374 datasets found
Danish Keywords: sikker Place of Narration: Hurup Himmerland
I Jedsled borte de sådan Tømren og Banken i Vestreenden af Byen nede ved Kongeåen. De troede jo da sikkert, der vilde ske noget på det Sted en Gang, og det er også sket, for der er nu blevet lagl en Bro over til Mejeriet østen for Vilslev. Lærer Kroghs Kone, Faster.
da.etk.DSnr_02_J_00181
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00806
Nåi de ikke kunde få smør, henvendte de dem til en klog mand. Sådan gik det også med min moder. Men han kunde ikke love hende sikkert for første gang at få smør, for hvis det var solgt, havde han ingen magt. Men til næste gang skulde han nok skaffe smør. Så vilde han vise heksen i en spand vand, men min moder turde ikke se det. Anders Kristensen, Tørring.
da.etk.DS_07_0_00650
Sognerådsformand Søren Glerup i Havbro skulde have en brønd kastet, og da brondkasteron kom, viste han jo vand. Bag efter vilde manden selv prøve det, og kvisten vorte sig også for ham, det var han sikker på. Nørhus-Jens i Sjøstrup har betinget sig, at han må stjæle pilekviste hos Kristian Larsen i Ovstrup molle, når han skal hen og vise vand, for der...
da.etk.DS_06_0_01045
Dersom man vil have penge, skal man gå til Varnæs kirke, og er det for langt, så til en anden. Det skal være ved midnatstid, og den, som da er så dristig, at han tør gå tre gange rundt om kirkegården og sige, at han gjør det i Fandens navn, han vil ganske sikkert møde én. Denne giver ham valget mellem en vekseldrittel og en drejdok. Han siger, at en...
Mod ligtorne et det et sikkert middel at stryge en fod på en ligkiste, når et ligtog kommer forbi. Som nu liget rådner, således rådner også ligtornene. Derfor kaldes de ligtorne. N. Chr.
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
da.etk.JAT_04_0_00060
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Når næsen kløer, skal man spørge nyt. Salling. M. Moller, Sir.
Bartholomæi dags storm var min fader altid så ræd for. Det drejede sig altid om at få kornet høstet til den tid. Storm ved den tid var sikker, og den kom enten æfore af eller bag efter dagen. Den sidste vilde blive den hårdeste. Mette Skrædder, Sundby.
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: “Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed”. Så havde han en søn, der...
Der var en gammel mand i Læborg sogn, som døde 1834, han skal have haft en hellig-tre-kongers stjærne, som han gik omkring med hver hellig-tre-kongers aften. Men en gang fik han for meget at drikke og slog den i stykker. Hans kone var så meget en forfærdelig rappenskralde, og så bildte han hende ind, te han var bleven overfalden af noget spøgeri ved...
Når en kone taber sit skjørt, det betyder, at manden tager fremmede guder, men om det end synes utroligt, at en kone kan tabe sit skjørt, så er det dog ganske sikkert, at borgmester Yillum Jensen Rosenvinges første hustru i Odense tabte sit skjørt i kirken og fandt det aldrig, men den tid var de åbne for til og bundne sammen, j. B.
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
Der er et Mundheld, der hedder: at spytte og tage fat. Det sigter vist nok til, at Spytningen skal afværge Fortræd. Der har sikkert været megen Overtro forbundet med at spytte. Langeland. Chr. Christiansen, Mølvang. Mærk: at spytte på gamle Halmvisker o. s. v. E. T. K.
Lille Lars Jenn i Stubberup havde Cyprianus. Alle Skytter var bange for ham, for når han fik fat i deres Bøsser og blæste på dem, så kunde de ikke skyde mere. Han kunde skyde så sikkert, og i 1814 skød han en Engelskmand, der lå og loddede. Så sendte de ham et Kanonskud, men ramte ham ikke, da han lå bag en stor Sten. Stubberup S., Bjærgs H. Peder...
På Tornumgårds Mark lidt til Vester fra Gården er en gammel Tornebusk, og efter denne Busk skal Gården have sit Navn. Busken har stået, hvor den står, så længe nogen af de gamle ved at fortælle, og blandt Folk gik i ældre Tid det Sagn, at den Dag, da denne Busk ødelægges eller fjærnes, vil Tornumgård brænde. I Pesttiden jordede man de døde i store Kuler...
Fra Jegsen i Adslev Sogn til Skanderborg Ladegårde går endnu en gammel Vej, som kaldes den gamle Randers Landevej, men som nu er meget lidt befærdet. Den går over en Ende af den store Dal Dybdal, og på de laveste Steder i denne er den brolagt med meget store og flade Sten i hele Vejens Bredde. Det er en ældgammel Vej og sikkert en af de ældste i Jylland....
På Enden af en gammel Kirkestol, der er stillet op i Hvejsel Kirkes Våbenhus, findes indskåret: 1634 hafr Nels Nielson i Bialeøf som nv er oc hafver vert kirkevere i 19 år ladt set dese skmel. Det sidste Ord er sikkert forkortet, fordi der ikke kunde stå mere. Bogstaverne er tarveligt skårne, og Pladsens Fordeling er også meget dårlig. Hvejsel S.,...