I Tostrup kom en karl til pastor Holm og skulde have skrevet på hans skudsmål. Så siger præsten jo til ham: Du har ikke gået noget i kirke. Det bliver min sag. Du er en stiv æsel. Det kan De også være. Så havde den snak ende. Den karl bor i Tollestrup og går endnu under navnet Krabaten. Lavst Jensen. Bjærggrav.
Pastor Top i Vejersier pa Mors kunde ingen ting uden at have det skrevet. En dag skulde han holde en ligtale, men da det var en stærk blæst, blæste hans skrevne tale ned i graven for ham, så han nu ingen ting kunde sige. Det var folk også godt nok tilfredse med, for det var jo den døde, der skulde have talen, og nu havde han også fået den. Ammidsbol.
En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
Kristian Ry har sagt verden farvel, folk siger, han har drukket sig ihjel, døden ham tog, og livet han slap alt under Hagesens tøndetap, nu til slutning jeg vil her skrive, han glemmes hverken af fattig' eller rige.o Skrædder Jeppe Jørgensen, As.
En mand var så vidt inde i skrivekunsten, at han kunde skrive følgende ord på sin særegne måde: Stakket, lang, krum, runden-om: . | C O E. T. K.
I Ovtrup, i nordre side af Vesterheden, der går ind på Rakkeby mark, er en lang dal, som den dag i dag hedder Kræmmerdal. Her skal for lang tid siden en kræmmer være slået ihjel, og dalen blev da opkaldt efter ham. Mads Skriver.
I borgmester Ræders dage kom en pige i forhør hos ham, hun skulde nævne faderen til sit barn, og hun nævnede 1, 2, 3, 4, 5, 6, som havde været ved hende. 6, sagde borgmesteren med høj rost. Ja, De kan også skrive Deres fuldmægtig! Min fuldmægtig; ja så skal de også komme til at betale alle sammen, og på den måde fik hun alimentationsbidrag af 6...
da.etk.JAH_05_0_00315
Nar fiskerne om morgenen ved solopgang kom til land med deres fisk og havde gjort en god fangst, sagde de: No kommer Guds gowe sowel! Syntes de derimod, de havde fået lidt, sagde de: No kommer æ sowel! Mads Skriver.
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
Der skrives endnu Vang og Tvorup Menigheder, skjøndt der kun er én Kirke, som ligger i Vang, men i gammel Tid havde Tvorup lige så stor en By og Kirke som Vang. Kirken er dog forsvunden, og der står endnu bare et Stykke af Muren, og Kirkegården ligger der endnu lige på Grændsen af Klit og Mark. Vang er meget mere folkerig end Tvorup, fordi der i den...
At fordrive holdfeber. Følgende formular skrives i skorstenen eller på den syges kammerdør: N. N. (den syges navn) er ikke hjemme, koldfeberen blive borte. Postb. Pedersen, Fredericia.
San-j-nam bet dat skrives på et stykke papir, og så skjæres med en kniv efter stregen, der ikke skrives, så standser blod. H. F. F.
Nytårsaften har nogle karle for skik, når de vil vide, hvem der skal blive deres hjærtenskjær, at skrive adskillige navne på små sedler, som de lægger under hovedpuden, ti så drømmer de om den, som de en gang skal have. o. Jensen, Højemp.
da.etk.DS_07_0_00969
Skriv disse ord på et rødt æble, som hænger osten i træet, giv en pige deraf at spise, så vil hun have dig til mand: Maksa maksi maksius. Anders Udsen, Norup.
For kjærlighed. Blandt andet skal man skrive på et æble: Ulycas, Fryltas nugæ nugæ. Man skal og læse disse ord med nogle andre omstændigheder: Juro tibi sane y mysticasacra Dianæ me tibi venturum comitem sponsumque futurum. P. Syv: De vulgi.
da.etk.DS_07_0_00931
Den, der vil sine uvenner ilde, læser den 109. Davids psalme over dem, dette er almindeligt, og de lærde haver skreven om psalmens misbrug. J. B.
da.etk.DS_07_0_00745
Fenne-Erik havde en broder, der hed Sofus, han boede lige sønden for Ladegård i Tisse. De sagde, at han havde forskrevet sig til Fanden, og han vilde have hans dreng til barn også. Han gik op til kirken med ham en juleaften, gik om kirken tre gange og blæste i nøglehullet. Så var der nogle, der fik i enden af det og snakkede med præsten om det. Han fik...
Om Odense å skriver Erasmus Michaelis Lætus (o: Rasmus Mikkelsen Glad), at en konge derved blev begravet; det er oveisat på dansk således: »Jeg lagdes i en høj straks ved en å, hvor Odense by den monne nu stå.« Ikke langt fra åen er Palnatoke begravet, og stedet kaldes Palles huj. J. Bireherod.
I Tæbring er en lille toft, som kaldes Kjæmpetoft. Der var en gang to kjæmper, der sloges på denne toft. Den ene tog en guldbeslagen pibe fra den anden og kastede ud i en dam der i nærheden, som kaldes Gulddam. mads skriver, mollerup.
I Søndergård i Dragstrup blev konen hentet af en bjærgmand, der boede i Trælborg, en høj, der ligger sønder fra kirken, for at forløse hans kone, som var indtagen i bakken af bjærgmanden og kunde ikke blive forløst, uden der kom en anden kristen kone og forløste hende. Hun fik noget hjem i sit forklæde, der blev til penge. Den bjærgmand var smed. Peder...
