Min fader han hed Iver Simonsen skulde ned på Engelsholm at arbejde, men så var vor klokke gået i stå der hjemme, og han korn da for tidlig te'n. Da han nu var kommen der nad, så hører han, køerne de brøler så voldelig henne i nødset, og røgterne turde ikke en gang ligge der, de var gået af det og lå ovre i et andet kræhus. Sådan var det nu hver nat,...
I året 1035 den 28de Januar blev konsistoriemedlemmerne anmodede om at straffe skomager Otto Kristian Pedersen, fordi ban ligesom dr. Faust for penge havde forskrevet sig til Djævelen og havde givet ham en forskrivning, skreven med hans eget blod. De svarede: »Han er skyldig til døden.« Resen. I. 391.
På Kloster mark er en sig, de kalder Pers sig. Derude på en holm skal Skrive-Maren være frossen ihjel ved en dynge sten. Mindre rimeligt er det, hvad andre fortæller, at SkriveMaren er manet ned i sigen. Når folk kommer der forbi, bliver de altid vilde, de går og tramper og kommer altid tilbage til det samme sted. Møller-Ajes gik i mørkningen fra...
En kone i Hornum var i byen en aften, og så mødte hun en knægt på gaden. Hun var noget mundstærk, og så siger hun: "Må a ligge ved dig, min dreng?" Han svarede ikke. Men om natten var der én i sengen ved hende. Hun vilde nu sætte sig på en stol og overkomme natten der, men han satte sig under stolen, og så væltede den med hende. Hun klagede sig over det...
I nødhuset i Elbæk præstegård tror man, at den gamle røgter Peder Vorsøe endnu går og leder om en tabt toskilling, og i gjæstekammeret til haven sidder den gamle provst Lavrits Jordhøj og skriver, ti der var hans studerekammer, hvor han arbejdede, og det selv i den strængeste vinter, uden at have ild i kakkelovnen. h. brøchner.
da.etk.DS_05_0_01001
På et andet kammer på Kjærgårdsholm har flere hørt, al én er kommen op ad trappen og har åbnet døren, hvorpå en lang mandsperson er kommen ind og gået forbi sengen hen til en hjørnepult, hvor den har fremtaget papirer og sat sig til at skrive, samt atter gået bort igjen uden videre forstyrrelse. h.....
da.etk.DS_05_0_00583
Før den sorte pest har hele Morsland været beboet, men så døde folk ud, sådan at der blev én stor hede. At den har været beboet, kan sees af, at agrene og renene kan kjendes, hvor der er noget jan-n jord. 1 den hede stoder fire sogneskjel sammen ved Kløvenhøj. Peder Skriver.
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
Vesten for Torp ved siden af Remmerne sidder en stor kobberkjedel fuld af guld. Mange har stødt mod kanten af den, men så snart man ser efter den, synker den, og folk véd nok, at det ikke nytter at grave efter den, for den kan ikke tàes, før Karby kirke brænder tredje gang. Men så kan den fåes, for da er byerne så fattige, at de ikke kan bygge den op...
Fyrmester Grove lod den sidste rest af skoven omhugge og brænde på fyret, siger de gamle. Efter skovtiden er Anholt dalet ned ad, og 1742 skriver hr. Dauv, at der kun er mod 100 sjæle på øen, og fire fiskerbåde at gå til strandinger med.
Ved Lellinge å er der et hul, hvori vandet bestandig løber rundt, men ingen véd, hvor dybt det er. En gang vilde en mand måle det og bandt et plovjærn i den ene ende af en høvævle, som han lod synke ned, men da han drog den op igjen, var plovjærnet løst af, og i stedet for hængte der en hestepande, hvorpå der stod skrevet, at den, der næste gang målte...
Tinghøjene, hvor der sattes ting i gamle dage, ligger til vester for SaJcrup, og i Tudegård er der skrevet mange dokumenter. De sidste, der her blev henrettede, var et par folk, der havde forgivet deres aftægtskone. Min fader fortalte, at han havde været med til at slå kreds Om dem. hans Kristensen madsen, saderup.
Svansøgård, der ligger sønden for Bilstrup i heden og hører til Skive landsogn, har et stort areal, men det meste er skarp jord og hede. Man kan imidlertid godt se, at det har været dyrket en gang som så meget andet hedeland. Dette skriver sig fra dronning Margretes eller den sorte pests tid, mener man. p. chr.
De gamle Podebuskers prægtige gravskrift findes her i byen, og vore forfædre, som er længsten døde, har skrevet derom, at det tilforn lå slængt om i kirken, men siden igjen blev oprejst. 1. b.
På det nordvestre hjørne af Mors fandtes ved siden af fjorden en mængde store sten, der kaldtes Klingersten. Disse skulde efter et gammelt sagn være slyngede her over fra kjæmperne i Ty, der stredes mod kjæmperne i Mors. De sidste stod på Tiisbjær^ bakke i god behold, medens stenene faldt neden for bakken pa det oven for betegnede sted. mads skriver.
Udi den søndre vang findes Oddehøj, der som Odde Magus (?) vist uden tvivl ligger begraven. Med tegn er det i vor tid bevist, som videre i fremtiden kan skrives. espo, væbmandhøjes k. Præsteindb. til O. YV.
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Der er eu høj i Loddcrup, der hedder Jiorhuj. I "er har ile spillet og daudst og moret dem, te det var forskrækkeligt, uår der kom nogen forbi om aftenen. Peder Skriver, Mors.
En gang kjørte en mand til staden, og da han kom forbi Svejlundbjcerge, så råbte han derop: "Smed mig en le og skriv på den, hvad den skal koste, så betaler jeg den, når jeg kommer tilbage.* Da han så om aftenen kom tilbage, lå der ganske rigtig en le, og der stod skrevet, hvad den skulde koste. Endvidere stod der skrevet, at den turde hverken slibes,...
Roland Peder Andresen er født i Kibe den 22. februar 1819(?). Han var 79 år, da h*ns æventyr blev skrevne op. Han har aldrig kjendt sine forældre og er opfødt på sognet. Først tjente han som høvre og siden som karl på Baggesvogn i 3 1/2 år. Per var en gammel mollersvend ved vandmøllen, som hørte til gården, og han hed Søren, han kunde en masse historier,...
