For mange år tilbage boede i Østergade i Ringkjøbing en mand, som bed Knud Bager. Han bagte nogle små hårde kager, som han kaldte Danske Kager," hvilke han solgte tilligemed mjød i snapse til unge folk, der undertiden sang følgende rim for og om ham: Knud Bager er en herlig mand, han bager de Danske Kager og dejner dem i vand, han poder dem foruden med...
Da de to engelske skibe strandede, vilde man ikke redde folkene, fordi det var fjender. Ligene kjørte de i læssevis hjem i gårdene og plyndrede dem der, for det kunde de ikke så godt gjøre nede ved stranden. Sådan gik det nu her ud for. Der kom 11 (8?) levende i land, og de toges til fange og førtes til Ringkjøbing, hvor de forvaredes i det røde hus...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
På Slubbergård boede der en Gang en Herremand, der lod Trandum Kirke bryde ned. Da de så vilde kjøre Kirkeklokken hjem til Gården og kjørte over en Bro over Stubbergårds Sø, sank Heste og Vogn og Klokke ned i Søen, og der blev Klokken liggende. Der går det Sagn, at man kan høre den ringe i Søen hver Højtidsaften. Da Herremanden, som hed Juul, var død,...
Lidt osten for Voldbjærg og nogle få alen nord for, hvor banen går over Ringkjøbing-Holstebro landevej ligger en forhøjning i terrainet, hvor der undertiden findes murbroklinger, og nogle mener, at den gamle herreborg Olufsb/ærg eller Olebjærg, Vollebjærg, nu kaldt Voldbjærg, har ligget der. Men der er ikke spor af volde eller grave der. Tomterne af den...
Ved gården LunJenæs i Skjærn sogn har der stået og står tildels endnu en gammel ladebygning, hvorpå stormen i januar måned i år har gjort en del ødelæggelse, så at den nu skal nedbrydes. Om samme ladebygning fortælles, at den for mange år siden blev bygget af en Nordmand, der gjorde det således, at ingen mus vilde opholde sig i bemeldte ladebygning. jens...
Ved skjellet imellem Vorgod og Brejning sogne ligger en lille sø, som kaldes Sohn. Hvor søen nu er, har i længst forsvundne tider ligget en bondegård. Manden, som boede i gården, var uvenner med præsten. Slagter en fed so, og hans kone syg. Præsten gik hen til sengen, slog lagenet til side, så svinet og blev højlig forbavset. Da begyndte gården at synke,...
Hvor sognet Vind nu ligger, var i gamle dage en hedestrækning, hvor der tid efter anden bosatte sig en familie efter en anden. Omsider fik beboerne en præst. De ønskede sig også en kirke, men havde ikke råd til at få den bygget. I sognet var der en bjærgmand, med ham gjorde præsten den akkord, at han skulde tilhøre bjærgmanden, mod at denne opførte en...
Hvor nu No skole ligger, stod en gang No kirke. Mens kirken stod, var hr. Jens Christensen Gjødstrup præst i He og No sogne. Der fortælles, at samme præst var en dygtig spillemand, hvorfor han var en velset gjæst på Volbjærg, hvor han ofte kom. Han fik ved herremandens hjælp lov til, at No kirke måtte nedbrydes og bygges til He kirke, på gi und af, at...
Gammelsogns kirke og Rindum kirke blev bygget på én gang. Da Rindum kirke var opført, og der endnu manglede noget i, at Gammelsogns kirke var færdig, blev nissen i Gammelsogn så vred, at han tog en stor jordklump udenfor kirken og kastede med al sin kraft mod den en god fjerdingvej derfra liggende Rindum kirke. Jordklumpen faldt lige vesten for kirken,...
Der findes på He kirketårn to kjæmpehoveder udhugget i sten. Der fortælles, at det er afbildninger af to kjæmper, som i gamle dage har bygget kirken, og samme højde, som hovederne har i muren, skal kjæmperne have haft. Ved tårnets ombygning i året 1884 har stenene med kjæmpehovederne fået samme plads, som de havde før. jens njelsen, ringkjøbing.
A l
da.etk.DS_02_G_00301
I Agersbcek i He var der i gamle dage kuns én gård, og på gården var en nisse. Han plejede hver juleaften at få smor i groden. En sådan aften fik pigen det indfald at narre nis ved at komme smorret forneden.....Fortrod nu, at han havde dræbt koen. Men nis var ikke rådvild. Han vidste, at på Hindo i Stadil fjord, der hører ind under He sogn, havde de mage...
Gårdene Astrup, He sogn, og Sørup, Torat ed sogn, havde i gamle dage hver sin nisse. Derom går folgende sagn. Nisserne vilde en vinter, da foderet var knapt, stjæle fra hinanden og bringe det til hver sit opholdsted for at give kreaturerne det. Nu traf det sig en nat, at begge nisserne modtea på heden imellem begge gårdene, hver med eu del foder, Bom de...
I gamle dage var der i skoven ved Sydhave en ellepige. Om aftenen kunde folk høre hendes sang og turde ikke gå i skoven. En karl, som tjente på gården,°fandt meE. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. II. 2 mm i 18 A. Eliefolk gen behag i sangen og gik en aften i skoven, hvor han modte ellepigen. Hun fulgte imod hans vilje med hjem i hans kammer og...
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
I den østlige del af Tim sogn ligger et hus, der kaldes Bjærghuset. Det har fået navn af nogle bakker, som ligger der omkring, og hvori folk i gamle dage troede, at der boede bjærgmænd. For mange år tilbage i tiden blev mændene i Nordestgårde og måske nogle flere mænd fra omegnen enige om, at de en nat vilde soge efter bjærgmandens skatte i bemældte...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
