I magasinhuset på Randrup kunde ingen sove om natten. Det var en skriver, som sad der og raslede med nogle papirssager, og de mente, det var én, der havde skrevet falske papirer. De folk, der lå der, blev rædde og turde ikke blive der. Det er prøvet et par gange, men siden har ingen turdet vove det. lars nielsen, vinkel.
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
Hr. Daniel Andersen i Roesholm vargiftmed Ane Jensdatter, og de er begge begravede uuder præstens stol i koret i Stagstriip kirke. Hans og hendes billeder findes i dskårne på præstens stol i Harring kirke. Formandens enke boede i præstegården og dode 1G52. Daniel Andersen skrev så overordentlig smukt, og derfor blev han også kaldet Daniel Prenter. Han...
da.etk.DS_04_0_00919
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vilsbæk, og han var så slem til at rejse omkring og skrive hos fattige folk på hans gods. En dag kom han til et fattigt hus, hvor konen var så gammel og lå på sengen bestandig. Så sagde hun til hendes mand, om ban vilde ikke tage hende og bære hende hen til vinduet, hun kunde få herremanden at se. Da hun så havde set...
Hav min fader passede får i Gåsdal i Borris var der en stor sten ude i heden, de kaldte Langmos'sten Så kom der stenkløvere og skulde kløve den. Lav de fik den i stykker, fandt de en plade, hvorpå der stod skrevet: "Syv skaft og syv trin fra Langmos' sten, der ligger pengen' min." Så gravede de en grob i en rundkreds uden om. Men der var ingen, der fik...
En mand i Guldager ved Hobro flyttede sin gård ud, og han splittede da de gamle egesyler ad. Iblandt disse syler var der en, hvori der var boret et hul, og en egepind, som var banket ind deri, sad udenfor. Da den var trukken ud, fandt de en seddel i hullet, hvorpå var skrevet: "Ni fodsfjed fra Tisteddal under den store eg stander en kjedel fuld af...
Indskrift på Revninge kirkeklokke: Nu hænger jeg som før, dog uden refned side, i Refninge igjen, men, læser, vil du vide, hvo mig omstøbe lod, da var det friherrinde af Podebusckers slægt, hvis navn du her mon finde: Anna Sidonia til Lundsgård, man mon skrive da sytten hundrede med tillagt to og tyve.
I nærheden af skolen i Snabæk i Sundeved er en lille mose, og tæt om ved mosen går der en fodsti. En aften for mange år tilbage gik en gammel aftægtsmand ned ad denne sti. Da han kom i nærheden af mosen, så han på stenten der et lys stå og brænde. Han antog det for et varsel om, at et menneske en gang vilde omkomme der, og lod fornemmelig os skoleborn...
Mens jeg var lærer i Emborg, boede jeg hos en mand i byen. En eftermiddag, jeg havde lukket skolen af, og gik om til mit logi, kom et par småpiger og sagde: «Der sidder en mand omme i skolen og skriver. Jeg gik tilbage, men doren var låset, og der var ingen. Så tænkte jeg, om skyggen af et træ kunde have falflet ind og således skuffet pigerne. Jeg så...
Et sted på Fyen kom der en engel til en præstes hjorde og sagde til ham, at han skulde kalde på præsten, han vilde tale med ham. Men præsten svarte nej. Han skulde atter sige til ham om at komme. Men han svarte igjen nej. Hjorden blev sendt tredje gang, og så kom præsten. Så flyede han præsten et himmelbrev, der var skrevet med forgyldte bogstaver. Det...
Mod mareridt er det allervigtigste at skrive på senge lågen tre såkaldte marekors. Hvert kors dannes ved at skrive en streg ud i ét, således at den danner 5 spidsvinkler, og det hele kors har form som en femoddet stjærne. a. L.
Hvis man vil sikre sig for ikke at få e natmål, skal man sætte træskoene, eller hvad man har haft på, med hælene ind imod sengen, og så gå baglænds op i den. Når e natmål så kommer, tror den, at man er gået ud af sengen. Man kan også sætte en spand vand foran sengen, ti e nati"mål må da drikke alt vandet, inden det kan komme op i sengen. Et andet middel...
Imellem borgegården og ladegården (på Eriksirup) er en liden omflød høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi egnen, af den gruelig spøgeri, eliekongen (eller djævelen) fordum tid haver ladet sees, og som af gamle mænd siges haver haft sit væsen i denne høj, og i de sorte krove i den østre ende af koret høres her omkring for ufredstider og midt i...
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
Ane Sofie Lavridsdatter er fodt i Krog ved Dalsgård, Hørup sogn. Hun véd ikke, hvad dato h;.n er født, men hendes moder sagde altid, at det ikke var skrevet, 02 kun véd da så meget, at en måned før jul bliver kun 90 år. Hun blev gift med Kristen Degn fra Kefshale i Kragelund, og de boede i Skovhus. Han døde kort efter at de havde holdt deres guldbryllup....
Jens Peter Pedersen er født den 1. maj 1836 på Borup mark i Tårs. Hans fader var født i Tranum, Han herred, og han har fortalt ham en hel del af det, han kan. Men både fader, moder og moders moder fortalte meget. Den sidste var fra Tårs og var for resten en søster til boghandler Chr. Steen i Kjøbenhavn, der rømte fra hjemmet, sagtens for at blive fri for...
Johanne Marie Kristensdátter er født den 18. oktober 1838 i Snævro-Eams, Bjceryby sogn ved Hjørring, og blev både opfodt der og gift derfra. Faderen var en indfødt Sallingbo og fortalte aldrig noget, men moderen, Inger Marie Kristensdátter, kunde gjentage for Johanne, hvad morfaderen havde fortalt. De kaldte ham don bitte Kræn Krig, og han var svær til...
Maren Nielsdatter er født i Tise by St. Hans aften 1820 og blev døbt den 24. juni. Hun har haft de naturlige kopper. Da hendes forældre gjorde hove til Hammelmosegård, kunde de ikke undvære hende, og derfor har hun kun været ude at tjene et halvt år som høvre. Hun har dog også selv gået til hove. Hun blev først gift, da hun var 34 år, og de levede så...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
Jet nu Jeg Sige vill, denne bog hør mig Madtz Jensen falsi Thill med rette och schiell, ocb bleff jeg den forærit Aff Min Sjeilesørgere, Hederlige och Vellerde Mand Hr. Eschi Elissen, prest till Nauer och Sier Sogner. Gud Vnde mig den Att lere, lesse* och forstå, At jeg med Alle gudtz børen sallig bliffue må Amen. Madtz Falsi. Som mandens efternavn...
