Pastor Holm og Thomas Andbæk var somme sinde gode venner og somme sinde uvenner. Det var ikke fri for, at præsten vilde gjore lidt nar ad Thomas, for det han ikke var god til at skrive for sig. Så havde præsten været ved at plove og det kunde han ikke ret komme afsted med. Han havde også en plet jord, der var havre i, og så siger han til Thomas: Her er...
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
Skibby. Item haver jeg 8 skjæpper byg af Otterup kirke og 6 af Skibby kirke, som haver været til degnen af arilds tid for at sno kirkens lys og feje kirkegulvet og skrive for kirkeu og to kirkens klæder. Det haver Christopher Bang taget fra mig, siden han blev stigtskriver. Der er intet frakommet eller frataget i nogen måde ellers.
En mand her fra byen, der hed Jesper Larsen, vilde gjærne hedde Larsen, men de kaldte ham til daglig blot Jesper. Så gav han sjoverne i Nykjobing en tønde brændevin, hver gang han kom der, for at de skulde kalde ham Larsen. En gang han sejlede hjem, havde de skrevet på agterenden af hans fartøi, der havde en stor, bred flade: Og hør du, Jesper Larsen, du...
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
For at dot skal gå godt ved eksamen, skal man spytte efter eleven, først bag efter skal man ønske til lykke. J. A. Jensen.
Der er en lille herregård ved Æbeltoft, der kaldes Bogeneholm, og der var en mand indbuden. som hed Greve-Niels. Han var fra Æbeltoft og skulde da være som nar eller bajads der ved et selskab. Så sad de og fik dem nogle punse, og hvordan det kom i snak, han kjøber da gården for en bagatel. Så vilde han have dem det skreven imellem, men de havde ikke...
Der skrives, at heste og andre sådanne dyr kan trættes af det, de drager æble, og det ikke så meget for deres tyngsels skyld, som ellers for den stærke lugt, som de giver fra sig. Derfore skal bønderne vel tage sig udi agt, når de om torvedage vilde sælge denuem, at de tager noget brod med sig på vejen. Ti Agerins lærer, at de komme sig igjen og kunde...
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
Når pastor Schnegelsberg i Orion kom til kirken, og der slet ingen folk var, slog han en kort latter op og sagde til degnen: Nu kan vi lukke butikken for i dag. I slæt og host sagde han tit: Den burde være lukket i disse to måneder, for det er en travl tid. Da en husmand havde sendt ham et brev og udenpå skrevet Snækkelsberg, sagde han helt...
Den gamle Stenum var lærer i Jetsmark. Han spurgte en dag børnene om, hvor mange stænder der var. Ja, det kunde de ikke rigtig gjøre rede for, og så måtte han til at sige det. Der var nu adelsstanden, borgerstanden, bondestanden og den gejstlige stand. Hvad for en stand hører a nu til?" De svarte: Til bondestanden". Nej, nej, a hører til den...
Degnen Schaltx i Vindum havde en gang sagt noget om stiftamtmanden. Det blev indberettet til ham, og han lod et brev skrive til ham og satte sit navn under, hvori han tilsagde ham at møde på kontoret en bestemt dag. Men han kom ikke. Så lod amtmanden ham tilsige gjennem herredsfogden og sognefogden. Nu kom han. Så siger Schønheider: Men min gode mand,...
da.etk.JAH_06_0_00643
Der boede en mand i Hørning, der hed Povl, han var noget tårkele. Hans kone lå meget syg, og så en tirsdag, han var tagen til Skanderborg, gik han ind til herredsfogden og sagde: A kommer og vil mælde min kones dodsfald". Hvornår dode hun?" Ja, hun er ikke død endnu, men hun er meget syg. De kan godt skrive hende død, for hun er nok dod, når a...
En gammel kone, der boede vesten for Vissing, hun hed Mette Marie Bakkes, skulde ved en skiftesamling skrive sit navn i en protokol. Ja, nu kan a vel ikke længere skrive oidentlig, for nu er a 82 år, men a har sku da kunnet skrive en gang." Jo, skriv hun kuns," sagde fuldmægtigen, og så skrev hun uden videre sit navn. Peder Andersen Bjerregård,...
da.etk.JAH_06_0_00080
Degnen i Karup, der var der omkring ved 1824, havde 4 embeder. Han var skolelærer, kirkesanger, sognefoged og lægdsmand, og sa havde han endda ikke skrivematerialier i huset og kunde slet ikke skrive for sig, blot kradse sit navn op og så en lille smule mere. Han var så fnattet, at det var forskrækkelig. J. P. Åbo, Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00074
En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
Hovmølle i Ovtrup lå nede ved stranden, så at Limfjorden skvulpede ind mod havediget. En gang gik vandet ind i stuen, og da manden trådte ud af sengen om morgenen, trådte han i vandet, det gik helt til nederkanten af sengen. Det var jo så mørkt, at han ikke kunde se det forinden. Så nødtes folkene til at flytte længere op. Det havde da væltet den hele...
