Der ligger en høj, som kaldes Møwlhøj (Møgelhøj), lidt sydost for Kjærgård, og der har gården før ligget. Det er tydelig nok kjendt, da der endnu er spor af grave. Dertil skal den være flyttet fra Hcrredsbjccrg eller Harrildsbjærg, og der fortælles, at bønderne var opstillede i to lange rækker ved siden af hinanden fra Mogelhøj til dens nuværende plads,...
Haraldsted sø er fremkommen ved, at en troldkjælling tog jord op i sin sæk, da hun vilde bære den ud ved Kjøge; men sækken havde et hul, hvorigjennem hun tabte den ene klat efter den anden, 0og deraf er den række bakker kommet, som man kalder for Asen. krist. jensen.
I Roverstuen, bestående af to rækker bakker med en halv mils mellemrum, på Borris hede, er deret sted, hvor man hver sjette oktobernat ser en meget stor ild brænde, som kan sees over flere sogne. Årsagen dertil vides ikke. p. k. M.
På en gård i Sonderbg lå konen meget syg og ventede hver dag at do. En aften, som karlen kom ind i stalden, stod der en hvid skikkelse og lænede sig op til træværket i en bås. Karlen stod forbavset og så på skikkelsen, der længe stod ubevægelig, men pludselig begyndte den at række hals hen imod ham, og han skyndte sig så ind og fortalte, hvad han havde...
Holger Danske sidder et sted i en hoj. Min moder sagde, at han sad ude i en kæmpehoj i Lovns sogn, og der var også mange indgange og indretninger ned til ham. Hvert år skal de give ham hånd, for han vil føle, om der er magt i det danske blod endnu, og så rækker de en stålgreb ned til ham, de tor jo ikke række hånden ned. Han skal jo op at slå for Danmark...
En mand havde advaret sin kone mod at spinde de helligdage, men det hjalp ikke, hun blev lige godt ved med arbejdet. Det gik endog så vidt, at hun satte sig til at spinde en juleaften. Da rækker der en blodig hånd ind ad doren og siger: <Der skal du se, hvad a vandt, sidste juleaften a spandt.* Det var altså en kone, der havde været ligesindet med...
En gammel kon i Vole har fortalt, at der var en gang en gjerrig kone, som aldrig kunde få nok spundet, hun spandt nætterne ud, enten det så var hellige eller sogne. Meu en lille-juleaften, hun sad og spandt, kom der én og rakte en blodig hånd ind ad vinduet til hende og sagde : cDer kan du se, hvad jeg vandt, fordi at jeg en lille-juleaften spandt.»...
En karl i Ankjcer kjørte til Børkop mølle. Da han på hjemvejen i tusmørket kjørte i Wunsvad og kom forbi en bakke, råbte noget fra højen: "Når du kommer hjem, så sig Pilser, te Pjalser er død!" Han kom hjem og fortalte det til manden. Da hørtes der en jamren og klagen i laden, og så så de en hel liok eller række drage ud af laden og hen imod højen. Anton...
Der er tre høje lige her sonden for, den ene hedder Ælshedehøj, det er den østerste. Der var a gået op en eftermiddag og vilde se efter dem, der var i kjæret at passe høvderue, og da blev a forskrækket, for det gav sådant et rabalder der inde, som om de havde slået en kiste i låse, det var sådan bestemt for mig at høre. Folk blev også vilde ved den høj....
På Gjcestelev mark er der en række stejle banker ned efter en torvemose (Dæmmet), de kaldes Lonebanken, fordi de i gamle dage stod over med skovloninger (slåentorn). I disse banker skal have boet bjærgfolk. En kone har fortalt, at en aften, da hendes forældre var ude på Lonebanken at se til deres lod - det var forend udskiftningen - da så de pludselig en...
Degnen i Hellevad han hed Niendahl, og han valen gang kjørt til Åbenrå med en bonde. Så blev han fuld der inde, og da de nu skulde hjem, kunde han ikke godt finde sig i at sidde på denhor agefjæl og fandt det mest bekvemt at lægge sig ned bag i vognen. Men som de kjørte, gik bagsmækken af vognen, og bonden tabte ham på vejen. Da han nu kommer hjem og...
Biskop Fog var meget åndsfraværende. En dag skulde en række af børn døbes. Det første græd meget, og så siger han: Læg det barn om på maven. Da han nu vilde havesagt til hver enkelt: Er barnet hjemmedøbt, men var kommen til at sige det andet, blev ban ved hele rækken igjennem: Læg det barn om på maven. 'Morgenen efter at han havde haft bryllup,...
En gang havde a været et ærinde i Gravlev. Det var noget ud på aftenen, da a gik hjem, og så var der noget i luften, der tog på og skreg: Knokkeråk, knokkeræk! A troede jo straks, det var knarkwenen, og begyndte at læse mit fadervor, skjøndt a var ikke mere end en knægt. Det var lidt tåget, men a så op og fik øje på en række grå fugle, der fløj oven...
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: Har I nogle toldbare varer? ->Ja, svarte de, vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem? Ja, vist skal I det, lad mig se dem! Så vendte...
Skolelæreren i Gjeai-mj var en gang ude på folketælling og kom da ind til en mand ude på heden, hvor hønsene sad på en række hen over bordet. Han satte sig nu ned ved bordet med tællingslisten forved sig og begyndte at udfylde rubrikkerne. Hønsene havde han helt glemt, indtil manden sagde: Klavsen, De må helst tage Deres papirer lidt til Dem, for der er...
Tiendekornet blev på Helnæs som andre steder i meget, gammel tid taget i kjærven og måtte kjøres til Frederiksgave om ad å. Ingen nulevende kan huske afløsningen. Man fortæller, at en gang ved solens nedgang holdt der uaflæssede tiendevogne i en række fra gården og til ridebanen (hvor nu dyrlæge Plum boer). P. Runge, Helnæs.
En mand fra Kolding-egnen kjøber sig en gård i nærheden af Horsens og lægger snart mærke til, at folk der dyrker mange gulerødder og havesager, navnlig dem omkring ved Stensballegård. Han slår da ind på det samme. Den første gang han er i Horsens med et læs, hulder han midt på torvet. Borgmesteren, der hed Ræder, kommer og vil forbyde ham at holde der,...
I Kristian den syvendes tid fik soldaterne kun otte skilling om dagen i lønning, og de skulde ikke række vidt. Så var der i Kjøbenhavn et spise-kvarter, hvor de kunde få tynd suppe alene, men også suppe både med kager (boller) og kjød. De fattige karle forlangte da suppe alene, og dertil spiste de tort brød. Nogle andre var lidt skrappere, de forlangte...
Der var en doktor ved Rosenholm, som hed Hald, han havde en dag været ude at vaccinere, og på hjemvejen kjorte han løbsk, væltede og fik en finger forstoppet, så han nægtede at tage hen til en patient, da han kom hjem Så gjorde a ham opmærksom på, at min moder kunde gjore kors over den. Kan hun, svarede han. ja, lad hende sa prøve det. A fik bud...
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
