For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Tre mursvende, som var brødre, arbejdede i Lyndehe kirke i Fyen. De tog ligene ud af kisterne, som stod i de åbne begravelser, stillede dem op imod muren og slog dem på ørerne og spillede bold med hovederne. Den, som havde været den værste til det, styrtede pludselig død til jorden. Nogen tid efter gik en pige, som tjente på Sandholt, om aftenen hjem til...
På bagsiden af Glenstrup kirkes alter står udskåret: Anno 1711 var pesten i Haclist (det udtales endnu Hajest). Der fortælles, at i den sydostlige side af byen lå den gang et bus, hvor der boede en enke med to voksne døtre. Man vidste ikke, hvor de stammede fra. De var lidt fine, og herremanden på Tjele havde sat dem ind i huset, han ejede nemlig hele...
I Tingbakkerne osten for Sinnerup by i Udby sogn var der i gamle dage en roverbande på 12 personer, og den plyndrede fjernt og nær, og var til stor plage. Gjærne var nogle af dem hjemme, men somme tider var de også alle borte. Så trængte de til en kusholderske, og en dag trak de da en lille pige fra Simerup ind i hulen, og hun måtte tjene dem og blive...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
På Randers slot boede et fruentimmer af adelig slægt, d 3r gik under navnet Bodil Stens, og hun havde en gård i Kovsted, der bærer navnet Stensgård. Den kvinde var ilde berygtet i et og alt. Så boede der samtidig på Dronningborg en Sprechelsen, der er bleven begravet i Borup kirke. Der fortælles, at når Bodil Stens havde haft hendes piger en tid lang og...
IVinten skov er der et gammelt voidsted, som endnu er omgiven af grave, der rigtignok for største delen er tilgroede; ved den nordre side er der dog gjærne vand i graven selv midt om sommeren. Dette voldsted består af to høje; den ene er helt rund, og omtr. seks alen øst for denne ligger den anden høj, hvis form er et nøjagtigt kvadrat, hvis side er lig...
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Der boede en gammel pige her nede i Andrup, der hed An Ovster (Ovesdatter), hun lod sig bruge som jordemoder. Så havde hun en gang om sommeren været nede hos Lillekræns-mand hans kone, og der var hun kommen om ved de to høje, som hans agre lå imellem. Der Mi ver hun en ualmindelig stor tusse vaer, en af dem de kalder padder, med hvide striber på ryggen....
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
I den østlige ende af Tungelund og den vestlige side af Mondrup marker ligger en række høje, en 13, 14 stykker, der næsten alle har sit navn og siu historie. Den ene er så høj, at der kan tælles 23 kirker på den, og den kaldes Mondrup høj, hvor en skat skal være begravet. Flere har forsøgt at finde den, men er altid blevne forhindrede deri. Bavnehøj med...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
En Guldsmedsvend fra Vejle skulde gå til Tirsbæk en Aften med nogle Sølvlysestager, som de skulde have at pynte med til Julen. Han havde dem i en Kurv og havde så meget en store Hund med sig af deher gule danske. Så kommer der en i Møde med ham derinde i Skoven med en stor Bulokse på Nakken, og han hilser God-Aften og sporger, hvor han skal hen. Ja, han...
