Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
da.etk.DS_03_0_01758
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
Over hver hest skulde der skrives et marekors> for at maren ikke skulde ride den. A. H. Poulsen. Det er en otteoddet stjærne, skreven ud i ét træk.
På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjcerge. Der hortes i gamle tider ora natten, at der blev smedet i disse bakker. Mads Skriver.
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
En ung præst var bleven provst, og han skrev så på en af de forste rundskrivelser til præsterne i provstiet: Til de mig undergivne præster. Da skrivelsen kom til ham igjen, havde den sidste præst uden på konvolutten skreven: Til den mig overgivne provst. Lærer N. Ødum, Svendborg.
Anders Skiivers får i Bubjærg kunde en gang ikke få lam. Så fik han en klog mand til at se på dem. Den kloge mand mente nok, at han skulde få råd for det. Men endelig oplyste Anders Skriver ham om, at det var lutter heder. Niels Mikael Mikkelsen, Lyngby v. Løkken.
En mand plejede at give præsten en mortensgås. Så kom han en gang igjen med en gås, og præsten gik hen og skrev den ind i sin bog. Da siger manden: Hvad er det, De skriver, hr. pastor? Han svarede: Jeg skriver den ind. Skriv så også, at jeg tog den med hjem igjen. Det sagde han, for at det ikke skulde blive en ret, og præsten måtte gjore det....
En dreng var så forkuet hjemme og fik altid skyld for hvad ondt der blev gjort. Så en dag kom han til kirke og kom ud at stå imellem de andre drenge, imens præsten hørte dem over. Han kommer da til ham med det spørgsmål: Hvem har skabt verden, min dreng?" A véd da mig fri!" E. T. K. Efter en anden fortæller var præstens spørgsmål således: Kan du...
En gammel kone her nede i Ersted, de kaldte hende Kragekonen, hun havde en bibel, som hun sagde var skreven i den tid, Vorherre og Sant. Peder vandrede på jorden. jens Kristensen, Ersted.
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
Der var kun to mænd i Torning sogn, der kunde skrive ved dette århundredes begyndelse. Ole Christensen lærte sin søn Christen Olesen at skrive et krumt C og et trindt O, og på den vis kom han ind i skrivekunstens hemmeligheder. A. Margr. Eskildsdatter, Torning.
da.etk.JAH_06_0_00069
En karl fra Harte skulde til session; men aftenen før havde de sviret dygtig, og så lagde han sig til at sove oppe på kirkegården. Da de nu blev kaldt frem, siger en af de andre: Han er her ikke. Hvor er han da? Han ligger oppe på Håt kirkegård. Nå, så blev han skreven ud af rullen, og sådan blev han fri for kongens tjeneste. Ane Marie...
I Bakgården ved Tæbring havde de ved 1750 én jærnkakkelovn, og det var den eneste, der den gang var i sognet. Yed et bryllup der i gården havde de ingen tallerkener, og det var endda et stort pænt bryllup. De brugte træbrikker, og hver havde sin lommekniv med sig. Peder Skriver, Mollerup.
