Peders dag kommer viben op af kjæret og pa Marie bebudelsesdag (25.marts)barden4æg i reden. N. K. Pedersen, Gr.
Soren Sellerup i Stovby, der nu er en gammel Mand på en 93 År. han har fortalt, at da han en Gang var reden hen at besøge hans Broder, der boede tæt ude ved Stovby Skov og så red hjem igjen om Aftenen, ved han havde reden sådan omtrent en 100 Alen og var ved en Vej. der går ud fra en anden Ejendom, så vilde hans Hest ikke gå længere. Han holdt så lidt og...
da.etk.DSnr_05_0_01102
Der var et gjenfærd ved Højens led mellem GammelSkagen og Ny-Skagen. En mand, Hans Ottesen, fortalte mig en gang, at han kom gående der en aften og så spøgelset. Sa tog han sit halstørklæde af og lagde der, for at spøgelset kunde lægge sig på det, idet han sagde: "A reder så blødt, så kan du ligge der så SØdt." chr. Christensen, vorsA.
I Præstø var for nogle år tilbage en byfoged Dahl. På hans trapper sad ofte en hvid dame, og da han var død, sad hun på hans grav og redte sit hår. c. brockdorff.
Den, som først reder sit hår med en kam, der er brugt til et lig, hans hår falder af. j. b.
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når ravnene flokkes, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Vand3poven skriger gjærne, før det begynder at regne. N. Kr, Pedersen, Gr.
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når hønsene i regnvejr soger ind, bliver det snart tørvejr; men bliver de derimod gående ude, varer regnen længere. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01265
Den, der første gang om året ser viben eller storken flyve eller løbe, skal flytte sin seng i årets lob. Hvo der ser viben stående, skal ikke flytte. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01153
Den, der først ser viben stå stille, skal ikke i det år flytte sin seng. N. Kr. Pedersen, Gr.
