Jens Kaisen boede i den østre ende af Endels skov, og da han kom fra skoven, flyttede han til Rendbæk. Der gik han i skoven en nat, som han gjorde vel tiere, og da kom der en grumme stor lådden hund til ham, og den søgte ham så nær. Så gav han den et godt ræk af hans stok, det gjorde Jens Kaisen. Men nok er det, det gav sådan et død dump, som om han slog...
Min fader fortalte en gang noget om en mand i Sødring, der havde med Fanden at bestille. Denne kom en dag og spurgte, hvad han skulde bestille. Manden kunde ikke finde på noget i en hast og kom i stor knibe; men så havde de en gammel kone, der sad inde ved kakkelovnen, hun jog sin hånd op under sine skjorter og nappede et hår af sin krop, som hun lagde...
En gang var min fader kjørende ned til en herregård her nord på, der kaldes Tustrup, og der skulde han blive om natten. Så bliver han vist ind i et kammer og lægger sig jo til at sove. Ud på natten giver det et hitte knæp med døren, og knap efter flyver dynen af ham. Han rækker ned og hiver den til sig igjen. Dette gjentog sig nu tre gange. Så rejser han...
I Hallum, Kvong sogn, var der for en del år siden en mand, som hed Per Tuesen, han var så urimelig klog, og derfor kaldte de ham Hallum præst. Men han havde pløjet sin nabo for nær, og en aften i hostens tid, sådan i mørkningen, da han var i færd med at tage korn ind også af den jord, han havde stjålet fra sin nabo, kom der en sort én til ham og spurgte...
En mand ovre i Udved, der hed Hans Dalsgård, døde, og der var snak om, te han gik igjen. Min moder havde en morbroder i lidved, der hed Anders Iversen, og han fulgtes med en anden mand en aften, lige før solen gik ned. Så siger han til den anden mand: "Kan du se Hans Dalsgård? nu går han hjem." Han siger nej, "a kan ikke se ham." Så tog Anders Iversen...
I Ildved, Hvejsel sogn, døde en mand, og mange så ham gå hjem fra kirkegården. En aften fik to mænd ham at se. Den ene kunde i førstningen ikke se ham. De gik op ad en vej, der kaldtes æ tingvej, men det var da kirkevejen. Så siger den ene til den anden, om han kunde se ham. Nej. Så tog den første en lok af sit hår og holdt den ud, så den anden kunde se...
da.etk.DS_05_0_01008
Der var en mand her i sognet, der gik igjen - a kan godt huske det - og han kom hver aften i mørkningen i hans gamle klæder langs med broen og hen til ladedøren. Manden i gården kunde se ham ud af vinduet, og så gik han op til præsten for at snakke med ham om dether. Præsten svarede ikke noget til det, han sagde blot til manden, om han kunde ikke gjøre...
En mand på Stavnsholt mark tæt ved Birkerøds sognegrændse fortæller, at han en gang i mørkningen, som han gik forbi en række graner langs ad et hegn, så en høj hvid skikkelse gå langs med granerne, men på én gang fare hen over marken og skrige i flere stærke hvin, så det klang efter. Han rendte alt hvad han kunde hjem efter, og hans fader sagde da, at...
Rugmel, ligesom det kommer fra mollen, sæbe, sod og rå tjære, og det tredje lag fåremøg, en kan række ned og tage af, det skal røres sammen i en døj og lægges på indvortes edder (benedder), det bjælper næst Guds bjælp. Men er der først kommet hul på det, kan det ikke hjælpe. Sundstmp. E. T. K.
Vi havde en løkke på Oster-Lindet mark lige ovenfor Kjæmpestenen, og den kaldes endnu Busk løkke. Her stod 3 tjørnebuske i en række, men i nogen afstand fra hinanden. Runden om ved de buske var der troldtøj, og ingen turde gå om ved dem om aftenen. I pestens tid var de blevne sat der, det skal have været begravelsespladser. Men der er alligevel aldrig...
