Soren Sellerup i Stovby, der nu er en gammel Mand på en 93 År. han har fortalt, at da han en Gang var reden hen at besøge hans Broder, der boede tæt ude ved Stovby Skov og så red hjem igjen om Aftenen, ved han havde reden sådan omtrent en 100 Alen og var ved en Vej. der går ud fra en anden Ejendom, så vilde hans Hest ikke gå længere. Han holdt så lidt og...
da.etk.DSnr_05_0_01102
Der var et gjenfærd ved Højens led mellem GammelSkagen og Ny-Skagen. En mand, Hans Ottesen, fortalte mig en gang, at han kom gående der en aften og så spøgelset. Sa tog han sit halstørklæde af og lagde der, for at spøgelset kunde lægge sig på det, idet han sagde: "A reder så blødt, så kan du ligge der så SØdt." chr. Christensen, vorsA.
I Præstø var for nogle år tilbage en byfoged Dahl. På hans trapper sad ofte en hvid dame, og da han var død, sad hun på hans grav og redte sit hår. c. brockdorff.
Den, som først reder sit hår med en kam, der er brugt til et lig, hans hår falder af. j. b.
Når storkene et år slås meget, så de sees at være blodige, skal der snart komme krig i landet. A. L.
Får man en gave om mandagen, får man gaver bele ugen igjennem. M. Møller.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Der blev fortalt om, at den gale Fisker på Allinggård var død, men så var han reden derfra om natten, og nu blev der lagt en stud i hans kiste i steden for ham selv, og den blev så begravet. Mette Marie Nielsdatter, Lemming.
Man må ikke røre ved lærkens æg eller forandre deres plads i reden, så vil fuglen ikke have reden mere. M. S.
Når man står eller sidder ved en lærkerede, må man passe på. at ens skygge ikke falder lun over reden, for så kommer fuglen ikke mere til den. K. M. Rasmussen.
For at svalenngerne ikke skal falde ud af reden, tøjrer forældrene dem ved hjælp af de mange hestehår og andre trævler, hvormed den udfodrer sin rede. Chr. Weiss.
Man nia aldrig røre ved eller ånde på fugleæg og fuglennger, da de så udskydes af reden af forældrene. m. J.
Mariæ bebudelses dag (25. marts) skal viben have fire æg i reden, så bliver det et godt år.
Peders dag kommer viben op af kjæret og pa Marie bebudelsesdag (25.marts)barden4æg i reden. N. K. Pedersen, Gr.
Nede i Mariager Klosters lade er der et sted, hvor bønderne i gamle dage har redet træhesten med en jærnkugle ved hvert ben. H. A. B.
Kaster [Storken] en Unge af Reden, bliver det et ufrugtbart År og dyr Tid, kaster han et Æg, bliver der god Tid. (Peder Syv: De vulgi.)
Gråspurvenes Reder skal man gjøre sig Umage for at ødelægge, fordi den har »spurvet« Vorherre. Hvad det er, kunde man ikke sige mig. Chr. Weiss. Præstø.
På en hingst, som aldrig har været redet af en kvinde, kan man ride med det værste troldtøj uden nogen fare. ]). j.
På Engelsholm er etværelse i en sidefløj, som er ubeboet, og der er en seng, hvori der ligger en hund hver nat. Når pigen kommer og reder sengen, ligger der en mark i lejet. Juleaften drager mand og kone og børn derfra, ellers skal gården brænde. Almind.
I eu gård skulde der altid stå en seng opredt, og om morgenen kunde man se, der havde ligget nogen i den. Så kom der en ny mand til gården, og han vilde så ligge i den en nat. Men han blev kastet ud af sengen og tumlet sådan, at han blev helt syg af det, og siden blev sengen atter redt op som sædvanlig. P. Klemmensen, Boven højskole.
