Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Tågepletter på vinduerne er et sikkert forbud mod storm. M. Møller.
Der var en pige, som ikke vilde gifte sig, inden hun var sikker på at blive fri for born. Meu hun var lige vel fremmelig, for hun fik da tre af én gang og fire af én, det blev syv i alt. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst. Lærer Jensen, Øse.
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
En tjenestekarl her betingede sig altid forhen, at han vilde have fri en måned i september og oktober, for så vilde han ud at fiske for sig selv. Da fiskedes de fedeste sild, de såkaldte hostsild. Jacob Nøhr, Skrolde.
Når en ko, første gang den kjælver, får en kviekalv, kaldes denne en dobbeltkvie og skal være god at lægge til, for den er sikker mod kvægsyge. jyll. K. P. Dalin.
Skraber^ harerne dem langt ned i sneen og gar ikke op igjen, er det sikkert tegn til mere sne. De kan være knøgne ned i tre'dage. Ovstrop.
For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
Når man så en Hare med en hvid Plet løbe og spille, så kunde man være sikker på, det var en Hegs, og den kunde kun skydes med en Sølvknap. Marie Katrine Lavridsen, Hejls. Hejls S., N. Tyrstrup H.
A har tit hørt noget Fussieri i mit Hus, og a har mærket, te Bjærgfolkene de håndterede mine Sager, men a har altid været sikker på, te de ingen Fortræd kunde gjøre mig. A har også hørt dem slå Kister i Låse.
Har en ko fået skarn i sig (er oppustet, har trommesyge), er det et sikkert middel at indgive don et gyldenplaster indsvøbt i et skræppeblad. Gyldenplaster består af menneskets exerementer. P. densen.
Det er nylig sket på Refsnæs, at en pige gik til den kloge kone og fik en snogebråd at lægge ubemærket i sin kjærestes halsklud for at sikre sig hans troskab. F. Dyrlund.
Da min bedstefader døde, kjøbte min bedstemoder to pund hørfrø og gik avet om huset og såede det. Når der ikke viser sig noget den tredje nat, efter at en død er begravet, er de sikre på, at den døde bliver i graven. lærer engbergs kone.
Herremanden til Brejnholt ved Struer havde hængt sig ude i kohuset, og røgterne troede for sikkert, at han gik igjen. De fortalte om en hvid mand, som gik der inde om aftenen, og ingen turde gå derind, siden det var blevet mørkt. Men en aften var der dog en af dem der inde, og han mødte den hvide skikkelse, som gik hen til det sted, hvor manden havde...
Løsning har sit navn efter en dronning, som blev forløst dér under et slag. At der har stået et slag imellem Løsning og Kragelund, er sikkert nok, da der findes en stor mængde høje på Løsning mark. lavrs thomsen, kragelund.
En karl traf en gang et par snoge, der spogte, og slog da den ene ihjel. Men siden kunde han ikke være i ro for den anden, hvor han var, fulgte den ham, og til sidst døde han. Jeg har hørt, at når man slog en hugormekonge ihjel, så kunde man aldrig være i ro for hugormene, ja, man kunde være ganske sikker på at blive bidt. p. j. Lystbæk.
En husmand, Kræn Meldgård, var sikker på, at der var en skat i Brandhøj i Handbjærg, og så fik min fader ham til at grave efter den. Han kom langt ned og stødte så spaden mod kjedelen, men i det samme kom min fader og en anden mand til, og de snakkede til ham. Så var det hele forbi. De vilde jo have spil af ham. Men han blev ved at være sikker på, at...