Den store sørøver Knud Søhane, som boede på StoreRugived, havde sin havn nede ved åen en 300 alen fra en række af 5 gravhøje syd for, og hvor der er blevet opgravet en ankerstok og flere stykker skibsvrag. Oldn. arkiv. A. P. Gårdboe.
Fra gammel tid stod Anderup i forbindelse med røverslottet, Egholm slot, ved en vase, der gik over kjæret og åen og var sat med store svære sten og afmærket med pæle. Siden jeg kom her til Støvring, har der været taget flere læs træ derfra. Der var to rækker pæle og der imellem jord og sten. Pælene var en alen lange, og folk vættede dem op med...
Der er en ruin af en gammel herregård ude i Balling enge, der kaldes Holmgårds slot. En kan se voldgravene og cn del af voldene endnu. Der skal også sidde en kjedelfuld penge her. To karle gav dem til at grave efter dem en aften, men de måtte ikke snakke, destånd de tog den op. De kom godt nok til den. De lå oven på brinken og rakte ned og fik hver i et...
I det tolvte århundrede begyndte det med den sandflugt, da Brønningbjarge og Holmsbjærge de blev dannede. Så blev det sådan ved. Siden kom Tolumbjærge ogStavsholmbjærge her forosten. Så kom 155c. Da skal der have været sådan en sandtlugt, at manden i Kirkegård, der græssede hans to køer i Tolum bjærge, måtte tage i halen af dem, for ellers kunde han ikke...
Borbjærg kirke skal være bygget af to kjæmper, der var så høje, at når de stod på jorden, kunde de række op og indsætte de to skjævvinklede sten, der sidder i kirkens Østre ende, den ene en halv alen over den anden. Bjærgmanden betingede sig ved opførelsen, efter et andet sagn, at der måtte blive en åbning, af hvilken han kunde fare ud og ind, i...
Mens der var kjæmper, havde en god dansk kjæmpe været henne at slås med fjenderne. Da han nu havde overvundet dem og drog tilbage, satte han sig ved Borum-Æsshøj at rydde hans træsko. Da han havde den ene ryddet, rækkede han ud og hældte det af, og deraf blev én høj, og da den anden var ryddet, rækkede han til den anden side og hældte også det ud, og der...
Oppe imellem Modbol og Oster-Lindet er en række sandbanker, bevoksede med lyng. På toppen af den ene af dem så min bedstefader, at der holdt en soldat i rod og blå uniform, og til samme tid hørte en mand i Modbol, som hed Kristian Bro, den tyrkiske musik komme gjennem Modbøl. Det var nu længe for 1848. Men så i krigens tid kom soldaterne til at holde...
Afdøde skolelærer Pagh i Bording havde en datter, som var fedt juleaften, og derfor var hun synsk. En aften, han og hans to dotre var gåede en spaseretur, sagde den synske datter: «Gå af vejen, fa'er, der kommer en hel række vogue.* Hun kjendte mange af dem, der sad i vognene, og fortalte fader og søster det, men de horte eller så ikke det allermindste....
Da vi sidste efterår grov kartoner op i vor vestermark, siger drengeu ved lag klokken halvseks om eftermiddagen : «Hvad er det, der kommer oppe fra Lindeballegård? sikke små vogne.» «Ja, hvad er alt det, der kommer,* siger karlen, «hvad kan det da være? det er jo ikke en tid, der skal begraves et lig.» Men der er jo allerede kommen én vogn af rækken...
En karl og en dreng lå sammen, men karlen var al tid slemt plaget med mareridt. Så en aften borede han et hul helt igjennem dorstolpen og sagde derpå til drengen : «Når det nu kommer på mig, skal du rask springe op og slå denne pind i hullet,» og dermed rakte han ham en told, han lige havde snittet, så den passede i hullet. Da det så om natten kom igjen,...
