En pige, der tjente på herregården Pedersminde i Arhusegnen, sad en aften ved vinduerne og skrev. Som hun sad, kom der noget og strøg over vinduerne, det var lige som én, der havde klappet det med begge sine hænder. Hun blev svært ræd og skyndte sig at komrne i sengen. Det var stærkt regnvejr, og karlene var komne våde hjem af marken, så de gik tidlig i...
I en gård i Lisbjærg tjente en pige, der har fortalt, at der somme tider var sådan en allarm i kjøkkenet, som om spande og al ting faldt ned, og en nat, medens hun lå i sengen, kom der noget og lagde sig på hendes bryst så tungt, at hun ikke kunde røre sig. Hun lå i den sværeste angst, men omsider lettede det da, og hun løb så alt, hvad hun kunde, ind...
I en gård i Lisbjærg en mil nord for Århus, hvori de sagde, der var spøgeri, sad en aften en del karle og spillede kort. Allerbedst som de sad, tykde de, at der var én, der kjørte rundt i gården alt hvad remmer og tøj kunde holde. Konen gik da ud i døren for at se, hvad der var på færde, men hun kom snart tilbage og sagde, at det var en holstensk kræmmer...
På herregården Skjersø på Helgenæs kunde tit om aftenen høres en karet komme kjørende hen for døren, og der biev slået skrald, men gik nogen så ud, var der ingen ting at opdage. ANE NIELSEN.
En dreng på Skjersø gik en aften hen imod en skråning, på hvis top der lå en kirke. Som han gik, tyktes han, at skråningen begyndte at glide ned imod ham, og pludselig stod en mand ved ham i en lang sort kjole og sort på hovedet. Drengen gjorde plads for ham og gik ned i vejgrøften, og således blev de ved at gå, til de kom op på toppen af bakken, da...
Ligeledes kunde der på Sk/ærso sees en broget hund med krands om halsen gå frem og tilbage langs stuehuset om aftenen og om natten. Der mentes, at den gik og passede en stor skat, som en rig herre, der ejede Skjærsø, havde nedgravet. Karlene bad ejeren af gården, om de ikke måtte følge med og se, hvor hunden gik hen, men det vilde han ikke tillade. ANE...
En gammel kone har fortalt, at der var en hoj, hvorfra der somme tider kunde sees, at der blev kastet en gloende jærnstang i luften. Den faldt ned på hojen igjen. En gang den også blev kastet i land, brændte der et hus tæt ved få dage efter. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
Folk her på egnen antager, at lygtemænd er noget spogeri, der kan påtage sig, hvad skikkelse det skal være. Nogle tror, at det er landmålere, som har gjort uret, den gang jorderne blev udskiftede, og som nu ikke kan få ro i graven. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
Der er flere koner, der har fortalt, at de, kort t:d for deres mødre er døde, har hørt så stort et rabalder i kjøkken eller sals (bryggers), som om alt faldt, men når de så har gået derud og har set efter, har alt været i orden. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
En husmand fortalte, at han en dag i 1870, da han stod og tarsk i laden, tydelig hørte et stort skrald, som om én havde slået på ladevinduet med en kjæp. Det var lukket op, og han gik hen for at se, oin der var nogen uden for, men der var ingen at se. Så tænkte han, at han vel måtte have hørt fejl, men så snart han havde begyndt at tærske, hørte han det...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
Om Sybille vides kun lidt. Hun havde en andefod og en menneskefod og kunde lige så godt svomme i vandet som gå på landet. Hun har spået, at mod verdens ende skal de ploje bakker og bjærge, og moser og kjær. Sommer og vinter skal blive ens, og menneskene skal klæde sig så brogede som hugorme. A. N.
Sybille har spået, at der skal gro en torn op i Skanderborg so, og den skal en fugl vist en due komme og bygge rede i og lægge tre æg deri. Af disse tre æg skal der blive tre heste, og én af dem skal Holger Danske ride på, når der bliver så stor en krig, at alle de unge mænd er slåede ihjel, og der ikke er andet end firsårs mænd og tolvårs drenge...
Når jeg til min seng mon gå, fjorten engle for mig stå, to ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to skal mig vække, to skal mig dække. to skal mig vejen vise til paradis. A. N.
Tjenestepigen, der trådte på brødet, sank så langt ned, at der ikke var andet at se af hendj end hendes ene finger, den kunde i nogen tid ses over jorden. Ane Nielsen.
da.etk.DS_02_G_00206
Der var en tid, da eliefolkene om aftenen ved solens nedgang kunde høres råbe til hostfolkene : «Hov, hov, skynd jer og kom hjem, det bliver hojt vejr i morgen!» Det skulde betyde, at det blev ondt vejr næste dag. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
En mand var i Århus. På vejen kommer han forbi en bakke, og da kom der en nisse ud med en rød lue på hovedet og råbte: "Sig tWAdis, at Vadis er død." Manden kom ind et sted på vejen, og da han kom i snak med folkene, sagde han, at han på vejen kom forbi en bakke, og der kom én med en rød lue på løbende ud og sagde: Sig til Adis, at Vadis er død, men han...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
