For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
Skrives på brød eller æble : Arnicolant Arnicolan o. s. v. Calamaris Skriv ej Calamitas. Barbara. K s 1 s 2 b 49 sk. k s 1 s 2 b 49 o. s. v. De vulgi.
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
For feber, tandve og andre svagheder skrives sedler med karakterer og hænges om halsen.
For gevækster. Vi skal bruge den højre lægefinger og skrive avet om den og sige: Ogsel min datter, 8 bliver til 7, 7... 6... 5... 1 bliver til intet. I navn G. F. . . . Læses 3 gange og derefter Fadervor 3 gange. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Når man vil stille blod, så skal man skrive: Busa, Berta, Bertia. Det er nok, når man skriver ordene med fingrene på det legeme, som blodet vil forløbe. p. l. j.
Pro gratia. Skriv disse bogstaver i din venstre hånd. M. T. O. E. X. P. Syv : De vulgi.
Der var én, der hed Peder Skriver og boede i østeigård, og Povl Elias, han boede på Nørre-Holmgàrd ovre i Møborg, de to havde så meget sammen. Der er en ensporvej ude i heden, og den bærer navnet Per Skrivers vej eller Povl Eliases vej den dag i dag og bliver aldrig aflagt. En gammel én, de kaldte Niels Kristian Hederider, han fortalte, at han havde set...
Der må ikke skrives med kridt på bænderneaf et barn, så får det krampe. Tarup.
I storstuen på en en gård i Jandrup kunde Fannikerne og andre forhen hver nat se lys brænde; men på én gang blev lyset borte, og det havde nok sin grund i, at det havde stået over en skat, der lå under gulvet og nu var funden. Folkene der på gården blev også meget rige. I samme storstue skal der også sidde et mandfolkespøgelse og skrive. h. m. i.
Gården Bløden blev bygget i udskiftningens tid og skrives for Grønlandshuset. Forend gården blev bygget, lå der nemlig et hus osten til, og det kaldte de Grønlandshuset. Der gik grønlandsfarerne i land og kogte deres tran af. svend måen, hals.
Omtrent 100 skridt fra Gulddam i Tæbring er en bakke, og i siden af denne er en fordybning, som kaldes Buels grav. Her skal en gang være begravet en kvinde, som hed Bodil, deraf navnet på hullet. Dette vidste de ældste folk for 50 år siden at fortælle om. mads skriver.
da.etk.DS_03_0_01852
Der har ligget en gammel borg nordost for Wotborg gård i Tæbring på en odde i kjæret. Den hed Wotborg, og de har gravet stenstumper op af den i kjæret i vor tid. Der er også borgpladser i Bladborg, Vejcrslev (ved Vejerslevgård), i Alsted (denne hedder Alstedvold og ligger ude i kjæret) og Kobbervold (i Kobberkjær). peder skriver, mors.
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
En dreng havde skrevet på omslaget om sin bibelhistorie: Om nogen nu vil vide, hvem denne bog tilhører, så kan han se her oven til, hvad navn den med sig fører; rig er jeg ikke, men en synder er jeg vist. ingen véd min lykke uden hr. Jesu Krist. J. M. Jensen, Stenum.
I Tostrup kom en karl til pastor Holm og skulde have skrevet på hans skudsmål. Så siger præsten jo til ham: Du har ikke gået noget i kirke. Det bliver min sag. Du er en stiv æsel. Det kan De også være. Så havde den snak ende. Den karl bor i Tollestrup og går endnu under navnet Krabaten. Lavst Jensen. Bjærggrav.
Pastor Top i Vejersier pa Mors kunde ingen ting uden at have det skrevet. En dag skulde han holde en ligtale, men da det var en stærk blæst, blæste hans skrevne tale ned i graven for ham, så han nu ingen ting kunde sige. Det var folk også godt nok tilfredse med, for det var jo den døde, der skulde have talen, og nu havde han også fået den. Ammidsbol.
En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
Kristian Ry har sagt verden farvel, folk siger, han har drukket sig ihjel, døden ham tog, og livet han slap alt under Hagesens tøndetap, nu til slutning jeg vil her skrive, han glemmes hverken af fattig' eller rige.o Skrædder Jeppe Jørgensen, As.
