De sagde, at Enevold Hans Olesen i Dyrvig havde Cyprianus. Han gav sig da også ud for at være noget klog. En Jøde i Varde, der hed Cohn, havde en Søn, som skulde hen i Krigen, og så gik han til Enevold og vilde have ham til at skrive sig en Seddel for at blive sårfri. »Det kan a ikke,« sagde Enevold, »a kan skrive for Stiksår, men ikke for Skudsår.« Så...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
Der tjente en Jomfru på Lengsholm, og hun blev besovet og fik et Barn. Det begravede hun ude i Lunden tæt ved Gården. Siden tog hun Livet af sig selv, og på en Seddel havde hun skrevet, at der, hvor Barnet lå, vilde hun også begraves. Der er også endnu en Grav at se der inde i Lunden, og a har set den, men a tykte jo, det var sært at se den, da a nu kj...
En Frue på Vestervig Kloster skulde gjøre en Rejse, og da hun var kommen ud i Kareten, kom Forvalteren ud til hende med et Papir, som han vilde have hende til at skrive under på. I den Jagt der var, gjorde hun det uden at læse, hvad det var, og da var det Skjøde på Gården. Sådan blev hun den narret fra. Vestervig S., Refs H. Niels Kr. Pedersen, Resen Kjær.
Simon Skrivers Klit har Navn efter Simon Skriver, der boede i Horsnab og ejede en Lod der, hvor de 18 Sandmiler har været. Slynge har i Mands Minde kun været et lille Hus, der lå nordvest for den nuværende Gård. Peder Mikkelsen, Sovkrog. Tversted S., Horns H.
Kirkdalen og Ulvdalen er lige her nord for. Den første går lige ned til Sverrigs Mølle, der ellers skrives for Eriksholms Mølle. Sagnet går, at en svensk Dame, der var frugtsommelig, kom til at sætte sig ned der sammen med en anden Dame, der var rejst med hende her over. Hun var flygtet bort fra Hjemmet for at skjule hendes Skam. Jakob Vilhelmsen, Vork....
En Morgen, da Folk kom forbi Tøndering Kirke, så de et Øg stå bunden til Kirkestetten. Så gik de ind på Kirkegården, og der så de en Sten, hvorpå der stod skreven: »Tag mig op og vend mig omkring, da skal I se en underlig Ting.« Men de turde ikke vende den. Øget blev ved at være der i en Gård i Byen i mange År, og aldrig nogen kom og vilde kj endes ved...
Bjcrlev Kirkegård, der ligger lige nord for Hvejsel Kirke, har sandsynligvis hørt under Kirken som Kirkegods. Ligeså et Hus, der lå syd for Kirken, hvis Jord Provst Wulff fik annekteret til Præstegården, men dog med nogen Besvær. Der blev skrevet og forhandlet en Del, inden det kom i Orden. Peder Hauge, Fovsing. Hvejsel S., Norvang H.
da.etk.DSnr_03_0_00208
I ældre Tid sagde man: »Næer vi skriver di tre Krykker, så skal Verden deles i Løkker«. Dermed sigtedes til Udskiftningen, som foregik i Ringenæs 1769, eller også til Landopmålingen. Pastor Jensen, Ringenæs.
Mikkel Skriver, der boede i Skjoldborg for mange År siden, han kom en Aften gående op ad Kraftensbakke Kirkestien fra Ås til Skjoldborg går netop op ad den Bakke. Da kom der en lille Pusling ridende med to hvide Heste, og han siger til Mikkel, om han vilde ikke op at ride. Ja, siger han, det vidste han ikke, det kom an på, hvad for en én han skulde...
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Kolden. Der skrives: Sator arepo tenet opera rotas, og lægges i et forseglet papir. Det skal man have i en snor om halsen og tro på, at det hjælper. A. M.
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
Her ovre i Bræsten sogn brækkede de et gammelt hus ned. Da fandt de indo ved remmen, hvor en bjælke lå på deu, eu gammel gul seddel, hvorpå stod: Tabita, tabita, jeg skriver for den sorte so. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Bregner skal ikke bære frø uden selve sankt-Hans aften. Der var en pige, der hed Karen Marie, det var Jens Brandstrups datter hun er nu i Amerika og hun kom og vilde have mig med ind i skoven den aften. Vi havde noget papir med hver, der var skrevet noget på, og hun havde skrevet det, der skulde skrives. Det papir skulde vi lægge under bregnerne, og...
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
Min fader han hed Iver Simonsen skulde ned på Engelsholm at arbejde, men så var vor klokke gået i stå der hjemme, og han korn da for tidlig te'n. Da han nu var kommen der nad, så hører han, køerne de brøler så voldelig henne i nødset, og røgterne turde ikke en gang ligge der, de var gået af det og lå ovre i et andet kræhus. Sådan var det nu hver nat,...
I året 1035 den 28de Januar blev konsistoriemedlemmerne anmodede om at straffe skomager Otto Kristian Pedersen, fordi ban ligesom dr. Faust for penge havde forskrevet sig til Djævelen og havde givet ham en forskrivning, skreven med hans eget blod. De svarede: »Han er skyldig til døden.« Resen. I. 391.
På Kloster mark er en sig, de kalder Pers sig. Derude på en holm skal Skrive-Maren være frossen ihjel ved en dynge sten. Mindre rimeligt er det, hvad andre fortæller, at SkriveMaren er manet ned i sigen. Når folk kommer der forbi, bliver de altid vilde, de går og tramper og kommer altid tilbage til det samme sted. Møller-Ajes gik i mørkningen fra...
En kone i Hornum var i byen en aften, og så mødte hun en knægt på gaden. Hun var noget mundstærk, og så siger hun: "Må a ligge ved dig, min dreng?" Han svarede ikke. Men om natten var der én i sengen ved hende. Hun vilde nu sætte sig på en stol og overkomme natten der, men han satte sig under stolen, og så væltede den med hende. Hun klagede sig over det...
