Vejen gjennem Skårupgårds Skov i Todbjærg Sogn er påfaldende bred. Grunden skal efter Sigende være den, at Bønderne nord fra her plejede at bede, når de kjørte til og fra Århus. De kunde holde her i to lange Rækker, og da der alligevel skulde være fri Færdsel, måtte Vejen blive temmelig bred på det Strøg.
Gården Slynge har forhen ligget norden for den Række Sandbakker, der kaldes Simon Skrivers Klit og findes norden for Gården. Den Plads, hvor Gården har ligget, kan endnu sees, og der sees også gamle Agre og kan findes Mursten der. Beboerne der tillige med mange flere måtte flytte, fordi det Sand kom. Der lå 18 store Sandmiler vesten for, hvor den Klit nu...
I et Hus oppe ved Møgeltønder boede en gammel Mand, som en Aften, da han kom udenfor, så' en Række Vogne kjøre forbi, og den forreste pustede og stønnede. Han kunde ikke forstå, hvad det var, og Naboerne, som han fortalte det til, vidste det heller ikke. Men nu véd de det, for nu går Toget lige forbi det Hus. Bramming Efterskole. Andreas Pedersen,...
En Gang vilde min Fader kjøre æd By sildigdags om Aftenen. Så lierer han ligesom en Række Vogne komme kjørende. Han holder ud på Siden af Vejen og kunde ikke få Hestene frem, de pustede og stonnede. Den ene Vogn gled forbi ham efter den anden, og alle var de fulde af Folk. Da den sidste Vogn var kommen forbi, satte Hestene af Sted. Det var en Brudeskare,...
På Villum Jensens Lod i Gundestrup er en mærkelig Troldstue med Indgang mod Vesten. Efter Sagnet skal i en lang Række af År adskilligt Pusleri have fundet Sted imellem denne Høj og en i Nærheden liggende Gård. (Oldn. Ark.) Grevinge 1808. M. Biilmann.
Der var blevet så meget tov og garn og sager stjålet fra Gamle-Niels på Holmgårds mølle, og så rejste han over til Vindblæs-konen. Huu gav ham et stykke papir med nogle bogstaver på; når han læste den første række, vilde der komme en lille grå dreng. Nej, så vilde han ikke have med det at gjøre, og han rejste hjem igjen uden at få videre ud af det....
Her ude i Hestbæk mølle passerede det, at en bitte pige døde, hun var ikke uden 1 2 år gammel. Så gik hun hver aften ligeså hvid og stod og rakte oppe ved en lægte, og så gik faderen hen og så efter og fandt 8 skilling. Dem havde hun sat op og vilde give hendes halvsøster, der endnu var levende. A véd ikke, om han talte hende til, men så meget er vist,...
Birret Støvs var der ovre fra Skjænng. Årsdagen efter hendes moders død kom denne og stod og rakte i et skab om natten, hvor der var guld- og sølvtøj i. Birtes fader lå inde i sovekammeret, men hun lå i stuen. Om morgenen sagde hun til ham, om han havde sovet i nat. Nej, han havde ikke sovet ret godt, men han sagde ikke, hvad der var i vejen ; det vidste...
Jørgen Skytte på Gl.-Vrå red en aften fra kirken til osten for Graverhøjene, og da kom der en mand på siden af ham, som red på en hovedløs hest. Jørgen hug ild til at tænde sin pibe ved, og derpå rakte han fyrtønden hen til sin følgesvend, da han mente, at han måske også vilde have sin pibe tændt, men ligesom han rakte hånden ud, var følgesvenden...
Vidriksen fortæller,at udenfor hans faders port stod en række gamle hylde. En aften, da han i sit 18de år stod udenfor porten, så han, at der myldrede med små dyr fra rod til top og fra top igjen og til rod. Han blev led ved synet og vendte øjnene mod himlen, og da han atter så ned, var der intet. n. i. Universitetsbud Vidriksen er en indfødt Jyde fra...
Én, der har hikke, skal drikke tre slurke; mellem hver slurk rækker man kruset i vejret, kiger op efter det og siger : »Jeg seer dig nok,« da går hikken over. p. v. Jensen, Stige.
Lige til nord for Hvejlundhøj er der en 22 eller 24 runde huller i jorden, og der har min oldemoder og andre gamle folk fortalt af, at folkene boede ude i krigens tid. De gravede dem ned i jorden og havde deres ting og kreaturer forvart i de huller. De ligger ud i én række. Folkene her i Vrenderup boede den gang i en samlet by, men der var jo ikke svar...
Helvedgård på Als blev til Østerholm, da Hertug Hans kjøbte gården. Igravene omkring slottet skal ligge en guldkjæde, som tilhørte Thomas Sture (den sidste Sture) og den er så lang, at den kan række omkring hele Als. gårdejer knudsen, lysholm.
Nord for Viby, Udby sogn, lå en lang række store sten, hvor der viste sig lys ved nattetide, og der mentes, at penge var nedgravede her i krigens tid. Men herude gik gårdmand Jørgen Larsen tit om natten og gravede, ti det var hans mark, hvori stenen lå. Om natten fandt han da pengene, der lå under stenen, men om dagen blev stenen kjørt bort. Jørgen havde...
Der ligger en høj, som kaldes Møwlhøj (Møgelhøj), lidt sydost for Kjærgård, og der har gården før ligget. Det er tydelig nok kjendt, da der endnu er spor af grave. Dertil skal den være flyttet fra Hcrredsbjccrg eller Harrildsbjærg, og der fortælles, at bønderne var opstillede i to lange rækker ved siden af hinanden fra Mogelhøj til dens nuværende plads,...
Haraldsted sø er fremkommen ved, at en troldkjælling tog jord op i sin sæk, da hun vilde bære den ud ved Kjøge; men sækken havde et hul, hvorigjennem hun tabte den ene klat efter den anden, 0og deraf er den række bakker kommet, som man kalder for Asen. krist. jensen.
I Roverstuen, bestående af to rækker bakker med en halv mils mellemrum, på Borris hede, er deret sted, hvor man hver sjette oktobernat ser en meget stor ild brænde, som kan sees over flere sogne. Årsagen dertil vides ikke. p. k. M.
På en gård i Sonderbg lå konen meget syg og ventede hver dag at do. En aften, som karlen kom ind i stalden, stod der en hvid skikkelse og lænede sig op til træværket i en bås. Karlen stod forbavset og så på skikkelsen, der længe stod ubevægelig, men pludselig begyndte den at række hals hen imod ham, og han skyndte sig så ind og fortalte, hvad han havde...
Holger Danske sidder et sted i en hoj. Min moder sagde, at han sad ude i en kæmpehoj i Lovns sogn, og der var også mange indgange og indretninger ned til ham. Hvert år skal de give ham hånd, for han vil føle, om der er magt i det danske blod endnu, og så rækker de en stålgreb ned til ham, de tor jo ikke række hånden ned. Han skal jo op at slå for Danmark...
En mand havde advaret sin kone mod at spinde de helligdage, men det hjalp ikke, hun blev lige godt ved med arbejdet. Det gik endog så vidt, at hun satte sig til at spinde en juleaften. Da rækker der en blodig hånd ind ad doren og siger: <Der skal du se, hvad a vandt, sidste juleaften a spandt.* Det var altså en kone, der havde været ligesindet med...
