I gamle dage havde Venderne tit ærende på de danske kyster; somme steder satte de sig end også fast og blandede sig til dele med befolkningen. Således skal det være gået i Gedesby, for tiden den sydligste by i Danmark, og sørøverblodet har da også været kjendeligt langt ned i tiden. Det var meget almindeligt at have en tylft brædder, lidt tovværk og...
Venderne var slemme her på Falster i gamle dage; de kom og plyndrede og brandskattede ved alle lejligheder, så det var rent utåleligt. Falstringerne blev da også kjede deraf og samledes for at lægge råd op og udføre rådet; det blev nemlig at grave en kanal tværs over landet fra Guldborgsund til Bøtø Noer, lidt syd for Væggerløse. Når så Venderne kom,...
Der stod et slag i gamle dage mellem kongerne i Skjælbg og Slavrcby, det stod på en sid eng i nærheden af Skjælby. Kongen i Skjælby vandt slaget, og til minde derom hedder engen den dag i dag Venjenwsse (o: Vindemose). Karen Toxværd.
Bynavnet Sillestrup skrives på to måder, enten med "11" eller med "Id". Efter den sidste skrivemåde skulde man jo tro, at byen havde sit navn efter sild, som om her havde været drevet sildefiskeri i gamle dage. Dette synes dog ikke meget rimeligt. Byen ligger rigtignok nær ved Bøtø nor, ja, denne ende af noret har endog fået navn efter byen og hedder...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
En gammel mand her i Sillestrup fortæller, at han i sin barndom hørte af meget gamle folk, at der en gang skal have været så stor vandmangel her på Falster, at folk måtte kjøre til Maribo sø på Lolland efter vand. karen toxværd, sillestrup.
IHillestrup, Idestrup sogn, er der en jordlod, som kaldes Kranget, og den har været ejendom, så længe folk véd af at sige, mens alt det omkringliggende har været fæstegods. Man siger, det kommer af, at den har i gamle dage været aflagt til kirkeplads, den gang Idestrup kirke skulde bygges; ja, der var nok endda begyndt at bygge der, men det kunde ikke...
For meget lange tider siden har der stået en egeskov på det sted, hvor Bøtø-nor på Sydfalster nu er. Bøtøland, en sandrevle mellem Østersøen og noret, benyttedes til græsning af malkekvæg. Så en gang havde Gunder, som passede kvæget på Bøtø, været i Højet; på tilbagevejen gik hun gjennem skoven for at komme tilbage til sine kreaturer og sin...
Troldene i Stenvængerne ved Frejlev kunde ikke lide Væggerløse kirke, for den ligger så højt, og klokkeklangen lyder vidt omkring, helt over Guldborg sund. Derfor tog de en stor sten og kylede efter den tværs over "Brcden" (af sundet). Men stenen nåede ikke langt nok, den faldt, hvor den ligger endnu, i strandkanten under Radbjærg mark. De fem huller...
IHallerup skov lå der en stor sten, som de kaldte Maren Joppes sten. Maren Joppe hed den kjæmpekvinde på Lolland, som i gamle dage havde taget stenen i sit slyngebånd og kastet den efter Idestrup kirke. Det må ellers have været et dygtigt kvindfolk og et stærkt slyngebånd, for den gang Gjedsergårds nye kostald blev bygget, blev stenen hugget op, og da...
Da jeg gik i skole, blev én af MarebæJcs-drengene syg en gang og lå en otte dages tid; så begyndte han at komme sig igjen, og vi ventede, at nu kom han snart i skole igjen. En af de dage gik en af de andre drenge nede i skoven, og da han tilfældigvis så sig tilbage, så han den syge dreng på skovvejen et stykke bag sig. «Nå, nu er Jens nok kommen op,»...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
Her på egnen har det også været skik, når man begyndte på en gjerning, at sige: i Jesu navn. Når det var et naturligt udslag af øns ket om at have Jesus med sig i alle ting, så var det jo smukt og i sin orden, men tit blev det også brugt tankeløst eller som en slags trylleformular. Sådan blev det sagt om en karl, der skulde ud at ploje, at han, da han...
Der er et arbejde, som Fanden ikke kan gjore, og det er at bære staver (gjærdestaver). Han skulde pro ve det en gang og fik også en halv snes stykker på skuldrene; men så snart han begyndte at gå med dem, gled nogle ned med den forreste ende, andre med den bagerste, derved dannede de kors, og det kunde han ikke bære. Værre gik det ham dog en gang, han...
Den gang Niels Johnsen var en lille dreng, lob han en dag og legede på Kippinye gade. Så kom han til at kige ind på kirkegården gjennem tremmerne i lågen; der løb nogle små born i deres bare, nøgne skind og legede med noget sand og nogle tagpotter. Niels havde godt haft lyst til at lege med dem, men han kunde ikke komme der ind, og det var sagtens heller...
Skaden, den bedste bygmester blandt fuglene, skulde lære skovduen at bygge rede, derfor skulde skovduen give skaden en ko. Da de lige havde begyndt, sagde skovduen : «Nu kan jeg, nu kan jeg!» «Jaja,» sagde skaden, «så behøver jeg ikke at lære dig mere.» Derfor laver skovduen ligesom kun en begyndelse til rede, som man kan se igjennern neden fra, og som...
For at maren ikke skal ride ploven, bor der al tid holdes med hammelen vendt mod ost. k. Toxværd.
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
I Hasselo-noret er en blødning, som hedder Hylleken eller Sortel/ylleken, for der er bare sort mudder og slet ingen rigtig bund at tinde. Ja, nu er den rigtig nok udtørret, men det er da ikke svært mange år siden, man ikke kunde fole fast bund med en aljerestage (ålejærnstage), og den er da heller ikke helt pålidelig på alle tider endnu. Der nede i...
Mads i Højet, den gamle Mads-Jenses fader, havde en ko, og det var sådan en skrap ko, men hun løb også al tid med en havtyr. Når hun var tyrgal, og de jog hende til vands i gadestovlen, så stak hun af oster ud af byen ad Ostersoen til, og de så hende ikke igjen forend om aftenen, men så vidste de, at hun var med kalv. Det havde de det rede med ; men da...
