Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
En gang i min skoletid havde jeg den kålede (feberen), og så fik min mormoder det råd, at jeg skulde skrive på en seddel: En stork uden tunge, en due uden galde, en ulv uden lunge, hermed lader jeg min 57-års feber falde. Så snart som kolden nu begyndte, skulde min mormoder trække af sted med mig, hvilket hun også gjorde, til et rindende vand, dér skulde...
Der boede en mand i Bøgeskov, Ikast sogn, der hed Ole Nielsen, og han var søgt i eu vid omkreds for hans videnskab. Hau kunde skrive sedler for tandpine og stille blod, og han havde en frisuitterpind, som han kunde kurere sår med. Den skulde skjæres af en flyveron og skjæres majaften. Når han strog hen over såret med den, kuude han kurere det. Hau...
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
Jakob Damborg skrev sedler for mennesker og havde en 8, 9 slags pulver, som han sammeublandede. Det fik b
Sorte- Severin på Rosenhind i Æby kunde fri karlene fra at komme i tjenesten, når de gav ham en ti daler for det. Ja, han kunde også lade sig nøje med tre mark, når han kunde ikke få mere. Han gik med dem om natten kl. 12 før sessionsdagen op på kirkegården, og der skulde de tiende tage tre nap jord af de tre hjørner af den sidst kastede grav, men den...
Man fortæller, at der var en disipel i Herlujsholms skole, som overgav sig til den onde ånd ved en forskrivning, som var skrevet med hans blod, hvorved han indviede sig til fordømmelse, og det for derved at få en stærk hukommelse. Denne forskrivning, ved hvilken han overgav sig til Satan, skjulte han i en mur, hvor en meddiscipel fandt den og bragte den...
På Agård var det så slemt med spøgeri, at næsten alt kreaturet døde, og forpagteren, den lille Målø, næsten var ved at gå fallit. Når han red ind ad porten, så han ofte en hvid dame svæve over hovedet på sig. Omsider sendte de bud til pastor Balslev i Hårslev, som også kom og så sig om der. Han vidste nok, hvad der var i vejen, men var blot præst og var...
Hr. Niels Nielsen Brandt var bekjendt som en god og habil medicus i sin tid og praktiserede både hos høje og lave. Der findes endnu (1848 og 1890) en urt, som vokser i stor mængde i præstegårdens have, som af ham skal være sået eller plantet til medicinsk brug. Jeg har ej turdet bruge roden, skriver hr. Gjørup til indvortes brug, men bladene, har jeg...
Bynavnet Sillestrup skrives på to måder, enten med "11" eller med "Id". Efter den sidste skrivemåde skulde man jo tro, at byen havde sit navn efter sild, som om her havde været drevet sildefiskeri i gamle dage. Dette synes dog ikke meget rimeligt. Byen ligger rigtignok nær ved Bøtø nor, ja, denne ende af noret har endog fået navn efter byen og hedder...
Kræn Risgårds forældre boede i Hvorvarp i Ulstrup. De gik i armod, og til sidst skulde der skrives hos dem, for Kræmmer-Kristen havde penge i stedet, og han vilde have gjort indlæg hos dem. Aftenen for der skulde skrives, lå både mand og kone og hørte et stort knas, og bag efter en sådan skrumlen på loftet og ved ovnen. De lå cg snakkede om, hvad det...
Ane Johanne Jensdatter, søster til Ane Jensdatter er fodt i Sønderbjærg i Gjellerup den 19. maj 1827. Hun kom fra hjemmet, da hun var 12 år, fik så tjeneste i Simmelkjær, senere i Lund (1 år), så i Erølund og blev da konfirmeret. ' Derefter kom hun til Tulstrup og tjente i 11 år og så atter til Frølund og var der i 6 år. Nu blev hun gift med Niels...
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte...
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
Atten hundred å åt da kom min oldefa'r ind til soldat. Det er et gammelt rim, og deraf kunde vi huske det. Han var det i fem år til 1813, og da han kom hjem i en udlov (orlov), blev han skreven for stedet, og så behovede han ikke at ligge bestandig som soldat. Så kom det slag ved Sehested, og da hk han ordre og skulde ind. Han havde en hel del søskende,...
Når brudetoget i Vestjylland kommer til kirken, venter mændene ved den nordre stette, medens alt kvindfolket drager op til præstegården for at berede sig til den højtidelige kirkefærd, Når de er pyntede, kommer de i en bestemt orden parvis, med bruden alene i midten af toget, og så snart det bliver synligt fra mændenes stade, spiller spillemændene...
