Jørgen Frederik i Estvad havde været i tugthuset, og da han var kommen ud, vilde han søge fængselsbestyrelsen om en understøttelse. Han fik en anden rakker, til at skrive ansøgningen for sig. Men deri truede han med, at hvis han ikke fik det, han søgte om, vilde han gjøre en stor ulykke både på bestyrelsen og andre mennesker. Nu vilde han have pastor...
Der var et sted i Vrove sogn, hvor kjæltringerne samledes meget. Sa kom de som tid for mange hold sammen og fik for meget brændevin, så de kom op at slas. Der kom da bud efter sognefogden. Endelig blev han kjed af den gang, tog et par stærke karle med sig og en tændt lygte. Han satte sig nu og gav sig til at skrive ved lygten, alt mens han sagde: Nu...
Der var et fruentimmer i Vester-Lem, der hed Ane Horby, hun var nok ikke gift, men havde lige godt en søn. Ham tog hun livet af, da han var en halv snes ar. Om morgenen, den gang skolebørnene de kom og vilde tage ham med til skolen, siger hun, at han skulde blive hjemme, for han skulde hjælpe hende at slagte et lam, og så slagtede hun ham i steden for....
Der var også en mand i Fuglslev, som de kaldte Piil-Hans, hans moder hed Piil-Grete, han var så grumme lærd. Han kunde sætte både præst og degn bunker, da han var 12 år. Men det gik ham lige godt skidt. Han gav sig til at lave falske penge. Det var den gang de havde rigsdalersedler. Han havde endda fået vandmærket godt nok lavet. Han blev så kaldt for...
En bonde henvendte sig til en prokurator, men denne havde allerede antaget kontrapartens sag. Imidlertid-;, sagde han, skal du ej blive forlegen; gå til ham, der bor ved Sønderport, og hils ham fra mig. Det var vel bedst, I gav mig et par ord med. Ja, det kan jeg gjærne, kan du læse skrift? Nej. Se, der bar du et par ord. Bonden var...
Det hændes ofte, når man spørger én fra Grenå, hvor han er fra, at han da svarer: Jeg er en Grenåmand, af Guds nåde nitten og en mand. Anledningen hertil er følgende: En gang, da der kun var 20 mænd i Grenå, skulde der anskaffes en galge til at hænge tyvene i. Herom skulde indgives ansøgning til kongen. De vilde da ikke skrive: Vi tyve mænd ansøge om...
Der var to karle, der rommede fra Tjele gods, og de kom heldig til Hamborg. Det var den gang en fristad, og når de kom inden til Hamborg port, så kunde de skrive hjem, te de var der, og så var de fri. En tid efter kom de to hjem igjen, men de holdt dem jo fordøld, (dulgt) indtil en dag. herren red fra by, da passer de ham op og tager ham af hesten på en...
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
En enke var dod, og gården var nu ledig. Den samme dag gik sønnen ned til garden (Boller) og kom ind til godsforvalteren. Først talte ban en hel stabel specier op: "Det er til frøkenen." Så sætter han en anden stabel: "Det er til fruen. Hvad var det så, gården skulde koste?" Han kjøber den for 8000, og skjodet bliver skrevet. Bag efter byder man ham...
Bondernes fæstebreve lod på, at de skulde være fri dagen efter, at de havde gjort hove. Men det misbrugtes sådan af herren, at de tit gjorde hove to, tre dage i træk. Min fader sagde tit: "Nu i dag skal vi have det og det gjort." Men så hallo, så kom der bojer for døren og så af sted til hove. Så blev det arbejde liggende. Min fader blev så fortumlet, at...
Der var ikke noget, der fortrød landsdommeren på Silkeborg hårdere, end at han skulde sidde i Viborg og krepere af frost og kuld; han var endda ejer af så mange skove og torvemoser. Han havde skrevet falske papirer imod kongen, og så skulde han kysse den blå jomfru, men blev benådet sådan, at han matte afsone hans straf på livstid i Viborghuset. Der dode...
Mikkel Kjeldsen forlangte, at hovbønderne skulde kjøre bade i og af mongshullet, og de vilde blot kjøre den ene tur. (I møddingen o: med blændjord, af møddingen o: med gjodning på marken.) Han blev skreven død, men han gik der alligevel i mange år. A så ham da også; han var oppe i laden en gang, a var der, han var en bitte tyk en og gik med en snolles...
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
For Jegt. Man skal skiære Neieler af Hænder og Tær om Aftenen, når Solen er nere, og det Tiendes, og siden få Blodet ud af det leede Mod, hvor Jegten sider. I en linned Klud binder mand det altsammen, siden borer mand et Hul i en Hyld og sætter det i og slår en fyr Told derfor. Opt. af Poul Lindholm, Ågård, 1918. Tandslet S., Sønderborg A. Jeg har fundet...
A havde lånt en Bog af en Snedker, som arbejdede der, hvor a tjente, og i den lå en Seddel, hvorpå der stod skrevet med Blyant: Jeg byder Edderen at fare ud, enten den er sort eller hvid, levende eller død ... I Navn G. F. . . . A spurgte så Snedkeren, hvad det var for en Seddel, og så snap han den fra mig og blev gal og gav knubbede Ord. Den Seddel...
Min Fader, Anders Klæstrup, boede i Rysholts Hus på Torns Hede i Hørby. Den Gang a var en otte År, var han en Aften gået hen til næste Nabo, der boede i Kraghuset og hed Anders Snårup. Så bliver der en Pølse væk for ham, og Dagen efter kommer Anders Snårup til min Fader og kræver ham for Pølsen, for han troede, han havde taget den. Han siger nej, han...
De havde Tro om Thomas Jennet, at han kunde hegse. Den Gang han kjøbte Kristen Andersens Sted i Knivsborg til sin Søn, og de skulde have det skrevet og have Kræn Andersens Aftægt bestemt, var han jo med, men så bandt han Munden af Kræsten, så han kunde ikke sige, hvor meget han vilde have. For Resten var den gamle Kræn Andersen meget overtroisk, og han...
