Hellig jord fra kirkegården og dødpander bruges og til visse ting, det jeg ikke véd. Jeg har seet dem, som stiltiende har taget af denne såkaldede hellig jord, og jeg véd en kone, som tog en dødnings pande på kirkegården og gik bort med, meD graveren forcerede hende til at bære den tilbage. I Tyskland præpareres en del af disse dødningehoveder og bruges...
Der er en sø herinde i skoven, som kaldes Lille-sø. Den er der ingen bund i, og man kan ikke trække våd i den. Der er rigtig gamle fisk i den sø, og gjedder med mos i panden. Ole Sørensen har virkelig fanget sådan en fisk eller to. Sydost for i en krog i Gudenå ved Ry mølle fangede de en gang 6 læs fisk i ét dræt, og der iblandt var to gjedder med mos i...
Jerusalems skomager har en gang været i Vendsyssel og hvilet sig på en tue i Vestergårds Jcjcer, Manna by, Tise. Han blev set af nogle hyrder og var ikke storre end tuen, han sad på, og der groede mos i hans pande. A. E. Jakobsen, Orritelev.
Gjedder kan blive gruelig gamle; et sikkert tegn på deres alder over hundrede år er, når der gror mos i deres pande. En sådan gammel gjedde skal en gang være fanget Tise sogn, Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Henne i Retrup var der forhen ingen bro over åen. men kun et gangtræ. En dag kom Kræn Molgård fra Ketrup til degnen Brøndum fra Lime nede ved det gangtræ. Sa vilde han have at vide af ham, hvem han var; og derefter vilde Kræsten gå først over træet, så degnen kunde komme bagefter. Men da han kom over, rev han planken af, og degnen faldt ned i aen. De...
Degnen på Harboore kommer en dag ind til en kone, som var ved at bage pandekager. Så vil hun traktere ham med en af dem, og hun tager med sine sorte fingre ned i en sukkerskål og strøer puddersukker på den. Nu skal æ degn være så god at spise, siger hun. Han begynder også, men den smagte så underlig. Ja, han måtte jo da have den ned, skjøndt det kneb....
De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
Der tjente en karl på Gjødinggård, som var sådan en grov æder, han vidste ingen måde, og der var ingen kårre på, enten han var mæt eller ej. Han snakkede en gang med min fader, der tjente som skytte på gården, om han kunde ikke lære ham et kjendetegn på, hvornår han var mæt. Jo, sagde min fader, du skal først føle på din pande, og så skal du pikke på...
Alt kvæg her i landet blev slået ned i kvægpesten. Der blev efter gamle folks sigende 75 køer slået ned. En husmand bor fra. sognet gav dem hver et slag for panden, Når de var trukken ud til graven, hvor de skulde kastes ned, og så herned med dem. Han blev sådan ved. indtil han kom til sin egen ko, da kunde han ikke mere, og en anden matte da tage fat....
I Sonderup var en pastor Host, og så havde de en gammel degn, Hansen, der var en lun fyr. Præsten gik med briller på og skød dem somtid op i panden. I hostens tid, det var vådt vejr, og folk døjede med at få kornet ind, kom de en søndag ud af kirken, og da ser præsten i vejret, om det ikke snart tegnede til tørvejr. De er en gammel mand og vel noget...
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
Der var en svensk spillemand, der døde her i Jerslev sogn, og han forlangte præsten til sig, inden han døde, for han vilde snakke med ham. Så sagde han, at han kunde ikke dø, for han havde slaget den mand ihjel fra Å i Serritslev. Der var en ung mand, han havde været oppe i Tolstrup at prange, og havde der fået en hest, og om aftenen tog han hjemad, men...
Ane Horby var et grumme pænt og dygtigt kvindfolk, men hun var kjed af hendes mand og al verdens ting. En dag måtte hendes dreng blive hjemme og skulde ikke i skole. Det var hun glad ved. Hun bagte pandekager til ham og gav ham så meget godt. Hvordan kan det være, du er så god ved mig i dag? siger han. Ja, det vidste hun snart ikke. Så skulde han...
Kristen Rank i Fjeld skov var en rigtig rover. A 1 oserede hos ham i 3, 4 nætter, og det var pæne folk imod mig, men a havde jo heller ingen penge. Det var derimod prangere og sådanne folk, han gjorde det ved. Det var en lille pige på 7 år, der fortalte det om ham, og sa tog de ham og gjorde undersøgelse. Der fandtes elleve benrade under tre fjæl i...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00206
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
Mens a i min ungdomstid gik omkring og murede, kom a en dag i hostens tid til Sennels. Hen på formiddagen gik konen jo hjem fra marken for at lave onden til os, og da folkene så var komne hjem også og havde fået stenet, skulde vi jo ind at spise. Forst fik vi grød, og det var nu godt nok. Så skulde vi have kartofler, konen kom ind med dyppelsen i en...
Mads Aler i Borris og så Per Agård og Mads Dalagergård de var kjørende til Horsens. Da de nu kjører hjem ad, snakkede de af med hverandre, at de skulde vel til at bede. Der lå et lille hus undervejs, og der kunde de nok selv få noget at leve af også, for han kjendte folkene, sagde Mads Dalagergard, og de var meget flinke, han havde bedet der før, men...
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
