En stor Dreng havde en Aften været hjemme i Oksbøl for at besøge sine Forældre, han tjente nemlig i Broballe, og da han gik tilbage om Aftenen og skulde igjennem en Hulvej, stod der en Mand i Vejen for ham, så han kunde ikke komme videre. Han løb nu hen til Skoven, som lå ikke langt derfra, og fik en Mand med derhen, men da de kom til Stedet, var...
da.etk.DSnr_05_0_01118
Min Fader, der boede i Assentoft, lå på Dødslejet. Som min Moder nu sad ved Sengen, så hun tre små Skikkelser dandse på Gulvet. Han døde snart efter. Da de havde haft tre Småbørn, som forud var døde, troede hun, det var dem, der vilde vise deres Glæde over, at han nu snart kom til dem. Jeg var den Gang 11 År. Essenbæk S., Sønderhald H. Mejerist Søren...
da.etk.DSnr_05_0_00655
Peder Bertram, der havde Katrinelund i forpagtning og var gift med gamle Lautrups søster, kom en aften ridende i Estrup skov ved Sandkulen. Så standsede hesten, og han kunde ikke på nogen måde få den af sted. Han prøvede at ride lidt tilbage og satte atter frem i fuldt spring; men når han kom der til, kunde han ikke få den videre. Så bøjede han sig...
I felten (1848-50) fortalte en Sjællænder, at to mænd en aften kjørte forbi en kirke, og den ene så da, at der inde på kirkegården stod en mand, som voksede, til han blev næsten lige så stor som kirketårnet. Da de kom lidt forbi, sagde han, der så skikkelsen: "Så du ham?" - "Nej," sagde den anden. Men han, der havde set synet, blev syg og lå i lang tid....
Der kom to karle om ved kirkegårdslågen i Nebel, og da går der to små hvide skikkelser og dandser lige uden for lågen. Den ene siger til den anden: "Se der!" men han kunde ikke se noget. Så siger han, han skulde slå efter det. Men da blev han så syg, at de måtte bære ham ind, og da han kom ind, blev han endnu mere syg. niels pedersnn, gjedved.
En gammel kone gik fra Lyndelse til Søby; og som hun nu går i hendes egne tanker, kom der sådan noget sært noget og fulgtes med hende, hun vidste ikke, hvad det var, og derfor sagde hun: "Er du et Guds barn, så sig til i Guds navn, hvem du er, men er du den lede Satan, så vig bort fra mig." Det hjalp; aldrig så snart havde hun sagt det, før skikkelsen...
I Vindeby, Lolland, findes en vej, som kaldes Munkevejen, og gamle folk har fortalt, at den var ikke god at færdes på om natten. Der viste sig undertiden nogle lange skikkelser, som bevægede sig op og ned ad vejen, og så nogle disse skikkelser, betød det gjærne, at de snart skulde dø. J. L. K.
En kone forsikrede, at bjærgfolkene var ude og vilde have taget hendes barn. Hendes mand var stået op for at give ogene, men så kom bjærgmanden. Hun troede, at det var hendes egen mand, og så siger hun: "Hvordan er det, du kommer og vil tage barnet fra mig." Den svarede ikke. Så tog hun ud efter skikkelsen og foruam, at den var i skindklæder, og der var...
En pige gik en aften med en vej. Lidt foran så hun en skikkelse gå. Hun syntes, den lignede hendes kjæreste, og råbte derfor, at han skulde vente, men der kom intet svar, og skikkelsen blev ved at gå. Hun gik nu hurtigere, men den gik også hurtigere. Da råbte hun, om han ikke kunde vente, han plejede ellers nok at vente og følge med hende. Da standsede...
En mand, der vilde gå fra Sejerslev til Hesselbjærg, mødte to sorte skikkelser, og han sagde god-aften, men nu var det ude med ham, for man må ikke snakke til spøgelser. Han blev så frygtelig fortumlet, og måtte med dem tilbage til kirken igjen. Først efter at have været ved præsten blev han dem kvit. j. c. overgård.
