564 datasets found
Danish Keywords: skrive Place of Narration: Ommel Ærø Marstal
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
da.etk.JAT_03_0_00982
Når man har læst, skal man lukke bogen, da man ellers bliver tungnem. C. M. L.
da.etk.JAT_03_0_00812
Når vi uden bu- kan se ilden brænde inden for, får vi russevejr. C. M. L.
da.etk.JAT_01_0_00347
Når rimfrosten sidder på træerne, kommer et godt Indår. C. M. L.
da.etk.JAT_01_0_00303
Når det tordner, mens koerne står i klove, får vi et frugtbart àr. C. M. L.
da.etk.JAT_01_0_00156
“Har du set et led?” sagde Jens Smed. “Vil du ha én på kassen?” sagde Rasmus Madsen. “Jeg har en god plov”, sagde Hans Skov. Saledes siger enhver bymand noget, der kan rime på hans navn. Langeland. C. M. Larsen.
da.etk.JAT_01_0_00020
Kistegilde holdes almindelig dagen før begravelsen. Kun koner indbydes, og de opvartes med kaffe og brød. På landet holdes klædegilde den dag liget iklædes. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00249
Ved bryllup må man skjelne imellem skikkegilde og frigilde. Dette sidste, nár værten betaler alt. Til skikkegilde sendes en skinke på en 18, 20 pund, 3. 4 pund smør, eD 10 æg, fløde og 2 høns. Søndag efter brylluppet, når de unge folk går i kirke, møder den nærmeste slægt og naboerne i bryllupshuset om eftermiddagen kl. 2, drikker kaffe og beværtes som...
“Faddergilde” holdes den dag, barnet bliver døbt. “Ostegilde< holdes hos læreren, når pigerne fra gårdene bringer ham mælk. “Smedegilde” holdes af bysmeden en gang årlig. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00097
Når et Barn er født, skal man lægge en Salmebog under dets Hoved, til det er døbt, da Bjærgmanden ellers let kunde komme og forbytte det med et af sine. Af samme Grund har man brugt at lade Lys brænde over Barnet, til det var kristnet. M. Møller. C. M. Larsen.
da.etk.DSnr_01_0_00704
Når kukkeren hores første gang, siges: Kukkuk, pip grå, skal jeg ugift gå? Kukkene tælles. Langeland. C. M. L.
da.etk.DS_07_0_01004
Det f.irste brod, der sættes i ovnen, skal være et korsbrod, o: der slåes et kors på det. På Langeland og Ærø slåes også kors i smør. C. M. Larsen.
da.etk.DS_07_0_00810
Heksene rider til Bloksbjærg Midsommeraften. C. M. L.
da.etk.DS_07_0_00336
Nytårsnat rider heksene til Bloksbjærg på et kosteskaft. C. M. L.
da.etk.DS_07_0_00334
Da en mand fra LæggebøUe en aften efter at have spillet kort gik hjem, mødte han en stor sort hund med gloende øjne. Han slog efter den, men med magelos hastighed var den ved den anden side. Endelig fik han den bort. Men han fik anden gang øje på den. Nu sagde han: »Ja, jeg skal — så bandte han — give dig sådan og sådan, hvis du ikke lupper væk.« Da...
En mand i Lindelse sad en aften i et piletræ ved landevejen og tog sig nogle kosteris. Da kom der en stor kulsort mand og gik forbi. Han så ham, længe før han kom derhen. Den sorte havde i munden et lys, som var tændt i begge ender. c. M. L.
da.etk.DS_06_0_00438
En heks kan få en rok til at gå rundt ved at se på den, bringe en væv til at arbejde af sig selv, få høvle til at gå, gjøre småbørn fortræd. En gang kunde en suppekjedel ikke komme i kog, fordi den var forhekset. Men når man smører grøn sæbe under gryden, kan det hjælpe. C. M. Larsen.
da.etk.DS_06_0_00404
Når Mikkelsdag er forbi, må man ikke spise brombær og blåbær, for så har Fanden fedtet sine støvler på dem. c. M. L.
da.etk.DS_06_0_00389
To karle i Trappeskov på Ærø lå en nat i deres seng. Da hørte bedstekarlen en lyd, som om vognen blev trukket ud af porten, og seletojet hentet i stalden, samt hestene blive trukne ud. Han kaldte på andenkarlen, at han skulde stå op og se, hvad der var på færde. Men han vilde ikke, for han var gammel i gårde og vidste nok, hvad det skulde betyde. "Det er...
En kone på Langeland døde, men hendes tøj blev ikke delt med retfærdighed mellem børnene. En nat, da manden og den nye kone var i by, så karlen et lys i storstuen, og én stod og lukkede skatollet op. c. m. l.
da.etk.DS_05_0_00963