118 datasets found
Danish Keywords: plet
Det barn, som har hvide pletter på neglene, vil lyve for sin moder. Så mange pletter der er, lige så mange løgne har det fortalt hende. 471 og 472. H. Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00472
Når det regner og slår pletter pa vinduerne, vil de* regne dagen efter igjen. J. P. Bøndktg.
da.etk.JAT_01_0_00405
Der var en frue på Hostmark, der gik igjen. Hun blev så manet, men fik lov til at komme gården et kokketrin nærmere til hver højtid. Fra pletten hvor nedmaningen gik for sig, og hen ad gården til er en sort sti så langt, hun er kommen. kristen sørensen, skibsted.
da.etk.DS_05_0_01095
Frugtsommelige må ikke blive blodstænkede, for at barnet ikke skal få blodrøde pletter. Tødsø. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02304
Man må ikke klippe negle om mandagen, for ellers vil man ikke få lykke til arbejdet hele ugen igjennem. Tarup. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00475
Lige så mange hvide negle, man har på neglene, lige så mange gange bliver man narret, Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00473
I et Værelse på Gram Slot er der på Gulvet nogle Blodpletter, som ikke kan vaskes af. De skal stamme fra én, der er bleven slået ihjel der. Mette Marie Vandet, Øster-Lindet. Gram S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_04_0_00393
Svenskerne havde slået Lejr ude ved Klatrup. Der er nogle grønne Pletter tæt ved, og de er komne frem ved, at Svenskerne der smed deres Gjødning ud. Jørgen Pedersen, Dokkedal. Mov S., Fieskum H. Danske Sagn. III. 19
da.etk.DSnr_03_0_01300
Grinderslev degnekone havde en bitte rød prik så stor som et knappenålshoved ved hendes ene øje, da hun blev født. Da hun var 14 dage gi., var pletten så stor som et halvt stikkelsbær og så gloende rod. Så blev de rådt at tage til en død og stryge med hans lægefinger på den. Der var en gi. mand død i Tortim, og ham tog de til. Så vokste den ikke mere,...
da.etk.DS_04_0_02308
Fru Ingeborg boede på Vorgård, og hendes mand boede på Asdal, og de kom sammen et par gange om året og gjorde regnskab op med hinanden. Der har været sagn om, at de havde en søn sammen, men ham var hun så hård ved og slog til sidst ihjel, og der skal være et værelse på Vorgård, hvor der er blodpletter af ham, som aldrig kan vaskes af. Ellers er der...
da.etk.DS_04_0_00753
Min gammelfar tjente i en gård i Ty og vilde en aften gå hjem til hans kone og born. Nu vidste han, hvad lys han skulde gå efter, om også det var mørkt, men så blev der så meget for mange lys, og de flinstrede hist og her. Så havde han hørt tale om, at der var lygtemænd til, og så står han stille på pletten og siger: «Da skulde én da vel ikke tro, at...
da.etk.DS_02_J_00031
Liglus (pletter i huden) sættes bort ved at stryge dem på et lig. Ligtorne sættes bort på samme måde. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01969
I forrige tider satte folk i Nordby kræ ud på heden. Så boede der en mand på Armhoved, de kaldte ham Hedekougeu, og han skulde vogte det. Men han blev uklar med Nordbyerne, og så slog de ham ihjel en dag, han var gået til kirke. Der sidder en sten i det sydvestre hjørne af kirkegården, og der er blodpletter af ham på den, der skal han være begravet ved....
da.etk.DS_04_0_01330
En karl havde drømt, at deroppe i Salling på en grøn plet i Lodal stod en kjidel med penge. Han rejste efter det og fandt også pletten. Der sad en lille sort hund på kjedelen, og han trak af hans vest og satte hunden på. "Var det ikke, du tog mig så sødelig og lagde mig så blødelig, så skulde du ikke ha' sluppen, som du slap." Så tog han pengene og...
På gården Vrangbæks mark findes en plet, hvorpå ikke kan vokse noget græs. Der fortælles, at en forhenværende ejer en gang skal have stået der og sagt, at dersom det var løgn, han sagde, så skulde der aldrig mere gro græs på det sted. Den nuværende ejer har omgravet pletten, men kan ikke få græs til at gro der. fr. e. thomsen.
En kone kom til mig og vilde have råd for hendes månedlige, der var for stærk. Naboerne bavde skyldt hende for, at hun kunde hekse. Så fik a hende til at se i et spejl, a havde hængende her på væggen, a sagde jo: »Du ser så ringe ud, se dig i spejlet.« Så blev der tre pletter, og de kunde aldrig gå af. Kristen Spillemand, Farsø.
I Hvidbjærg boede for en del år tilbage en mand, som hed Anders Koldtoit, han havde ord for at være klogere end de fleste andre. En gang skulde hans søn Kristen kjøre til arresthuset med en mand, som havde stjålet. Han fik ham og på vognen, men da kunde hestene ikke trække den af pletten. Det så Anders, og straks steg han op på vognen og tog tommen fra...
Søren Jensens farbroder gik en aften gjennem skoven fra Bæk til Kohnab, hvor der går tre hvide kvinder, som har brændt et barn. Ved en vandpyt tæt ved siden af stien kom han til dem og hilste "goj-awten!" Så skød en af dem til ham, og lian tabte bevidstheden, som kom først tilbage, da han var ude ved den søndre ende af skoven. Siden var han ikke rigtig...
Den nuværende ejer på Spøtrup har vist mig blodpletterne der og sagde, at de havde kalket dem over, men pletterne var komne igjen, De sad højt oppe og nær ved et skillerum. Der var pletter både efter fingrene og håndfladen, og for mig at tykke var de helt sorte. Snedsted.
Udenfor det kammer på Spøtrup, hvor den blodige hånd er, sidder en hestesko. Når den ikke er der, kan de ikke holde det kammer lukket. Der hænger et stort skilderi for hånden, men skjøndt a har tjent der i tre år, har a dog aldrig set pletten. Det var en jomfru, der havde undlivet sit barn og så jaget hånden derop. Kristen Olesen, Lem.