Konen der blev forgivet i Skarnager hed Aue Malene. Hun sad efter hendes død for bordenden og spiste pølse, og det så børnene, men det forte ikke til noget. Så viste skikkelsen sig på kirkegården. Min bedstefader var med, da de blev henrettede. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
En Aften var det et forrygende Vejr, og da kom Karlene i Bostrup Præstegård ned til Præsten og sagde: »Der går én rundt her ude i Gården, og det er sådan en underlig én.« »Det er vel en Vejfarende,« sagde Præsten. »I skal lukke ham ind.« Men det turde de ikke, for han bankede ikke på, han gik blot rundt der ude. Endelig var der en Karl, der tog Mod til...
da.etk.DSnr_06_0_00139
En Mand i Havlykke, der hed Ole Hovmand, han gik en Aften i klart Måneskin hen til det Sted, hvor han tjente, og da han kom i Nærheden af en Mergelgrav, kom der fire Skikkelser og foer imod hinanden og gav sig til at slås, og så foer de tilbage igjen. Han stod stille og så på det. Sigrid Kristiansen fra Havlykke, Maribo Realskole. Østofte S., Fuglse H.
Simon Jensen i Bandsbjærg var en Morgen stået meget tidlig op for at hente Hestene i Havremærsken. Undervejs foer han vild og kunde hverken finde Havremærsk eller Heste. Som han således gik og stjampede omkring, kom der et højt Fruentimmer til ham med et hvidt Tørklæde om Hovedet. Simon troede, at det var hans Søster Maren, der var gået ud for at se...
En Mand fra Salling gik en Aften til Resen og kom da imod noget, ja, han vidste snart ikke, hvad det lignede. Så sagde han: »Et du en Djævel, så vig, eller er du et Menneske, så tal.« Så veg han, men da nu Manden skulde tilbage, så vilde Skikkelsen ikke vige, og tog og kylte ham langt hen. Manden døde snart efter. Ands. Kr. Madsen (Hammerum Højskole, fra...
Ved Nykirke løber hver Nat en sort Hund. I en Dal tæt ved Kirken leger hver Nat nogle hvide Skikkelser. I Omme ses hver Nat en Ild løbe langs med et Dige. Imellem Enderupskov og Størsbøl går hver Nat en Mand med fire Ansigter. Karen Sørensen, Størsbøl. Bramming Efterskole. V. Nykirke S., Skads H.
En Mand i Sejlstrup, Fræer Sogn, var kjørt til Mølle. Da han kjørte hen ad Vejen til Hjemmet, kom der én og sprang op i Vognen til ham og sagde, at når han kom hjem, så kunde han sige til Atis, te Watis var død, nu kunde han godt komme hjem igjen. Derefter sprang Skikkelsen igjen af Vognen. Da Manden nu kom hjem til Konen, sad hun og fyrede under...
En aften, da en gårdmand med familie kjørte til sit hjem i en by, som ligger en mils vej øst for Assens, og var lige tæt ved gården, så han noget hvidt, som lå i vejgrøften, jo nærmere de kom det, des større blev det, og da de endelig kom lige ud for, kom der en hvid skikkelse op af grøften. Hestene stode pludselig stille og vilde ikke af stedet, og...
Min bedstefader var kaldt ned til Vesterhavet for at mane noget spøgeri bort. I en mands stue der turde ingen ligge om natten, og der blev stadig hver nat slået to ruder ud, om også der var sat nye ind. Han lægger sig op i sengen, men kunde ikke sove. Da klokken slog tolv, hørte han en klirrende lyd, og de to ruder sprang. Ind af hullet viklede sig noget...
En aften gik en karl, Johannes, fra Flade by og vilde ud i æ vang til den gård, hvor han tjente. Så kom han til en mørk skikkelse, som han ikke ret kunde se, men den havde intet hoved. Det var véd den brink, de kalder æ Sandknude. Han kunde ikke blive klog på, enten skikkelsen var levende eller død, og han blev gruelig forskrækket. De har påstået, at en...
