246 datasets found
Danish Keywords: skikkelse Place of Narration: He Ringkjøbing
En kone forsikrede, at bjærgfolkene var ude og vilde have taget hendes barn. Hendes mand var stået op for at give ogene, men så kom bjærgmanden. Hun troede, at det var hendes egen mand, og så siger hun: "Hvordan er det, du kommer og vil tage barnet fra mig." Den svarede ikke. Så tog hun ud efter skikkelsen og foruam, at den var i skindklæder, og der var...
da.etk.DS_01_0_00984
En pige gik en aften med en vej. Lidt foran så hun en skikkelse gå. Hun syntes, den lignede hendes kjæreste, og råbte derfor, at han skulde vente, men der kom intet svar, og skikkelsen blev ved at gå. Hun gik nu hurtigere, men den gik også hurtigere. Da råbte hun, om han ikke kunde vente, han plejede ellers nok at vente og følge med hende. Da standsede...
En mand, der vilde gå fra Sejerslev til Hesselbjærg, mødte to sorte skikkelser, og han sagde god-aften, men nu var det ude med ham, for man må ikke snakke til spøgelser. Han blev så frygtelig fortumlet, og måtte med dem tilbage til kirken igjen. Først efter at have været ved præsten blev han dem kvit. j. c. overgård.
Konen der blev forgivet i Skarnager hed Aue Malene. Hun sad efter hendes død for bordenden og spiste pølse, og det så børnene, men det forte ikke til noget. Så viste skikkelsen sig på kirkegården. Min bedstefader var med, da de blev henrettede. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
En Aften var det et forrygende Vejr, og da kom Karlene i Bostrup Præstegård ned til Præsten og sagde: »Der går én rundt her ude i Gården, og det er sådan en underlig én.« — »Det er vel en Vejfarende,« sagde Præsten. »I skal lukke ham ind.« Men det turde de ikke, for han bankede ikke på, han gik blot rundt der ude. Endelig var der en Karl, der tog Mod til...
En Mand i Havlykke, der hed Ole Hovmand, han gik en Aften i klart Måneskin hen til det Sted, hvor han tjente, og da han kom i Nærheden af en Mergelgrav, kom der fire Skikkelser og foer imod hinanden og gav sig til at slås, og så foer de tilbage igjen. Han stod stille og så på det. Sigrid Kristiansen fra Havlykke, Maribo Realskole. Østofte S., Fuglse H.
Simon Jensen i Bandsbjærg var en Morgen stået meget tidlig op for at hente Hestene i Havremærsken. Undervejs foer han vild og kunde hverken finde Havremærsk eller Heste. Som han således gik og stjampede omkring, kom der et højt Fruentimmer til ham med et hvidt Tørklæde om Hovedet. Simon troede, at det var hans Søster Maren, der var gået ud for at se...
En Mand fra Salling gik en Aften til Resen og kom da imod noget, ja, han vidste snart ikke, hvad det lignede. Så sagde han: »Et du en Djævel, så vig, eller er du et Menneske, så tal.« Så veg han, men da nu Manden skulde tilbage, så vilde Skikkelsen ikke vige, og tog og kylte ham langt hen. Manden døde snart efter. Ands. Kr. Madsen (Hammerum Højskole, fra...
Ved Nykirke løber hver Nat en sort Hund. I en Dal tæt ved Kirken leger hver Nat nogle hvide Skikkelser. I Omme ses hver Nat en Ild løbe langs med et Dige. Imellem Enderupskov og Størsbøl går hver Nat en Mand med fire Ansigter. Karen Sørensen, Størsbøl. Bramming Efterskole. V. Nykirke S., Skads H.
En Mand i Sejlstrup, Fræer Sogn, var kjørt til Mølle. Da han kjørte hen ad Vejen til Hjemmet, kom der én og sprang op i Vognen til ham og sagde, at når han kom hjem, så kunde han sige til Atis, te Watis var død, nu kunde han godt komme hjem igjen. Derefter sprang Skikkelsen igjen af Vognen. Da Manden nu kom hjem til Konen, sad hun og fyrede under...
