Morten Kusk havde også tjent i Østerby, hvorved han havde sluttet bekjendtskab med de i Bishøj boende bjærgfolk. Han fortalte således: Fra Torup redes hestene om efterårs-aftener undertiden over i Lunden ved Østerby for at stå der om natten, da man just havde sparet græsset der med det formål. Eu sildig efterårsaften kommer en karl ridende med dem. Ved...
Morten Kusk havde også tjent i Østerby, hvorved han havde stiftet Bekjendtskab med de i Bishøj boende Bjærgfolk. Han fortalte således: Fra Torup redes Hestene om Efterårsaftenen undertiden over i Lunden ved Østerby for at stå der om Natten, da man just havde sparet Græsset der med det Formål. En sildig Efterårsaften kom Morten ridende med dem. Ved...
En mand på Endelave gik en dag ved aftentide ud til en mose for at skyde ænder. Da han kom derud, så han også en del ænder, som han skød på; men dette lod ikke til at forurolige dem i mindste måde, de vedblev helt rolig at flyde omkring på vandet, og med det samme kom der en forbavsende mængde ænder flyvende fra alle kanter og satte sig i mosen. Manden...
Soren Sellerup i Stovby, der nu er en gammel Mand på en 93 År. han har fortalt, at da han en Gang var reden hen at besøge hans Broder, der boede tæt ude ved Stovby Skov og så red hjem igjen om Aftenen, ved han havde reden sådan omtrent en 100 Alen og var ved en Vej. der går ud fra en anden Ejendom, så vilde hans Hest ikke gå længere. Han holdt så lidt og...
da.etk.DSnr_05_0_01102
Der var et gjenfærd ved Højens led mellem GammelSkagen og Ny-Skagen. En mand, Hans Ottesen, fortalte mig en gang, at han kom gående der en aften og så spøgelset. Sa tog han sit halstørklæde af og lagde der, for at spøgelset kunde lægge sig på det, idet han sagde: "A reder så blødt, så kan du ligge der så SØdt." chr. Christensen, vorsA.
I Præstø var for nogle år tilbage en byfoged Dahl. På hans trapper sad ofte en hvid dame, og da han var død, sad hun på hans grav og redte sit hår. c. brockdorff.
Den, som først reder sit hår med en kam, der er brugt til et lig, hans hår falder af. j. b.
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
Hvis man ser storken forste gang om foråret flyvende, kommer man ud at rejse samme år; ser man den gående, kommer man til at blive hjemme. N. P. Olsen.
Når skaden skræpper, får man spektakel i huset eller også: sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01131
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Når en kone gik over en landevej efter at være stået op af sin barselseng, før hun havde holdt sin kirkegang, skulde man kaste en potte i hælene på hende for ikke at få alle sine potter slået i stykker. Pilemark. N. P. Olsen.
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
