Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
Der skal have ligget en Herregård i Skarrild, hvor nu Kragelund Dam er, og den hed Kragelund. Den sank, fordi de bespottede Præsten. Der blev foregivet for ham, at Herremanden var bleven syg, og så blev Præsten hentet til ham for at berette ham, men da var det et Svin, der var bleven sådan udstafferet og lagt i Sengen. Nu sank Gården. Niels Kragelund,...
da.etk.DSnr_03_0_00688
Biskop Kochs Bedstefader var Præst i Døstrup i Sønderjylland. Der havde de to Klokker i Kirken, en stor og en lille. Med den store blev der ringet ved Begravelser, når det var en mere formående Mand, der blev jordet, men med den lille, når det var Bern og fattige Folk. Det kunde Præsten ikke lide, men det var nu en Gang Skik, og han kunde ikke ændre...
Til Jyske Folkeminder IV Nr. 426 tilføjes, som der udeladt: Det tykte Eva var kjønt, og så vilde hun og gjærne have Skjæg lige sådan. Men da hun skulde nu til at smøre sig selv, kom der en Hund i det samme, og da hun vil til at slå efter den, kom Dyndet et uheldigt Sted, og så fik hun Skj ægget der. Markus Hansen, Arnborg.
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Det barn, som har hvide pletter på neglene, vil lyve for sin moder. Så mange pletter der er, lige så mange løgne har det fortalt hende. 471 og 472. H. Petersen.
Når det regner og slår pletter pa vinduerne, vil de* regne dagen efter igjen. J. P. Bøndktg.
Der var en frue på Hostmark, der gik igjen. Hun blev så manet, men fik lov til at komme gården et kokketrin nærmere til hver højtid. Fra pletten hvor nedmaningen gik for sig, og hen ad gården til er en sort sti så langt, hun er kommen. kristen sørensen, skibsted.
Frugtsommelige må ikke blive blodstænkede, for at barnet ikke skal få blodrøde pletter. Tødsø. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02304
Man må ikke klippe negle om mandagen, for ellers vil man ikke få lykke til arbejdet hele ugen igjennem. Tarup. Lars Nielsen.
Lige så mange hvide negle, man har på neglene, lige så mange gange bliver man narret, Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
I et Værelse på Gram Slot er der på Gulvet nogle Blodpletter, som ikke kan vaskes af. De skal stamme fra én, der er bleven slået ihjel der. Mette Marie Vandet, Øster-Lindet. Gram S., Haderslev Vester A.
Svenskerne havde slået Lejr ude ved Klatrup. Der er nogle grønne Pletter tæt ved, og de er komne frem ved, at Svenskerne der smed deres Gjødning ud. Jørgen Pedersen, Dokkedal. Mov S., Fieskum H. Danske Sagn. III. 19
Grinderslev degnekone havde en bitte rød prik så stor som et knappenålshoved ved hendes ene øje, da hun blev født. Da hun var 14 dage gi., var pletten så stor som et halvt stikkelsbær og så gloende rod. Så blev de rådt at tage til en død og stryge med hans lægefinger på den. Der var en gi. mand død i Tortim, og ham tog de til. Så vokste den ikke mere,...
Fru Ingeborg boede på Vorgård, og hendes mand boede på Asdal, og de kom sammen et par gange om året og gjorde regnskab op med hinanden. Der har været sagn om, at de havde en søn sammen, men ham var hun så hård ved og slog til sidst ihjel, og der skal være et værelse på Vorgård, hvor der er blodpletter af ham, som aldrig kan vaskes af. Ellers er der...
Min gammelfar tjente i en gård i Ty og vilde en aften gå hjem til hans kone og born. Nu vidste han, hvad lys han skulde gå efter, om også det var mørkt, men så blev der så meget for mange lys, og de flinstrede hist og her. Så havde han hørt tale om, at der var lygtemænd til, og så står han stille på pletten og siger: «Da skulde én da vel ikke tro, at...
Liglus (pletter i huden) sættes bort ved at stryge dem på et lig. Ligtorne sættes bort på samme måde. Jørg. H.
I forrige tider satte folk i Nordby kræ ud på heden. Så boede der en mand på Armhoved, de kaldte ham Hedekougeu, og han skulde vogte det. Men han blev uklar med Nordbyerne, og så slog de ham ihjel en dag, han var gået til kirke. Der sidder en sten i det sydvestre hjørne af kirkegården, og der er blodpletter af ham på den, der skal han være begravet ved....
En karl havde drømt, at deroppe i Salling på en grøn plet i Lodal stod en kjidel med penge. Han rejste efter det og fandt også pletten. Der sad en lille sort hund på kjedelen, og han trak af hans vest og satte hunden på. "Var det ikke, du tog mig så sødelig og lagde mig så blødelig, så skulde du ikke ha' sluppen, som du slap." Så tog han pengene og...
På gården Vrangbæks mark findes en plet, hvorpå ikke kan vokse noget græs. Der fortælles, at en forhenværende ejer en gang skal have stået der og sagt, at dersom det var løgn, han sagde, så skulde der aldrig mere gro græs på det sted. Den nuværende ejer har omgravet pletten, men kan ikke få græs til at gro der. fr. e. thomsen.
da.etk.DS_03_0_01046
