Der fortaltes mange historier om en smed på Lønborggàrrd, som hed Sander, i begyndelsen af århundredet. Han var en lille mand, men næsten lige så tyk,som han var lang, og umådelig stærk. Eu gang skulde har. fylde mog, men forvalteren skjældte ham ud. fordi han lagde for lidt på. Den næste gang havde han lagt så meget på, at hestene ikke kunde trække det...
På Lbnborg sogns kirkegård findes nogle stykker af en gammel ligsten. Under denne har Lurfanden ligget begravet, og navnet fik han således: Manden boede lidt øst for kirken, og han var så fattig, at han ikke kunde blive ved gården, men'uetop som det kneb allerværst for ham, kom Fanden og tilbød ham penge, naturligvis imod at han forskrev sin sjæl til...
Jeg tjente som ung pige på en bondegård på Revninge mark ved Kjærteminde. Så var jeg en aften gået ind til byen, hvor der var møde og foredrag i friskolen, og gik hjem igjen omtrent ved midnat. Da jeg gik over Langebro, ringede klokken tolv, og jeg var så glad og sang: Dejlig er jorden, for det var det yndigste måneskin. Men da jeg så kommer til et lille...
Hvor der nu er hestestald i Rødding præstegård, har der været karlekammer inden for, og ved døren sidder en skjelsten, som har siddet imellem to marker og er bleven flyttet derop for at blive syldsten. Lige uden for den dør har været et hundehus, og der har ingen hunde kunnet stå, de blev helt tåbelige. En karl, som tjente præsten, han sagde til ham, at...
En af mine brødre var i lejr ved Hald 1868; han var artillerist, og hvor de kom frem på marschen, blev der sørget særlig godt for dem, de kom i rigtige senge i kvartererne o. 1.; det kunde der ikke være tale om for infanterister, som kommer i så store flokke. Men så var det den ene morgen, da der skulde stilles, at to af konstablerne fortalte noget...
I en by ved Roskilde boede to mænd, som al tid lå i strid med hinanden. De kom ingen steds, uden de sloges. En gang udbrød Tyge: "Mon vi også skal slås efter vor død''" - "Ja, det kan du vel sagtens tro", sagde Bærtel. De indgik så, at de vilde mødes ved en stor pil, som stod på gaden, hvor mændene i byen holdt gadestævne. Endelig døde de omtrent på én...
På en gård på øen Als levede for en del år siden en frue, der hed Karen Gordus. Mens hun levede, førte hun et afskyeligt liv. Da hun var død, fik hun derfor heller ikke ro i sin grav, men blev ved at tumle værre end før. Manden, der ejede gården, var naturligvis kjed af dette spektakkel og sørgede for at få hende manet ned. Det skete også, hun blev...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
Fru Ingeborg var ellers en slem troldkvinde. Huu murede Vorgård op og akkorderede med en skipper om, at han skulde sejle alle murstenene dertil. Men han fik ingen penge, sagde hun. forend han kom med den sidste ladning. Så paste hun på, den gang han kom med den, og lavede det sådan, da hun nu var en led heks, at han sauk, forend han kom til land, med...
Tæt ved gården Føniksborg ved Agård i Starup sogn findes en firkantet jordvold med grave omkring. Der skal i gamle dage have stået et slot, og man skal endnu for mange år siden have opgravet en masse store kampesten der. Murbrokker har man nok også fundet en del af. En gang da der kom fjender i landet, lod manden, som boede der, sine tvende døtre gå...
Ry å i Vendsyssel tager et menneske hvert år, og når den kræver det, råber den: «Tiden og stunden er kommen, men manden er eudnu ikke kommen. Når folk hører denne rost fra åen, skal de vare sig for at komme den for nær, for gjor de det, så får de en uimodståelig lyst til at springe i den, og de kommer aldrig mere op igjen. Der skal være mange, der har...
Et sted på Fyen lå en høj, som var beboet af troldfolk. Manden mente imidlertid længe, at det kun var noget dumt snak, men besluttede sig dog til sidst til at undersøge det. En aften siger han derfor til konen: "I nat vil jeg ud til Troldhøj og se, om der virkelig er trolde der ude." Hans kone tiggede og bad ham om endelig at lade det være, troldene...
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Nar hanen galer i gangen eller for duren, kommer der fremmede. N. Kr. Pedersen, Gr., P. K. M., M. Rosenkjær.
Når man strøer sand på gulvet og kommer til at kaste noget på én, som ikke er gift, så bliver denne ikke gift i dette år. Og kommer der noget på borde og stole, kan man vente fremmede den dag. Anne Andresen, T. Kr., Rønsl., K. Frederiksen, A. Biudesb., P. K. M.
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Rogner det majdag, skal jorden tørste hele sommeren. Th. L., P. K. M., M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00735
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
