På Tornumgård i Lintrup Sogn boede for mange År siden en Herre, der hed Jon. Hans Frue hun stod i Forhold til en Karl, der tjente på Gården, og blev enig med ham om at slå Manden ihjel. De fik ham lokket ned i en Kj ælder og slog ham ihjel der nede. Han satte en Hånd imod en Væg, og den Hånd er der endnu. En kan let se Stedet, når en holder et Lys hen...
Der har også været en Herregård, der hed Høgård, på en Mark ved Høgårds Dal. Der er endnu en Gård i Dalen, der hedder Dalgård, men den gamle Gård skal have ligget ovenfor Bankerne. Det hører til Troelstrup. Dalen er norden for Gejsling, der nu kaldes Sømaden. Min Bedstefader kunde her mindes, at der var åbent Vand på to små Pletter, og min Fader kunde...
Vor Nabo i Daler Hans Johansen ejede også en Gård i Gravlund ved Løgumkloster. Han var en sjælden klog Mand, men der var næppe større Spotter over for Varsler og lignende end han. Han boede i Gravlund, men kom tit kj ørende til Daler for at se til Gården der. Så en Aften ved Fuldmåne og tidlig på Aftenen, kom han igjen kj ørende, og da han var imellem...
På Anholt, der hører under Glorup, sagde Manden en Dag til sine Karle, at de skulde slagte en Kalv, og det gjorde de også, men af Kådhed flåede de den først levende, inden de skar den ihjel. Blodet flød ud på Flisegulvet i Kjøkkenet og frembragte en stor rød Plask, og den kan ikke vaskes bort. Man kan tage Fliserne op, så tit man vil, Pletten kommer dog...
Den Gang Vorherre var i Færd med at skabe Dyrene, skulde Djævelen også hen at se, hvordan det gik til. Da han kom, var Vorherre just ved at skabe en Hest, og den var allerede færdig så nær som Øjnene. Djævelen syntes da, at det var det bedste Dyr, der endnu var blevet til. Så vilde Vorherre sætte Øjnene i Hovedet, men Djævelen sagde, at de skulde sidde...
I Nylarsker på Bornholm ligger en Høj, hvori der efter Sigende skal bo Troldfolk. Folk har i Forbigående set en blålig Lue stige op af Højen, og når de er kommen kjørende, og Hestene har set den, har de stejlet og har ikke været til at få af Pletten. En Måneskinsaften kom en Kone gående over Højen. Hun kjendte ikke noget til Sagnet og så da et stort Ben,...
Der graves som bekjendt hugne Tørv ude på Heden. En Middag, som a trak om med Fårene der ude, lå der en glimrende Ting som Porcellæn på en af de bare Pletter, hvor der var gravet, og oven på Rishøj sad en Tingest som et stort Barn. Ned i Højen var der nu også et Hul som et Mårhul, det vidste a nok, og der var altid Færdsel ind. A morede mig tit med at...
I Hjallese på Fyen boede for mange år siden en mand, der kjendte lidt mere end sit fadervor. En dag gik der ild i hans gård. Ilden blussede allerede højt, før manden lod sig se. Da han kom ud, var brandfolkene i færd med at omstyrte et gjærde, som førte hen til nabogården. Herover blev han så vred, at han straks vendte om og gik ind i seng. Men fra samme...
Pastor Deichmann i Torslev var klog. En søndag var han kjørende til Annexkirken i Lendum, og da blev tøjrerne til hans heste stjålne, og de savnedes, da han kommer hjem. Kusken, Kristen, beretter ham nu den nyhed, og så siger præsten: »Ja, nu kan du vente lidt, tøjrerne skal nok komme tilbage, men du må ikke have lov at tage dem af ham, der kommer med...
Skræddersvend Christensens hustru mindes, da hun varen 8, 9 år gl. og boede på Blegdammen (13de dam), at hun en aften med en af sine søskende sad udenfor ved vejen og ventede pà faderen, der var tjener i en klub. Da så hun ude på vejen to gjæs gå og trippe, de var hvide, men havde to grønne pletter på ryggen. De gik jævnsides og næbbedes hele tiden, og...
I marts 1877 påviste en ældre Nordbyer mig en sten, siddende i den søndre kirkegårdsmur omtr. en aien over grunden, vendende ind mod kirkegården og ca. 16 alen fra kirkegårdens vestre mur. Det skal være den sten, hvormed Nordbyeme dræbte manden fra lieden, og nogle røde pletter i kalken omkring stenen var mandens blod. Efter mordet blev ban sat i diget...
På Nordby hede, på etsted, som kaldes Børstenshoved, boede der for mange år siden to bønder, hvoraf den ene holdt strængt over markfred. Når Nordbyernes kreaturer kom ind på hans mark, tog han dem ind og lod ejerne betale mulkt. Nordbyerne pønsede da på at få bam af vejen, og ensoudag, da manden kom lovlig sent til kirken, blev han greben af nogle mænd...
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
På Barritskov er der en blodplet på gulvet i riddersalen, og den er hverken til at vaske eller skure væk. Der er også prøvet med at lægge nyt gulv, og nu er dette malet brunt for at dække over pletten, men den kan godt sees alligevel. Det er to større og en mindre plet. På væggen bænger der billeder af to brødre, som skal have slået hinanden ihjel der i...
På Kolding slot var en frøken, som havde kjærlighed til en af ridder Stranges svende. Hendes fader blev herover så opbragt, at han dømte, hun skulde dandses ihjel. Tolv riddere skulde dandse med hende hele natten, og de kunde ikke få bugt med hende. Men så gik én til og åbnede hendes livbælte, og så slog blodet løs. Der blev pletter på gulvet af det....
Der boede en konge på slottet i Kolding, og han havde en datter, der lod sig forføre, og da hun ikke længere kunde skjule sin synd, dømte hendes fader, at hun skulde miste sit liv. Datteren, som holdt meget af at dandse, forlangte da, om han ikke vilde lade hende dandse sig ihjel. For at opfylde dette hendes sidste ønske udvalgte kongen 11 af sine bedste...
Hune kirke hæver sig ensom midt imellem sandhøje og enkelte spredte huse. Hist og her findes mellem klitterne opdyrkede pletter, og midt inde mellem klitterne findes én med en lang"(forhøjning, hvor der har været et stenkammer, men stenene er af kjøbmand Klitgård i Blokhus tagne til grundsten ved hans bygning. I gamle dage var egnen her anderledes...
Der var en herregård her osten til byen ude på marken, og på den boede en frue, som kjørte til Rørbæk til kirke. Der er syn for sagen, for hun har fyldt en vej op i den østre ende af den gamle mølledam med store koltringsten, og ellers på begge sider er der en stor røde, så en kan ikke gå der uden at have fjæl at gå på. Der er nok grønsvær over det nu,...
På vejen mellem Byrstcd og Oster-Hornum, godt en mil sydost for Nibe, har det ikke al tid været godt at færdes om natten med jordemoderen fra førstnævnte til sidstnævnte by. Et stykke ude på vejen blev vognen så tung, at hestene dojede svært med at trække den. Det blev stedse værre og værre, de pustede og stonnede forskrækkelig og kom dog næsten ikke af...
da.etk.DS_02_H_00172
Min bedstefader var fra Stovring. Der græssede de forhen deres bæster på de åbne pletter inde i Stovringgårds skov, den gang var den ikke så fuldkommen, som den er nu, og der var mange ellebuske. En aften, han red hjem, kom ellekjællingerne efter ham. Hestene blev så gale og piskede med halerne, og det hvide skum drap af dem, inden han kom til byen, og...
