Et sted hvor biskop Cl. . . . var på visitats, var han i forlegenhed med at komme til at lade sit vand, og ban lader sig forstå med til læreren, at han vil ind i hans sovekammer at besørge det. Men læreren har ingen natpotte, og biskoppen bliver misfornøjet med det og sætter ham i rette for denne mangel. Det rygtes nu i omegnen, og nabolæreren, der også...
da.etk.JAT_06_0_00714
Her norden for har boet en særling, der hed Jens Rump, og det er kun 40 år siden han døde. Han efterlod sig 46000 kroner og sad endda kun i et usselt bitte hus. Han ejede over en snes tønder land, der aldrig blev dyrket, for han holdt slet ingen kreaturer, og han var aldrig gift. Han lå i noget hø og kom aldrig af klæderne, fik aldrig ordentlig mad og...
Der gik et par folk her og tiggede og skar katte. De var meget nærgående. En gang kom de her til gården, og da a så dem, gik a ind i kammeret og sagde til pigen, hun skulde forestille sig at være bange. Så spurgte de, da de kom ind, om hun var konen. Nej, hun var ene hjemme. Så begyndte kvindfolket at kræve ind, smør, flæsk, æg o. s. v. Ja, hun kunde...
Vi havde ingen landevej og kjorte, hvor vi kunde, om vinteren i vand og om sommeren i flyvesand. To steder skulde vi ned på stranden at kjøre, når vi vilde til Skagen. Der var især to miler, vi skulde uden om. Den ene kaldtes Stokmilen, og den anden Franskmandsbakken (nu sanden). De to miler er ikke langt fra Skagen, tre fjerdingvej og én fjerdingvej....
Der hentedes kun doktor, når mennesket lå for døden, og så var det en almindelig mening, at han kom for at tage livet af ham. Derfor benyttedes han så godt som aldrig.
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
I den gale tid kom min moder af hendes gjæld. Hun gav 600 rdl. for stedet, og der solgte hun en stor torvestak, hun havde, og to stykker smør og fik pengene, og det var en mand, der hed Jep, som kjøbte det. Hun fik 1^0 rigsdaler for hvert stykke smør. Min moder var den gang enke og var siden så glad ved, at hun resolverede til at sælge de dele og få...
Der var en mand, de kaldte Kræn Poel. lian skulde til hove tillige med de andre, og så skulde de ligge ved hestene om natten. De havde en sad; med at hylle dem til med, når det var koldt, og denher Kræn Poel havde også én. Så bildte de andre ham ind, at han skulde krybe inden i sækken, så kunde han bedre holde varmen. Han gjorde det og faldt i søvn, og...
Lavningerne mellem remmene her i egnen kaldes (lopper. Andre kalder dem luner. Hans Andersen, Jerup.
da.etk.JAT_01_0_01541
Der er to gårde her i Jerup, der ligger ved siden af hverandre, men imellem begge gårde lober en meget dyb bæk. Der er just ikke meget vand i den. men der er store, bratte skrænter ved begge sider. Hver gård havde sit svin, og de gik ude bele året både vinter og sommer. Disse her svin var rigtig gode venner og gik meget sammen. Så faldt det ind med tykt...
Vore heste var en gang blevne henne, og var det i to nætter og én dag. Vi fandt dem i grætten, der er nemlig tørvegræt i Remmene. Der var de gået fast og sad sådan, at de slet ikke kunde røre dem. Vi ledte jo længe efter dem. En dreng, der havde fået lov til at gå med og lede, gav sig til at syng , og så gav et og sig til at remme, og så fandt vi dem....
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
De har forhen bragt faste hamler her, og den sidste mand, der brugte dem, var fra Apholmen i Flade sogn. Der var den ulempe, at den hest, der ikke vilde trække med, også kunde lade det være. Hans Andersen, Jerup.
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Her holdt de grandestævne. Grandefogden havde en kjæp for hver mand i Jerup, og når en mand havde tøjret over på en andens mark, skulde han have en knæpping (o: skure) pi hans kjæp, eller han skulde knæppes, som det kaldtes. Den gjaldt fire skilling, hvad enten det var i korn eller græs. Så skulde de samles på en bakke her midt i Jerup by, der kaldtes...
En mand i Jerup lå og drogesmed døden. Så kommer en fremmed kone og siger til hans kone: »Hir du ikke uogen sinde syet en knap i hans tøj, når han havde det på?« Jo, det kunde huu ikke uægte. »Da må du helst sprække den af, for han kan ikke dø, inden det sker.« Så sprækkede huu knappen af, og så dode han. Hans Anderseu, Jerup.
Der er en mile, som kaldes Franskmandsbakken. Sagnet har gået, at eu Franskmand her er kommen i land på et stykke vrag, så blev undlivet der og kastet ued i bakken. Den, der slog ham ihjel, siges at hedde Mads Jensen og var fraKannerød. Når det var ondt vejr, kom der én til hans vindue og råbte: »Kom og bær mig,« og så måtte han ud til havet om natten og...
Lidt her norden og osten for er en bakke, de kaldte Taw#bro bakken. Sagnet gik, at en engelsk præst skulde være begravet i den. Han døde om bord på den engelske flåde, der lå her i Ålbæks-bugten 1807, og han begjærede forinden, at de endelig måtte se at få ham i land og begrave ham. Det skulde jo ske i smug, og de satte da også en båd i land ved nattetid...
Troldborg har ligget ude i klitten i Råbjærg, og Tranestederne har ligget i klitten i Skagens landsogn, men er nu overfløjet af flyvesand. Beboerne fra det sidste sted blev fordrevne 1845 eller 46, og til det har der været avlet atten læs hø. Men så kom der sådan en sandflugt et år, at de kun avlede fem læs, og så gik det helt til. Nu er Tranestederne...
I Nordklit, den nordlige del af Råbjærg sogn, graver de martørv. Der skal have været skov helt op til Skagen, og det ser ud, som den er bleven ødelagt ved ildebrand. Der er store egetromper, der er forkullede i den ene side. hans andersen, jerup.
