukket. Så blev mosen...
