Jerusalems skomager har en gang været i Vendsyssel og hvilet sig på en tue i Vestergårds Jcjcer, Manna by, Tise. Han blev set af nogle hyrder og var ikke storre end tuen, han sad på, og der groede mos i hans pande. A. E. Jakobsen, Orritelev.
Gjedder kan blive gruelig gamle; et sikkert tegn på deres alder over hundrede år er, når der gror mos i deres pande. En sådan gammel gjedde skal en gang være fanget Tise sogn, Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Der kom en gang en lille pusling ind til en bondemand i hans dagligstue, hvor hele familien var forsamlet for i fællesskab at nyde en gris, der var født samme dag, men kort efter døde, og nu var kommen i panden for at steges. Puslingen sagde intet, da han kom, og svarede heller ikke, da han blev spurgt, og det undrede folkene sig meget over. Nogle af dem...
Falder der et øjekår ned på bordet for ved én, skal man tage det og lægge det ind på brystet og onske, så går ousket i opfyldelse. Johan Skjoldborg
Når man taber et øjenbryn, skal man potte det ind på brvstet; det onske, man i det øjeblik gjør, vil gå i opfvldelse. EL V. li.
Hun må ikke slå sig for brystet eller panden, så får barnet modermærke. g y. R.
Pastor Daniel Blicher i Spentrup var ovre i Vorning at mane. Da de kjørte tilbage, kom de over et vande, og der blev Panden på den ene side, medens præsten kjørte hjem. Mads Pedersen, Gassum.
I Todbjærg haves ingen mouillerede lyd. I Panderup og Trige og så videre vesterpå siger man: Mand, wand. I Panderup siges: met hoo, i Todbjærg siges mot håwed. Audis, Randis, porresokke. I Mejlby siges: Ajs, Bajs. I Vejlby, Skejby, Kasted, Tiilst, Gjeding siges: A kjøwt en kow opo dæn man. Nord for siges: a dæn mali, og syd for ad Århus til: opo dæn man....
Man må ikke klo en kalv i panden biler mellem hornene, da Den sæ vil blive slem til at stange mennesker. N. P. Olsen.
To brødre, hvoraf den ene har fortalt mig dette, gik en aften fra Odense til Hjallesc. Da de var kommen forbi Dalum kirke de gik midt på vejen så de en underlig fyr gå på gangstien ved siden, han havde en kappe på, der var temmelig lang, men han holdt den op med en lang hale, der krøllede i vejret som en svinehale; han havde også horn i panden, og de...
På Læsø siger de: »De skal have et pik for panden, og så tager vi det, de har, ellers kå vi ikke få det, så giver de cs jo an.« Haus Farver, Nordby.
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
Når man ryger blåmands-tobak, bliver man luset, Fra Vendsyssel. Bruges mest som skjæuit til den, der vil spare og uøjes med billig tobak. A. E. Jakobsen, Ørritslev
da.etk.JAT_03_0_01752
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Tordenen letter jorden, så kom og græs bedre kan gro. Har vi megen torden i forsommeren, får vi en god avl. A. E. Jakobsen.
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når den sorte stork viser sig, får vi krig i landet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når fire ligesom ved en hændelse rækker hinanden hænderne over kors, betyder det lykke. Nordfyeu. A. E. J.
da.etk.JAT_03_0_01055