En aften, da en gårdmand med familie kjørte til sit hjem i en by, som ligger en mils vej øst for Assens, og var lige tæt ved gården, så han noget hvidt, som lå i vejgrøften, jo nærmere de kom det, des større blev det, og da de endelig kom lige ud for, kom der en hvid skikkelse op af grøften. Hestene stode pludselig stille og vilde ikke af stedet, og...
Min bedstefader var kaldt ned til Vesterhavet for at mane noget spøgeri bort. I en mands stue der turde ingen ligge om natten, og der blev stadig hver nat slået to ruder ud, om også der var sat nye ind. Han lægger sig op i sengen, men kunde ikke sove. Da klokken slog tolv, hørte han en klirrende lyd, og de to ruder sprang. Ind af hullet viklede sig noget...
En aften gik en karl, Johannes, fra Flade by og vilde ud i æ vang til den gård, hvor han tjente. Så kom han til en mørk skikkelse, som han ikke ret kunde se, men den havde intet hoved. Det var véd den brink, de kalder æ Sandknude. Han kunde ikke blive klog på, enten skikkelsen var levende eller død, og han blev gruelig forskrækket. De har påstået, at en...
En gammel røgter på Nørgàrd, Kristen Batum, forsikrede, at han tit så to hvide skikkelser stå og grave et lille stykke osten for gården. Så vilde manden have sin have udvidet, og satte en karl til at grave en grøft uden om stykket. Da fandt han en stor sten, hvorunder lå en gammel skilling af størrelse som en specie. Siden den tid så Kristen Batum ingen...
Der er en dam i Ust ejendom, der kaldes Moskjællings kjær, det ligger mellem nogle høje lyngbanker. Enkelte kunde træffe at se tre skikkelser sidde om aftenen på den nørre side af dammen. Man sagde, det var en kræmmer, der sad imellem to karle, som havde undlivet ham der på den plads. Men vi véd jo ikke, om det var skyggerne af dem, man så.
En aften vilde en lærer Pedersen i Alborg-egnen gå over et gangbræt, der førte over en å. Men i det samme fik han øje på en skikkelse ved den anden side af gangbrædtet, og de kom op på én tid. Skikkelsen skød sig forbi ham, og så sagde læreren godaften, men den anden svarede ikke og forsvandt langt henne. Dette møde fortalte han til folk, og de sagde da,...
På en gård i nabosognet til Birkerod, er der et slemt spøgeri. Hver aften kommer en lukket karet med fire kulsorte heste for og med ilden ud af næseborene. På gangen i huset svæver en hvid skikkelse forbi, som en fremmed karl troede var en kat, og derfor tog han et kosteskaft og slog efter skikkelsen med, men samme karl blev da syg og måtte ligge længe...
For nogle år siden var der bryllup ved Nærå hestehave. Om aftenen vilde en mand fra Ore mark hente sin datter, som var til bryllup, og da han kom til skoven nær ved huset, mødte han en mand fra Nærå, og efter ham fulgte et hvidt menneske. Den første sagde da: "Hvad er det for et hvidt menneske, der går bag efter dig?" Han så sig tilbage og sagde: "Bevar...
En mand i Ormitslev har fortalt, at da han en aften gik hjem fra jagt, kom der en fodersæk trillende efter ham. Han skød flere gange på spøgelset, og hver gang fløj det et stykke tilbage, men kom hurtig farende efter ham igjen. Til sidst havde han ikke mere krudt og måtte da løbe det bedste han kunde, og til alt held nåede han at smække porten i lås...
Provst Andersen i Ringsted, skal en gang, da han kom hjem om aftenen, have set sin formand, provst Steenberg, sidde i en sofa på studereværelset. Han sagde: »Er du et menneske, så tal, er du en ånd, så forsvind!« og så svandt skikkelsen straks bort. F. Martin, Sorø.