175 datasets found
Danish Keywords: pande
Falder der et øjekår ned på bordet for ved én, skal man tage det og lægge det ind på brystet og onske, så går ousket i opfyldelse. Johan Skjoldborg
da.etk.JAT_03_0_00401
Når man taber et øjenbryn, skal man potte det ind på brvstet; det onske, man i det øjeblik gjør, vil gå i opfvldelse. EL V. li.
da.etk.JAT_03_0_00400
Hun må ikke slå sig for brystet eller panden, så får barnet modermærke. g y. R.
da.etk.DS_04_0_02297
Pastor Daniel Blicher i Spentrup var ovre i Vorning at mane. Da de kjørte tilbage, kom de over et vande, og der blev Panden på den ene side, medens præsten kjørte hjem. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.DS_04_0_00933
I Todbjærg haves ingen mouillerede lyd. I Panderup og Trige og så videre vesterpå siger man: Mand, wand. I Panderup siges: met hoo, i Todbjærg siges mot håwed. Audis, Randis, porresokke. I Mejlby siges: Ajs, Bajs. I Vejlby, Skejby, Kasted, Tiilst, Gjeding siges: A kjøwt en kow opo dæn man. Nord for siges: a dæn mali, og syd for ad Århus til: opo dæn man....
da.etk.JAT_06_0_00782
Man må ikke klo en kalv i panden biler mellem hornene, da Den sæ vil blive slem til at stange mennesker. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_01_0_01239
To brødre, hvoraf den ene har fortalt mig dette, gik en aften fra Odense til Hjallesc. Da de var kommen forbi Dalum kirke — de gik midt på vejen — så de en underlig fyr gå på gangstien ved siden, han havde en kappe på, der var temmelig lang, men han holdt den op med en lang hale, der krøllede i vejret som en svinehale; han havde også horn i panden, og de...
da.etk.DS_06_0_00437
På Læsø siger de: »De skal have et pik for panden, og så tager vi det, de har, ellers kå vi ikke få det, så giver de cs jo an.« Haus Farver, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01655
Neglene kommer af løgne. De vulgi erronbus.
da.etk.JAT_03_0_00466
Et mandfolk med sammengroede øjenbryn er slem efter fruentimmer.
da.etk.JAT_03_0_00399
Alemændene havde en temmelig besværlig næringsvej, da de lå og flakkede om bestandig med heste og vogn, men de havde jo lyst til det. En aften kom to ålemænd her til Ry og vilde blive i kroeret natten over. De var helt forkomne og vilde gjærne have noget varmt i livet. Men det kunde ikke godt ske lige strags. Ja, det var da også lige meget, når de kunde...
For Modsot skal en have tre levende Lus bagt ind i en Pandekage, som en så spiser. Ane Johanne Nielsen, Skovby. Gjellerup S., Hammerum H.
da.etk.DSnr_04_0_01150
Der var en Præst i Hårslev, der hed Balslev. Han var en Gang påBejse i Jylland tillige med Konen. Allerbedst som de kjørte, så gav Præsten sig til at le. Hun spørger ham, hvad han lo ad. »Å, det var bare ad Pigerne der hjemme, for de var ved at bage Pandekager, og så var der en af dem falden i Ilden.« Hårslev S., Skovby H. Johan Krist. Sørensen, Gamby....
En Bjærgmand kom ind i en Gård hver Juleaften og tog af deres Grød, uden at de kunde se ham. — En Mand fik af en anden Mand Råd om, hvordan han skulde få ham at se. Han tog så en Kakkelovnssten og satte sig i Bordkrogen og ventede, og da Bjærgmanden kom, satte han ham den lige i Panden. Han kom sådan til at bløde, at de Dagen efter kunde spore ham ud til...
da.etk.DSnr_01_0_00354
I Skovsgárd i Sønder-Vilstrup gik konen ude i haven, og så faldt der en blomme ned i panden på hende. Barnet fik nu det mærke. Så døde en ung pige i nærheden, og da strøg de hendes finger over stedet, og så gik det væk. I Velling, Smidstrup, fødtes et barn med et mærke som en ribs over det ene øje. For et års tid siden strøg de det med fingeren af et...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Når det regner bryllupsdagen, regner der guld ned i brudens skjod. Chr. Weiss.
Pastor Worsøe i Låstrup var en af den tids fritænkere. Han var gift og havde mange børn; men han var ikke videre god ved konen. Når der så var noget imellem dem, kunde hun se så forgrædt ud, og når han så kom ind til konfirmanterne, var han gal, og så skulde de have en ril. Så kom han med noget, der havde ingen steds hjem, og intet kunde de så svare ham...
Mig og min broder gik hen til Damholt med vor bindehose om aftenen. Der var gjærne kjæltringer i losi, og så vilde vi nok være der og se det. Da vi kom, var de lige ved at lave deres aftensmad. Birte stod ved bordet med en hel del æg i en sætte, og en humpel flæsk lå ved siden af. “Hvor meget skal a så tage, Jens?” — “Nu tager du det stykke, og så skal...
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...