Anders Skiivers får i Bubjærg kunde en gang ikke få lam. Så fik han en klog mand til at se på dem. Den kloge mand mente nok, at han skulde få råd for det. Men endelig oplyste Anders Skriver ham om, at det var lutter heder. Niels Mikael Mikkelsen, Lyngby v. Løkken.
En mand plejede at give præsten en mortensgås. Så kom han en gang igjen med en gås, og præsten gik hen og skrev den ind i sin bog. Da siger manden: Hvad er det, De skriver, hr. pastor? Han svarede: Jeg skriver den ind. Skriv så også, at jeg tog den med hjem igjen. Det sagde han, for at det ikke skulde blive en ret, og præsten måtte gjore det....
En dreng var så forkuet hjemme og fik altid skyld for hvad ondt der blev gjort. Så en dag kom han til kirke og kom ud at stå imellem de andre drenge, imens præsten hørte dem over. Han kommer da til ham med det spørgsmål: Hvem har skabt verden, min dreng?" A véd da mig fri!" E. T. K. Efter en anden fortæller var præstens spørgsmål således: Kan du...
En gammel kone her nede i Ersted, de kaldte hende Kragekonen, hun havde en bibel, som hun sagde var skreven i den tid, Vorherre og Sant. Peder vandrede på jorden. jens Kristensen, Ersted.
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
Der var kun to mænd i Torning sogn, der kunde skrive ved dette århundredes begyndelse. Ole Christensen lærte sin søn Christen Olesen at skrive et krumt C og et trindt O, og på den vis kom han ind i skrivekunstens hemmeligheder. A. Margr. Eskildsdatter, Torning.
da.etk.JAH_06_0_00069
En karl fra Harte skulde til session; men aftenen før havde de sviret dygtig, og så lagde han sig til at sove oppe på kirkegården. Da de nu blev kaldt frem, siger en af de andre: Han er her ikke. Hvor er han da? Han ligger oppe på Håt kirkegård. Nå, så blev han skreven ud af rullen, og sådan blev han fri for kongens tjeneste. Ane Marie...
I Bakgården ved Tæbring havde de ved 1750 én jærnkakkelovn, og det var den eneste, der den gang var i sognet. Yed et bryllup der i gården havde de ingen tallerkener, og det var endda et stort pænt bryllup. De brugte træbrikker, og hver havde sin lommekniv med sig. Peder Skriver, Mollerup.
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Her ovre i Holing ved Peder Blåbjærgs var der et Logab, de aldrig kunde have lukket om Natten. Den forrige Mand havde båret sig skidt ad og skrevet en anden Mand for noget, og da det kom op, og han skulde have været i Hullet, så gik han hen og hængte sig inde i den Lade, som Logabet var. Han hed Peder Thomsen, den Mand. Niels Kristian Larsen, Grødderis....
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
Skrives på brød eller æble : Arnicolant Arnicolan o. s. v. Calamaris Skriv ej Calamitas. Barbara. K s 1 s 2 b 49 sk. k s 1 s 2 b 49 o. s. v. De vulgi.
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
For feber, tandve og andre svagheder skrives sedler med karakterer og hænges om halsen.
For gevækster. Vi skal bruge den højre lægefinger og skrive avet om den og sige: Ogsel min datter, 8 bliver til 7, 7... 6... 5... 1 bliver til intet. I navn G. F. . . . Læses 3 gange og derefter Fadervor 3 gange. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Når man vil stille blod, så skal man skrive: Busa, Berta, Bertia. Det er nok, når man skriver ordene med fingrene på det legeme, som blodet vil forløbe. p. l. j.
Pro gratia. Skriv disse bogstaver i din venstre hånd. M. T. O. E. X. P. Syv : De vulgi.
Der var én, der hed Peder Skriver og boede i østeigård, og Povl Elias, han boede på Nørre-Holmgàrd ovre i Møborg, de to havde så meget sammen. Der er en ensporvej ude i heden, og den bærer navnet Per Skrivers vej eller Povl Eliases vej den dag i dag og bliver aldrig aflagt. En gammel én, de kaldte Niels Kristian Hederider, han fortalte, at han havde set...
Der må ikke skrives med kridt på bænderneaf et barn, så får det krampe. Tarup.
I storstuen på en en gård i Jandrup kunde Fannikerne og andre forhen hver nat se lys brænde; men på én gang blev lyset borte, og det havde nok sin grund i, at det havde stået over en skat, der lå under gulvet og nu var funden. Folkene der på gården blev også meget rige. I samme storstue skal der også sidde et mandfolkespøgelse og skrive. h. m. i.
