329 datasets found
Danish Keywords: sikker Place of Narration: Gundestrup Års
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
da.etk.DS_06_0_01043
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: “Det var da et Fandens durtræ”. Lærer Brahms, Gundestrup.
da.etk.JAT_06_0_00613
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
da.etk.DS_07_0_01617
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_00353
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01663
Tågepletter på vinduerne er et sikkert forbud mod storm. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00432
Der var en pige, som ikke vilde gifte sig, inden hun var sikker på at blive fri for born. Meu hun var lige vel fremmelig, for hun fik da tre af én gang og fire af én, det blev syv i alt. Lavst Jensen, Bjærggrav.
da.etk.DS_02_G_00182
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: “Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst”. Lærer Jensen, Øse.
da.etk.JAT_06_0_00506
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01576
Agerhønsene skjær hek, og det er tegn til ondt vejr. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_01344
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01343
En tjenestekarl her betingede sig altid forhen, at han vilde have fri en måned i september og oktober, for så vilde han ud at fiske for sig selv. Da fiskedes de fedeste sild, de såkaldte hostsild. Jacob Nøhr, Skrolde.
da.etk.JAT_03_0_00928
Når en ko, første gang den kjælver, får en kviekalv, kaldes denne en dobbeltkvie og skal være god at lægge til, for den er sikker mod kvægsyge. jyll. K. P. Dalin.
da.etk.JAT_01_0_01193
Skraber^ harerne dem langt ned i sneen og gar ikke op igjen, er det sikkert tegn til mere sne. De kan være knøgne ned i tre'dage. Ovstrop.
da.etk.JAT_01_0_00475
For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
Når man så en Hare med en hvid Plet løbe og spille, så kunde man være sikker på, det var en Hegs, og den kunde kun skydes med en Sølvknap. Marie Katrine Lavridsen, Hejls. Hejls S., N. Tyrstrup H.
da.etk.DSnr_06_0_00494
A har tit hørt noget Fussieri i mit Hus, og a har mærket, te Bjærgfolkene de håndterede mine Sager, men a har altid været sikker på, te de ingen Fortræd kunde gjøre mig. A har også hørt dem slå Kister i Låse.
da.etk.DSnr_01_0_00039