På en rude i Torsted præstegård har stået: Torsted er et lille kald, men det foder dog sin mand, hver, som her leve vil, leve kan. Mariane Sanddal, He.
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Et lille Gran til Nordvest for, hvor Præstegården i Tim nu ligger, der ligger en anden Gård, og Manden der han var så nærig og tykte, han havde for lidt Jord. Nu havde han sådan Lyst til at tilegne sig noget mere og gik og tænkte så meget på det, at han en Dag går hen og flytter Skj eistenene ind imod Præstegårdsmarken, der skulde han jo have Jorden fra....
En Morgen tidlig, inden det blev Dag, da sad der en Pige i Østerloft og malkede, og da Kreaturstalden er nær ved Laden, som det jo gjærne er Tilfældet, så tykkes hun, ligesom hun hører noget, der pusler der inde. Hun var ikke så dristig ved at se derind, men går lige godt derhen og lukker op, og da hun nu ser derind, så kan hun lige skimte, der står en...
Det hændte sig ude på Vedersø Klit, at nogle Fiskere skulde ud på Havet, for det var godt Havvejr, og de havde fået øset, så det kunde ikke opsættes. Men det var netop en Markedsdag, og en af dem vilde så grumme gjærne til Marked. Den Mand, der ejede Båden, han havde en Søn, der ikke var vant til at gå ud, og så vilde de have ham til at gå med i Stedet...
Der var en Bådfører på Stadilø, han hed Peder Thomsen og var altid så forvoven. I mange År havde han haft Held med sig på Havet, og så var det en Dag, det var et slemt Vejr, da vilde han igjen ud på Havet. Andre Folk sagde, at det var urimeligt, han gik ud i det Vejr, men han gjorde Alvor af det alligevel. Han havde to Sønner med, og de var 6 eller 8 i...
En Morgen tidlig, inden det blev Dag, da sad der en Pige i Østerloft i Stadil og malkede, og da Kreaturstalden er nær ved Laden, som det jo gjærne er Tilfældet, så tykkes hun, ligesom hun hører noget, der pusler der inde. Hun var ikke så dristig ved at se derind, men går lige godt derhen og lukker op, og da hun nu ser derind, så kan hun lige skimte, der...
Det var en Vinter, ilav a havde min egen Lejlighed her i Nabolaget, da gik a og hjalp min Datter her om Dagene, men så kunde hun ikke nænne, a skulde gå hjem i et koldt Kammer og ligge om Natten, for det var falden i med sådan en Vinter. Så lå a her inde i Stuen på en Chaiselongue. Men en Nat vågner a ved, de flytter med Stolene her inde ved mig og det...
En halv Snes Dage før vor lille Dreng Vagn blev syg, da hørte a en Nat en Røst, der sagde: »Hjælp mig, hjælp mig!« og så blev der sagt noget bag efter, der var så mumlende, og som a ikke kunde forstå. A har mit Værelse lige oven over Børnenes, men kunde ikke skjønne, hvorfra Lyden kom. A turde ikke sige det til min Datter, for det hun er så nervøs, men a...
Det hændte sig ude på Vedersø Klit, at nogle Fiskere skulde ud på Havet, for det var godt Havvejr, og de havde fået æset, så det kunde ikke opsættes. Men det var netop en Markedsdag, og en af dem vilde så grumme gjærne til Marked. Den Mand, der ejede Båden, han havde en Søn, der ikke var vant til at gå ud, og så vilde de have ham til at gå med i Stedet...
Klar op i Sky, la rææn i Ty, klar op for wos, læ rææn i Mås, læ Dogen dryww, læ Fowlen flyww, læ Suelen skinn, læ væær å rææn, læ fatte Mands Foer kom tøør te Bøj i Awten. Kristen Rasmussen, Egendal v. Silkeborg, ellers fra Mønsted. Marie Sanddal.
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Jeg kom ud at tjene, da jeg var 5 År. Så skulde jeg gå i Heden med Fårene og fik en Meldmad med mig. Så sad jeg ved en Høj og spiste den, og da hørte jeg et vældigt Skrald. Jeg sprang op og løb i største Hast derfra, og turde aldrig mere komme der, for jeg troede jo, det var Bjærgmanden, der havde været på Spil. Mariane Sanddal, He.
En stor Dreng havde en Aften været hjemme i Oksbøl for at besøge sine Forældre, han tjente nemlig i Broballe, og da han gik tilbage om Aftenen og skulde igjennem en Hulvej, stod der en Mand i Vejen for ham, så han kunde ikke komme videre. Han løb nu hen til Skoven, som lå ikke langt derfra, og fik en Mand med derhen, men da de kom til Stedet, var...
da.etk.DSnr_05_0_01118
Min Fader, der boede i Assentoft, lå på Dødslejet. Som min Moder nu sad ved Sengen, så hun tre små Skikkelser dandse på Gulvet. Han døde snart efter. Da de havde haft tre Småbørn, som forud var døde, troede hun, det var dem, der vilde vise deres Glæde over, at han nu snart kom til dem. Jeg var den Gang 11 År. Essenbæk S., Sønderhald H. Mejerist Søren...
da.etk.DSnr_05_0_00655
Peder Bertram, der havde Katrinelund i forpagtning og var gift med gamle Lautrups søster, kom en aften ridende i Estrup skov ved Sandkulen. Så standsede hesten, og han kunde ikke på nogen måde få den af sted. Han prøvede at ride lidt tilbage og satte atter frem i fuldt spring; men når han kom der til, kunde han ikke få den videre. Så bøjede han sig...
I felten (1848-50) fortalte en Sjællænder, at to mænd en aften kjørte forbi en kirke, og den ene så da, at der inde på kirkegården stod en mand, som voksede, til han blev næsten lige så stor som kirketårnet. Da de kom lidt forbi, sagde han, der så skikkelsen: "Så du ham?" - "Nej," sagde den anden. Men han, der havde set synet, blev syg og lå i lang tid....
Der kom to karle om ved kirkegårdslågen i Nebel, og da går der to små hvide skikkelser og dandser lige uden for lågen. Den ene siger til den anden: "Se der!" men han kunde ikke se noget. Så siger han, han skulde slå efter det. Men da blev han så syg, at de måtte bære ham ind, og da han kom ind, blev han endnu mere syg. niels pedersnn, gjedved.
En gammel kone gik fra Lyndelse til Søby; og som hun nu går i hendes egne tanker, kom der sådan noget sært noget og fulgtes med hende, hun vidste ikke, hvad det var, og derfor sagde hun: "Er du et Guds barn, så sig til i Guds navn, hvem du er, men er du den lede Satan, så vig bort fra mig." Det hjalp; aldrig så snart havde hun sagt det, før skikkelsen...
I Vindeby, Lolland, findes en vej, som kaldes Munkevejen, og gamle folk har fortalt, at den var ikke god at færdes på om natten. Der viste sig undertiden nogle lange skikkelser, som bevægede sig op og ned ad vejen, og så nogle disse skikkelser, betød det gjærne, at de snart skulde dø. J. L. K.
